Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tidsalder - Tidsbefragtning - Tidsbestemmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommer de virkelige kulturelle Afsnit i
Europas egen Udvikling til deres Ret. Man har da
ogsaa suppleret denne Inddeling med en
»Forhistorie« eller »Primitiv Kultur«, »Orienten« og
andet, uden at det dog er lykkedes at komme
til en fælles Betegnelse. Det faktiske Forhold
er, at Folks og Staters Udvikling er forløbet
til forskellige Tider, saa at f. Eks. Orientens
er langt tidligere end Europas. Indiens Oldtid
skulde saaledes falde sammen med Europas
Urtid og dets Middelalder med vor Oldtid,
medens Nordeuropas Oldtid paa den anden Side
falder i Sydeuropas Middelalder o. s. v. Bedre
var det derfor indenfor hvert Kulturomraade
at skelne mellem de sociale Stadier, som
næsten overalt følger efter hinanden: Stammeliv,
Stænderliv, Adelsvælde, Kongevælde, Folkevælde,
ligesom man indenfor Urtiden overalt kan følge
Udviklingen gennem Stenalder, Bronzealder og
Jernalder. Et interessant Forslag i denne
Retning, men uden afsluttende Terminologi, er
gjort af Svenskeren Gustaf F. Steffen. For
Europas Vedkommende var der Grund til at
fremhæve Hellenismen og Renaissancen som
afsluttede Kulturperioder og markere Historiens
T. som Arkaisk, Klassisk, Hellenistisk,
Riddertid, Renaissance, og i hvert Fald lade den
nyere Tid begynde med denne sidste. Men
derved kommer de politiske Linier til kort. K.
Breysig (se Litt.) adskiller: Urtid, Oldtid,
tidligere og senere Middelalder, nyere Tid, nyeste
Tider med forskellig Kronologi for de
forskellige Folk. En nyttig Inddeling af den nyere
Tids T. er i hvert Fald de saakaldte »5 R’er«:
Renaissance, Reformation, Rationalisme,
Romantik, Realisme. T. betyder da her omtrent
det samme som Generationer, der med en vis
Ret kan kaldes saaledes, naar de har hver sit
aandelige Fysiognomi (saaledes som i Fru
Gyllembourg’ Novelle »To T.«). (Litt: R.
Rockoll, »Die Philosophie d. Geschichte« I [1878];
Fester, »Rousseau u. d. deutsche
Geschichtsphilosophie« [1890]. God Diskussion af
Problemet i Gustaf F. Steffen,
»Världsåldrarna«, I—III [Sthlm 1918—20, I., S. 161 ff.] og i
Karl Breysig, »Der Stufenbau und die
Gesetze d. Weltgesch.« [1905]).
Edv. L.
Tidsbefragtning eller
Maanedsbefragtning er en i den seneste Tid,
særlig for Dampskibe, hyppig benyttet Form
af Befragtning (s. d.), ved hvilken Skibet ikke
som ved Befragtning i dens almindelige Form
fragtes for een eller flere enkelte Rejser, men
for en vis Tid mod Betaling for hver
Tidsperiode (i Reglen pr Maaned), i hvilken Skibet
staar til Befragterens Disposition. De nordiske
Sølove indeholder ingen særlige Regler om
denne Befragtningsform, og de i Sølovenes Kap.
5 givne Regler for Befragtning er kun
anvendelige paa den under de almindelige
Betingelser for Analogi ɔ: naar der er fuld
Aarsagernes Lighed. T. maa vel adskilles fra det
Tilfælde, at et Skib lejes saaledes, at Lejetageren
skal lade det føre ved egen Besætning. Dette
Forhold er et rent Tingslejeforhold (se Leje)
og ingen Befragtning.
Ved T. vil Certepartiet (engelsk timecharter)
i Almindelighed indeholde en Del nærmere
Regler for Ordningen af Forholdet mellem
Bortfragter og Befragter. Som Grundlag benyttes
gerne den saakaldte Government Form of
Timecharter, hvis Navn skriver sig fra Regeringens
Benyttelse af denne Befragtningsform (til
Troppetransporter o. l.). Paa Grund af
Retsforholdets omfattende Karakter bliver der dog Plads
for mange Tvivl og Stridigheder, hvorfor
positive Lovregler i høj Grad tiltrænges. Ved T.
paahviler det, som ved al anden Befragtning,
Bortfragteren (Rederen) at stille Skibet — i
sødygtig Stand og ordentlig udrustet og
bemandet — til Befragterens Disposition til aftalt
Tid og paa aftalt Sted. Skipperen har i
Befragtningstiden at rette sig efter Befragterens
Ordrer, naturligvis forudsat at de ikke gaar ud
paa Foretagelsen af noget ulovligt, f. Eks. at
forcere Farten. Det forekommer, at Befragteren
betinger sig Ret til at lade en Supercargo (s. d.)
følge med paa Skibets Regning, navnlig for at
han kan paase, at Rejsen udføres med tilbørlig
Hurtighed. Alle Udgifter til Skibets
Vedligeholdelse under Befragtningstiden samt til
Besætningen — Hyre og Proviant — afholdes af
Rederen. Kulforbruget under Rejserne betales
derimod af Befragteren, med Undtagelse af Kul til
Madkogning og Opvarmning af Opholdsrum.
Maanedsbefragteren er som Regel berettiget
til at frembortfragte Skibet, og det er ofte fra
først af hans Mening ikke at ville benytte det
til Transport af sine egne Varer, men at
spekulere i stigende Fragter ved at bortfragte
Skibet til andre eller transportere Stykgods.
Herved fremkommer et nyt Retsforhold:
Frembefragtning — undertiden kaldet
Underbefragtning —, i hvilket Hovedbefragteren staar som
Bortfragter i Forhold til Frembefragteren
(Underbefragteren). Omfanget af
Frembortfragterens Pligter bestemmes efter Indholdet af
Maanedscertepartiet, for saa vidt der i
Rejsecertepartiet direkte eller indirekte henvises dertil;
men det maa antages, at Frembortfragterens
Pligter over for Frembefragteren ophører fra
det Øjeblik, da Skipperen udsteder
Konnossement for det indladede Gods. (Litt.: Johs.
Jantzen, »Befragtningsklausuler og
Havarier« [Oslo 1900]).
(L. A. G.). A. D. B.
Tidsbestemmelse har til Opgave at finde et
Himmellegemes Timevinkel og aflæse, hvad et
Ur viser i det samme Øjeblik, med andre Ord:
udlede et Urs Stand (s. d.). Det simpleste vilde
være at benytte et Instrument, hvorved man
direkte kunde aflæse Timevinklen i det
stedfundne Observationsøjeblik, saadan som Tyge
Brahe gjorde ved sin Armillarsfære eller Ole
Rømer med sin Machina æquatorea. I det
Øjemed blev de i Midten af 19. Aarh. af Repsold
konstruerede Ækvatorialer (s. d.) forsynede
med store og omhyggelig delte Timecirkler,
udstyrede med Mikroskoper. Men da Timecirklen
efter Stedets Bredde vil danne en Vinkel med
Horisonten forsk. fra 0 (ved Ækvator vil den
staa vertikal, ved Polerne horisontal), bevirker
Tyngden, at Aflæsningerne kommer til at blive
behæftede med større Fejl. Man har derfor
forladt den direkte Maaling af Timevinklen og
bestemmer nu denne enten ved at observere en
Stjerne, naar den passerer Meridianen, thi da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
