Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tieck, Johann Ludwig - Tiedemann, Friedrich - Tiedemann, Giese - Tiedge, Christoph August - Tiedje, Johannes - Tieghem, Philippe Edouard Léon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blanding, en aandfuld, improvisatorisk
Digterskikkelse, i hvem mange Idéer brødes og kæmpede
om Eneherredømmet. Aand og Fantasi ejer
hans Digtning, hvis Satire maaske nu lyder
hul, men hvis Lyrik perler frisk og vægtig
frem af dybe Væld. Et stort og rigt
Talent, der imponerede sin Samtid ved
mangfoldig Viden, improvisatorisk Fynd, dramatisk
Begavelse, og som har præget sine dybe Spor i
Tysklands Litteratur i det 19. Aarh.’s første
Halvdel. »Schriften« (20 Bd 1828-46),
»Kritische Schriften« (2 Bd 1848), »Ges. Novellen«
(12 Bd 1852-54), »Nachgel. Schriften« (2 Bd
1855), »Ausgew. Werke« herausg. von Welti
(8 Bd 1886-88), von Klee (3 Bd 1892), von
Witkowski (4 Bd 1903). (Litt.: R.
Köpke, »L. T., Erinnerungen aus dem Leben« [2 Bd
1855]; H. v. Friesen, »L. T.« [2 Bd 1871];
»Briefe an L. T.« herausg. von K. v. Holtei
[4 Bd 1864]; Ad. Stern, »L. T. in Dresden«
[»Zur Litteratur der Gegenwart« 1880];
Koldewey, »Wackenroder und sein Einfluss auf
T.« [1904]; Günther, »Romantische Kritik
und Satire bei L. T.« [1907]; R. Huch, »Die
Blützeit der Romantik« [3. Opl. 1908]; Georg
Brandes, »Romantiken i Tyskland« [1873]).
C. B-s.
Tiedemann [’ti.dəman], Friedrich, tysk
Anatom og Zoolog, f. 1781 i Cassel, d. 1861 i
München, virkede 1816—49 som Prof. i
Heidelberg. Han stod, ikke med Urette, i høj
Anseelse hos Samtiden ved sine anatomiske
Arbejder, saasom Tabulæ arteriarum corporis
humani (1822—46), »Das Gehirn des Negers« (1837)
samt talrige mindre, zool. Undersøgelser, f.
Eks. over Fuglene.
R. H. S.
Tiedemann [’ti.də-], Giese, Biskop af Kulm
og Ermeland (1480—1549), bidrog til, at
Kopernikus kom til at udgive sit Værk.
Tiedge [’ti.tgə], Christoph
August, tysk Digter, født i Gardelegen 14.
December 1752, død i Dresden 8. Marts
1841. Han studerede Jura i Halle, var en Tid
Huslærer, lærte Gleim at kende og besøgte
ham i Halberstadt 1784, opholdt sig derefter
afvekslende i Berlin og Dresden, og blev 1802
Grevinde Elisa v. d. Recke’s stadige
Rejseledsager, bl. a. i Italien, levede senere hos hende
i Dresden. Efter hendes Død 1833 fik han et
Legat, som hun havde bestemt, skulde mildne
hans Tilværelse. Han er i sine Værker
udpræget Læredigter, debuterede med Digtet
»Einsamkeit« (1792), udgav derefter »Epistlen« og
»Elegieen«, men det var dog det rationalistiske
Læredigt »Urania« (1801, 8. Opl. 1862), som
gjorde ham til en af Samtiden højt beundret
Digter. Men nu er dette, saa ofte vurderede
og i Tidens Memoirer og Breve stadig omtalte
Værk glemt. T. vandt ogsaa Popularitet med
folkelige Digte som »Dich, sanfter Jüngling, liebt
mein Herz«. Aaret efter hans Død stiftedes
»Tiedge-Stiftung« i Dresden, og gennem den er
hans Navn blevet bevaret til vore Dage.
»Werke« (8 Bind, udgivet af Eberhard, Halle
1823—29), »Leben und poetisches Nachlass« udgivet
af K. Falkenstein (1841). (Litt: A. G.
Eberhard, »Blicke in T.’s und Elisa’s Leben«
[1844]; R. Kern, »Beiträge zu einer
Charakteristik des Dichters T.« [Berlin 1895]).
C. B-s.
Tiedje [’ti.djə], Johannes, tysk religiøs
Forf. og tysk-slesvigsk Politiker, f. i Skrydstrup
ved Haderslev 7. Oktbr 1879. Han er af
nordfrisisk Æt; Faderen, der var dansk Student og
havde været dansk Officer i Krigen 1864, blev
senere Præst i Nordslesvig, hvor han stillede
sig venligt til den indfødte Befolkning, men
holdt sig meget tilbage i det politiske Liv. T.
blev Student fra den tyske Latinskole i
Haderslev. Med et Par Aars Afbrydelse studerede han
1899—1910 ved forsk. tyske Univ. Teologi,
Filosofi og Nationaløkonomi, var derpaa indtil 1915
Præst ved en frireligiøs Menighed i Königsberg.
Efter at have deltaget i Verdenskrigen blev
han 1918 ansat i det tyske Udenrigsministerium
som sagkyndig Raadgiver i slesvigske
Spørgsmaal. Nu er han Ministerialraad i
Rigsindenrigsministeriet i Berlin. Skønt tyskdannet og
afgjort tysksindet fattede T. tidlig en stærk
Sympati for Nordslesvigs danske Befolkning, i
hvis Midte han var opvokset; han rettede 1909
i Tidsskriftet »Die christliche Welt« en Række
skarpe Angreb paa den preuss. Voldspolitik
mod denne Befolkning og tog til Orde for at
indrømme den en vidtstrakt Kulturfrihed.
Derimod bekæmpede han Tanken om Opfyldelse af
§ 5, idet han mente, at Slesvigs Indlemmelse i
Preussen var en naturlig Følge af den hist.
Udvikling og dets Besiddelse af saa stor Betydning
for Tysklands Magtstilling, at Tyskerne »med ren
og glad Samvittighed« kunde afvise Kravet om
en Grænseflytning. T.’s Artikler, senere
samlede som Bog, »Die Zustände in
Nordschleswig«, gav Stødet til Dannelsen af den tyske
»Fredsforéning for Nordslesvig« og af
»Præsteforeningen«, der begge havde til Maal at skabe
Fred og Forstaaelse i Nordslesvig mellem tysk
og dansk Folkelighed. Verdenskrigen afbrød
disse Bestræbelser. Da Forhandlingerne om
Nordslesvigs Genforening med Danmark
begyndte efter Vaabenstilstanden 1918,
udarbejdede T. Forslag til en Afstemningslinie,
»Tiedjelinien«, fra Højer, S. om Løgumkloster, N. om
Tinglev til Graasten — et Forslag, som dog
ingen praktisk Betydning fik. 1919 foreslog han det
tyske Udenrigsministerium at tilvejebringe en
Udgave af samtlige tyske Aktstykker
vedrørende Pragfredens § 5, men det lykkedes ham
ikke at gennemføre Planen i det Omfang, han
havde tænkt sig, saaledes at han ikke bærer
Ansvaret for Udgaven 1925, skønt hans Navn
findes paa den.
I de senere Aar har T.’s Interesser og
Arbejder især samlet sig om de Spørgsmaal, der
knytter sig til »Folkenes Forbund« og
Beskyttelsen af de nationale Mindretal. Desuden
forbereder han en tysk Udgave af Grundtvig’s
Værker, særlig af dem, der har Betydning for
Folkehøjskolen.
H. L. M.
Tieghem [’tig’æm], Philippe Edouard
Léon, fransk Botaniker, f. 1839, d. 1914. T.,
der var Professor i Botanik ved Muséum
d’histoire naturelle, har paa de forskelligste
Omraader inden for Botanikken leveret en Række
fremragende Arbejder. Han begyndte med
Undersøgelser over de organiske Stoffers Gæring
under Indflydelse af Mikroorganismer
(Recherches sur la fermentation de l’urée et de l’acide
hippernique [1864] o. a. Arbejder), og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
