Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tibullus, Albius - Tibur - Tic - Tichatschek, Joseph Aloys - Tichborne-Sagen - Tichodroma - Tichvin - Ticino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skildrer han sin Kærlighed til Delia og til Nemesis
(fingerede Navne paa hans Elskerinder). De to
sidste Bøger, som indeholder Digte fra
Lygdamus til Neæra og fra Cerinthus til Sulpicia
(og omvendt), antages alm. at være forfattede
af en anden Digter, der tilhørte T.’s Kreds.
Udgaver er leverede af Lachmann (Berlin
1829), Dissen (med Kommentar) (2 Bd,
Göttingen 1835), Bährens (Leipzig 1878),
Belling (med Afh. om T.) (2 Bd, Berlin 1897) og
Postgate (Oxford 1905). Dansk Overs. af
Conradsen (Kbhvn 1871).
H. H. R.
Tibur, Oldtidsby i Latium ved Anio’s
Vandfald, det nuv. Tivoli (s. d.). Det var en
ældgammel By, som efter et ugrundet Sagn var
anlagt af nogle Brødre fra Argos. Den tilhørte
det lat. Forbund, men blev efter Traditionen
afhængig af Rom 354 f. Kr. Dens skønne
Beliggenhed paa Bjergskraaningen med Udsigt over
Campagnen gjorde den til et yndet
Opholdssted for velhavende Romere. Nede paa
Campagnen, en 3—4 km SV. f. T., anlagde Kejser
Hadrian sin store Villa, et Bygningskompleks,
der indbefattede mangfoldige Bygninger af alle
mulige Arter. Det synes delvis at have været
hans Mening at efterligne nogle af de
Bygningsværker, som han havde set paa sine omfattende
Rejser. Ved Udgravninger lige fra
Renaissancetiden og til vore Dage er meget omfangsrige
Levninger af disse Bygninger komne for
Dagen, og talrige Kunstværker, baade Mosaikker
og Statuer, er blevet fundne og for en stor Del
førte til Rom. Af Bygningerne kan nævnes et
Teater, et Bibliotek, et Stadion, Søjlehaller og
Termer. Desuden findes der kunstige Anlæg af
forsk. Art, bestemte til Afholdelse af Fester,
ja endog underjordiske Gange, som synes at
have skullet forestille de Dødes Rige.
H. H. R.
Tic, se Krampe.
Tichatschek [’tjikat∫æk], Joseph Aloys,
bøhmisk Operasanger (Tenor) (1807—86), var
Søn af en fattig Væver, studerede oprindelig
Medicin, men blev 1830 ansat som Korist ved
Kärnthnerthorteatret i Wien og uddannet af
Cicinera. Som Solist vakte han først Opsigt
1834 i Graz, og efter at han 1837 var optraadt
i Dresden i Auber’s »Maskeballet«, forblev han
knyttet til Dresdener Operaen indtil 1872; nu
og da optraadte han som Gæst ved andre
tyske Operascener, i England (1841) og i Sthlm
(1863, 65, 66), hvor han sang Masaniello,
Profeten, Eleazar i »Jødinden« og Rienzi. T.’s
Sangmaade, der maaske mere skyldtes
naturlige Anlæg end kunstnerisk Uddannelse, var
ikke helt fri for Manér, men han var i
Besiddelse af en ualmindelig klangskøn Stemme, en
fuldt ud sikker Intonation og et ildfuldt,
betagende Foredrag. Uagtet han egl. var Heltetenor,
beherskede han tillige baade det lyriske og
komiske Tenor-Repertoire; hans
Ungdommelighed helt op i hans høje Alder var enestaaende.
Wagner satte stor Pris paa T., der kreerede
Rienzi og Tannhäuser og længe stod uopnaaet
i disse Partier.
S. L.
Tichborne-Sagen [’tit∫bən-] en
opsigtsvækkende Retssag i England 1871—74. Roger T.,
f. 1829, ældste Søn af Sir I. F. T. (d. 1862),
rejste 1853 til Sydamerika og April n. A. fra
Rio Janeiro til Søs Nord paa, men Skibet gik
under, og han selv forsvandt. Hans Moder
vilde dog ikke opgive Haabet om hans Redning og
lod i flere Aar forgæves lyse efter ham i mange
Blade. Opfordret herved meldte 1866 en Mand
fra Australien sig som R. T.; han kom til
England og forbavsede ved sit Kendskab til mange
Familieforhold, men tillige ved sit simple
Væsen og sin ringe Dannelse. Alligevel fæstede
Moderen (d. 1868) sin Lid til hans
Forsikringer, og mangfoldige, især af Almuen, ligeledes,
medens R. T.’s andre Slægtninge og tidligere
Venner ikke vilde kendes ved ham. Et Par
Underhusmedlemmer viste stor Iver for at
skaffe ham hans Ret; mange Folkemøder
holdtes, og store Pengesummer skødes sammen
forat rejse en Sag om at tilbagevinde for ham
Slægtens Godser, der var gaaet over til den
yngre Broders Søn. Efter en langvarig og
utrolig kostbar Rettergang (103 Retsmøder holdtes)
afvistes hans Krav 6. Marts 1872, og en ny
Retssag mod ham som Bedrager rejstes fra
Apr. 1873 til Febr 1874 og endte med, at »den
falske T.« — en Slagtersvend Arthur Orton (f.
1835) — idømtes 14 Aars Tugthusstraf.
Rettergangen skal have kostet i alt 200000 L. St. Han
benaadedes 1884 og afgav 1895 fuldstændig
Tilstaaelse om sit Falskneri; han døde 1898. Hans
Forsvarer, Kenealy, blev af sine Kaldsfæller
udstødt af Sagførerstanden.
E. E.
Tichodroma [-’ko’-], se Træløber.
Tichvin [ti’kvin], By i storruss. Guv.
Tscherepovetz, ligger ved Tichvinka og det
tichvinske Kanalsystem fra Volga til Neva,
180 km Ø. f. Petrograd (Leningrad). (1920) 7914
Indb. Gymnasium. Bygning af Flodskibe. I
Katedralen findes et undergørende Mariabillede.
N. H. J.
Ticino [ti’t∫ino], tysk Tessin, latinsk
Ticinus, Flod i Schweiz og Norditalien, opstaar
i Kanton Tessin eller T. ved Forening af et Par
Arme, af hvilke den største kommer fra
Nufenen-Passet og den mindre fra St Gotthard.
Medens den sidstnævnte i en uafbrudt Række
af Fald strømmer gennem den vilde
Tremola-Dal, flyder Nufenen-Strømmen gennem den
jævnere Bedretto-Dal. Efter at de to Kildefloder
ved Airolo (1170 m o. H.) har forenet sig,
strømmer T. gennem Valle Leventina,
gennembryder den vilde Klippeslugt Dazio Grande (763
m o. H.) og træder ved Biasca (287 m o. H.)
efter at have optaget Brenno, ned i den mere
aabne T.- eller Riviera-Dal. Floden strømmer
nu langsommere, spalter sig i flere Arme og
aflejrer Masser af Detritus. Neden for Arbedo
(232 m o. H.), hvor Moësa optages, er Faldet
endnu mindre; Dalen bliver bredere, og Landet
højner sig kun lidt over Flodsengen, saa
Oversvømmelser og Forsumpning af Terrainet er
hyppige Fænomener. Gennem et sumpet
Deltaland løber T. ved Magadino ud i Lago Maggiore
(197 m o. H.), hvilken Sø den ved Cesto
Calende atter forlader som en klar, sejlbar Flod
med en Dybde af indtil 4 m. 10 km sydligere
udgaar Canale Villoresi mod Ø. til Monza. 5
km neden for Pavia udmunder T. i venstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
