Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tibetansk Sprog og Litteratur - Tibia - Tibialia - Tibu - Tibullus, Albius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tantra-Videnskaben (s. d.), naar ikke et
særligt Fakultet herfor haves; 4) et
medicinsk. Studierne drives med stor Strenghed
efter fastsatte Regler, forenede med
videnskabelige Disputationer, Erhvervelse af flere
forsk. akademiske Grader (et Slags Magister-
og Doktor-Grader). De hellige Skrifter, der
udelukkende studeres paa Tibetansk, falder i 2
store Afdelinger: den egl. Kanon, Kandjur
(tibet. bkah-hgyur), og Kommentarerne
Tandjur (tibet. bstan-hgyur); de foreligger alle
trykte, ikke ved Hjælp af bevægelige Typer,
men ved xylografiske Blokke paa en
ejendommelig Slags stærkt Papir af Barktrævler.
Kandjur tryktes første Gang i Narthang, et
Kloster nær ved Tashi-Ihunpo, i 100 Foliobind,
hvert paa c. 1000 Sider; 2. Udg. tryktes i Derge
(i Østtibet). Desuden findes en Udgave trykt i
Punakha (i Bhotan), en mongolsk fra Kumbum
og en kin. fra Peking. Eksemplarer deraf
findes foruden i Petrograd ogsaa i Paris,
London og Oxford; den falder i flg. 7 Afdelinger:
1) dul-va (Vinaya), 2) ser-chin
(Prajnaparamita), 3) phal-char (Buddhavatansaka,
Beskrivelser af Buddhaer og Bodhisattvaer), 4)
dkon-brtsegs (Ratna-kuta, Opregning af Buddha’s og
hans Læres ophøjede Egenskaber), 5) mdo
(Sutra, Vaipulya etc.), 6) Nirvana (indeholdende
Mahaparinirvana-sutra) og 7) rgyud (ɔ:
Tantra’er), Tandjur er, ligesom Talmud, en mægtig
Samling af Kommentarer og alle Slags litterære
Tillæg til de kanoniske Skrifter; den falder i
to store Hovedafdelinger: rgyud (Tantra),
indeholdende Ritualer og Ceremoniel, Magi o. s. v.,
og mdo (Sutra), omfattende Hymner,
Kommentarer til Prajna-paramita, Filosofi, Lærebøger
i Retorik, Grammatik o. fl. a. Videnskaber. Den
hele Tandjur foreligger gentagne Gange trykt i
225 Bd. Eksemplarer heraf findes i Petrograd
og London. Det meste af denne religiøse
Litteratur er dog endnu ikke undersøgt til Bunds,
men af stor Betydning var det, at Alex. Csoma
udarbejdede en Analyse deraf i Asiatic
Researches, Bd XX, senere udg. med udførlige Indices
af L. Feer, Analyse du Kandjour et du
Tandjour (Annales du Musée Guimet, 2. Bd) jfr.
sammes Fragments extraits du Kandjour
traduits du tibétain (smst. 5. Bd); en Index af
Schilling v. Canstadt blev udgiven af
J. J. Schmidt (Petrograd 1845), jfr. Huth,
»Verzeichniss der im tibetischen Tanjur
Abtheilung mdo Bd 117—24 enthaltenen Werke«
(Sitzungsber. d. k. preuss. Akad. XV, Berlin
1898). Den øvrige tibetanske Litteratur bestaar,
for saa vidt den er trykt, for største Delen af
religiøse (apokryfe) ell. magisk-spiritistiske
Værker; men foruden disse findes ogsaa en Del
verdslig Litteratur, der dog mest kun forefindes
i Manuskript, eftersom Trykkerierne er i
Hænderne paa Munkene; det er særlig Krøniker,
Lyrik ell. Eventyr (jfr. Csoma Körösi’s
Oversigt over tibetansk Litteratur i Journal of the
Asiatic Society of Bengal, Bd VII og IX). Ikke
ringe Mængder af tibetansk Litteratur er
efterhaanden samlede i europæiske Biblioteker
(Paris og London), men den største Samling
findes f. T. (1906) i Petrograd (over 2000 Bd).
En Del Prøver deraf er udgivne af A.
Schiefner i Petrograd-Akademiets Memoirer;
desuden er en Del af de tibetanske Værker, som
har størst Betydning for Buddhismens Historie
og Folkloristikken, efterhaanden gjorte
tilgængelige for europæiske Forskere gennem Udgaver
og Oversættelser: »Eine tibetische
Lebensbeschreibung Çakyamuni’s, im Auszuge
mitgetheilt von A. Schiefner« (Petrograd 1849);
»Taranathas’ Geschichte des Buddhismus in
Indien, aus dem tibetischen übersetzt von A.
Schiefner« [smst. 1869]; Rgyatcher-rol-pa,
ou développement des jeux, contenant l’histoire
du Bouddha Çakya-Mouni, Text tibétain du
Bkahhgyour, et traduction française, publ. par
Ph. Éd. Foucaux, 1—2 [Paris 1847—48};
Udana-varga, a Collection of Verses from the
Buddhist Canon, compiled by Dharmatrata. Being
the northern Buddhist version of Dhammapada.
Translated from the Tibetan of the Bkah-hgyur
by W. W. Rockhill [London 1883]; »Die
Lebensbeschreibung von Padma Sambhava, dem
Begründer des Lamaismus, aus dem Tibetischen
übersetzt von E. Schlagentweit«, 1—2
[Abhandl. d. k. bayer. Akad. d. Wiss. I Cl.
XXI-XXII Bd, München 1903]; »Dsang-blun (Der
Weise und der Thor), tibetisch und deutsch v.
J. J. Schmidt«, 1—2 [Petrograd 1843];
Tibetan tales derived from Indian sources,
translated from the Tibetan of the Kahgyur by A.
Schiefner. Done into English by W. R. S.
Ralston [London 1882]; B. Laufer, »Klu
o Bum Bsdus Pai Snin Po, eine verkürzte
Version des Werkes von den hunderttausend
Naga’s. Ein Beitr. zur Kenntniss der tibetischen
Volksreligion. Einleitung, Text, Übersetzung u.
Glossar« [Mémoires de la Société
Finno-Ougrienne XI, Helsingfors 1898]; H. Franke, »Der
Frühlingsmythus der Kesarsage, ein Beitrag zur
Kenntniss der vorbuddhistischen Religion Tibets«
[smst. XV, 1900]. (Litt.: C. F. Koeppen,
»Die Religion des Buddha«, 2. Bd, »Die
Lamaische Hierarchie und Kirche« [Berlin 1859]; L.
A. Waddell, The Buddhism of Tibet [London
1895]; B. H. Hodgson, Essays on the
Language, Litterature, and Religion of Nepal and
Tibet [London 1874]; A. Grünwedel,
»Mythologie des Buddhismus in Tibet« [Leipzig
1900]).
D. A.
Tibia (lat.), Skinneben; ogsaa: Fløjte;
tibialis, hvad der hører Skinnebenet til, f. Eks.
arteria og vena tibialis.
Tibialia (lat.), et Bind om Skinnebenet, en
Art Strømpe.
Tibu, se Tibbu.
Tibullus, Albius, rom. Digter, f. i
Nærheden af Præneste omtr. 54, d. 19. f. Kr. Han
var Ejer af en Landejendom, men mistede en
Del deraf i Borgerkrigen. En Beskytter havde
han i Messala Corvinus, hvem han
ledsagede paa en Rejse til Orienten, men p. Gr. a.
Sygdom maatte han blive tilbage paa Kerkyra.
Han skrev Digte i elegisk Form, for største
Delen Kærlighedsdigte. De udmærker sig ved
en jævn og ukunstlet Tone og ved en stærk
og ægte Følelse; ogsaa findes der i dem
adskillige stemningsfulde Skildringer af Livet paa
Landet. Samlingen omfatter 4 Bøger, af hvilke
kun de to første sikkert er af T.; i dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
