Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tidsbestemmelse - Tidsbrandrør - Tidse - Tidsel - Tidselgran - Tidsel-Gruppen - Tidselkugle - Tidselordenen - Tidselrust - Tidsforskel - Tidsfrister - Tidsinteresse - Tidsjævning - Tidskugle - Tidskøb - Tidslaas - Tidsløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Stjernens Timevinkel = 0, eller ved at
maale lige store Højder paa hver Side af
Meridianen, thi til lige store Højder svarer lige
store Timevinkler (korresponderende Højder),
eller ved at maale en Stjernes Højde og
samtidig aflæse Uret, hvorpaa man med Kendskab
til Stedets Bredde og Stjernens Deklination
beregner den til Observationsøjeblikket svarende
Timevinkel (absolut Højde). Denne sidste
Metode, som benyttes til Søs, giver nøjagtigst
Resultat, naar man observerer Stjernen paa den
Tid, da dens Højde forandrer sig raskest,
hvilket finder Sted, naar Stjernen passerer første
Vertikal. Foruden en enkelt maalt Højde kan
man benytte en Række hurtig efter hverandre
maalte Højder. De hidtil nævnte Metoder er de
almindeligst benyttede, men ved Siden af disse
kan man gøre en T. ved at observere, naar
en Stjerne passerer Polarstjernens
Vertikalplan — hænger man op en Lodsnor mod Nord
og stiller sig saa, at den dækker Polarstjernen,
kan man bestemme sit Klokkeslæt ved at
notere, naar en anden Stjerne passerer Lodsnoren
— eller ved at bemærke, naar en Stjerne
forsvinder bag et terrestrisk Objekt, f. Eks. et
Kirketaarn (Azimuth-Observation). Den
nærmere Fremgangsmaade for hver af de nævnte
Metoder findes fremstillet i enhver Lærebog i
sfærisk Astronomi, f. Eks. Brünnow,
Chauvenet, Herr, Ball o. a.
J. Fr. S.
Tidsbrandrør, se Brandrør. Siden denne
sidste Artikel blev skrevet, er den Opgave at
fremstille et mekanisk virkende T., blevet
løst af flere Fabrikker, først og fremmest af
Krupp, hvis Urværksrør virker sikkert
og med større Nøjagtighed end de fleste
Satsbrandrør. Desuden egner disse sidste sig ikke
til Skydning mod Flyvemaskiner, fordi Satsen
brænder uregelmæssigt, ja, ofte slukkes, i de
højere, tyndere Luftlag, medens
Urværksrørene er upaavirkede af Lufttætheden. En Ulempe
ved dem er den høje Pris, en Følge af, at hvert
Rør indeholder en lignende Samling Organer
som et Lommeur. — T., der tidligere var
Granatkardæskens særlige Brandrør, bruges nu
ogsaa som Brandrør i Feltartilleriets
Brisantgranater, af hvilke der til visse Formaal ønskes
Sprængning i Luften.
C. H. R.
Tidse, se Hippophaës.
Tidsel, norsk Tistel (Carduus L.), Slægt af
Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), tornede
Urter med nedløbende og tandede eller fjerdelte
Blade og temmelig smaa til store Kurve, der
sidder enkeltvis eller i Top. Kurvenes ydre og
midterste Svøbblade er tornede, de indre uden
Torne. Frugterne er kantede eller
sammentrykte, glatte eller ribbede; deres Fnok er ikke
fjerformet forgrenet, hvilket adskiller T. fra
den nærstaaende Slægt Bladhoved. C. 80 Arter,
der ofte danner Bastarder; de er udbredte i
Asien og Europa, særlig i Middelhavsomraadet.
Kun Kruset T. (C. crispus L.) er almindelig
i Norden, mest paa dyrkede Steder, den bliver
over 1 m høj, er, ligesom de øvrige nordiske
Arter, 2-aarig og blomstrer som disse sent paa
Sommeren. Dens Blade er fjerlappede og paa
Undersiden filtede; Kurvene sidder flere
sammen. Tornstænglet T. (C. acanthoides
L.) er noget lavere, og dens Blade er dybere
indskaarne samt grønne paa begge Sider; hele
Planten er kraftigere tornet end foregaaende.
Kurvene er som oftest enlige. Kun almindelig
paa Sjælland og Bornholm; i det øvrige
Danmark og i Norge meget sjælden. Nikkende
T. C. (nutans L.) adskiller sig fra de to
foregaaende, ved at de mellemste Svøbblade er
indsnørede neden for Midten og deres øverste Del
tilbagebøjet. Kurvene er meget store, enlige og
nikkende. Den bliver indtil 90 cm og vokser
som foregaaende ved Veje og paa Marker, men
er meget sjælden, baade i Danmark og Norge.
A. M.
Tidselgran, se Gran, S. 28.
Tidsel-Gruppen, se Kurvblomstrede.
Tidselkugle, se Echinopus.
Tidselordenen (Order of the Thistle),
undertiden kaldet St. Andreasordenen,
ældgammel skotsk Ridderorden, fornyet af
Jakob VII 1687 og af Dronning Victoria 1853.
Tildeles kun Adelsmænd; Ordenstegnet viser en
Fremstilling af St. Andreas, Bryststjernen en
Tidsel og Devisen: Nemo me impune lacessit ɔ:
Ingen krænker mig ustraffet.
P. B. G.
Tidselrust, se Puccinia.
Tidsforskel, d. s. s. Længdeforskel
(s. d.).
Tidsfrister forekommer paa mangfoldige
Maader inden for Kontraktsforhold, saaledes
med Hensyn til Ydelsens Erlæggelse, Afgivelse
af Svar paa Tilbud, Tiden, inden hvilken
Fordringer skal gøres gældende (se
Forældelse), o. s. v. Ogsaa uden for Formueretten
forekommer T., saaledes navnlig i Retsplejen.
Fælles Regler om Betydningen af T. kan næppe
opstilles. Dog kan det vistnok siges at være en
almindelig Regel i dansk Ret, at der ved T.
kun regnes med hele Dage, medmindre der
haves udtrykkelig Hjemmel for at regne med
mindre Tidsenheder. Hvis f. Eks. en Fordring,
der er undergivet den tyveaarige
Forældelsesfrist, der regnes fra Stiftelsesdagen, er stiftet
den 1. Januar 1920, vil den — uanset paa
hvilken Tid af Dagen den er stiftet — først være
forældet, naar den 1. Januar 1940 er forløbet.
A. D. B.
Tidsinteresse. Naar en lovet Ydelse ikke
erlægges rettidigt, har Løftemodtageren Krav paa
Godtgørelse for Tabet af det Udbytte, som
Ydelsen i det efter Forsinkelsens Begyndelse
forløbne Tidsrum vilde have afkastet. Denne
Godtgørelse betegnes med Udtrykket T. Bevisbyrden
for, at Ydelsen vilde have givet noget Udbytte,
paahviler i og for sig Fordringshaveren; men
hører Ydelsen til dem, som regelmæssigt
afkaster Udbytte (f. Eks. Leje af en fast Ejendom),
kan der ikke kræves særligt Bevis for, at det
vilde være blevet oppebaaret.
A. D. B.
Tidsjævning, se Dag.
Tidskugle, se Tidssignal.
Tidskøb, se Køb og Salg, S. 134.
Tidslaas, se Laas, S. 201.
Tidsløb. I Løb ell. Ridt over lange Afstande
ad Landeveje ell. gennem Terrænet lader man
helst Deltagerne starte enkeltvis med bestemte
Tidsmellemrum, bl. a. for at hver saa vidt
muligt uforstyrret kan følge sin egen Plan for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
