Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tieghem, Philippe Edouard Léon - Tiel - Tiele, Cornelis Petrus - Tiemannit - Tiemroth, Johan Heinrich Christian - Tiende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beskæftigede sig derefter med lavere Svampes
Fysiologi og Udvikling. Men ogsaa over højere
Planters Fysiologi og Anatomi har T. udgivet
adskillige Værker. Meget kendt og benyttet blev
hans Lærebog: Traité de botanique (1880; nyt
Oplag 1889—91). I de seneste Aar beskæftigede
T. sig især med Planternes Systematik og gav
en ny Inddeling af Planteriget (Elements de
botanique; 4. Oplag 1906), særlig paa
Grundlag af Planteæggets Betydning for
Slægtskabsforholdene.
A. M.
Tiel [ti.£], By i nederlandsk Provins
Gelderland, 55 km VSV. f. Arnhem ved den nordlige
Bred af Waal, har (1920) 11669 Indb.,
Gymnasium, Kvægavl, Tobak, Krap- og Eddikeindustri,
betydelig Kornhandel og Handel med Heste og
Kvæg. T. var i Middelalderen en blomstrende
Havnestad, der 972 fik Stadsret af Kejser Otto
I. Nu er den udkonkurreret af Dordrecht.
(Joh. F.). M. H-n.
Tiele [’ti.£], Cornelis Petrus,
hollandsk Religionshistoriker, f. i Leiden 1830, d.
smst. 1902. T. studerede Teologi ved
Remonstranternes Seminarium (han blev senere dette
Broderskabs Superintendent og øverste teologiske
Lærer); begyndte sin Løbebane som Præst,
navnlig i Rotterdam, hvor han c. 20 Aar var en
yndet Prædikant; fra 1873 knyttedes han til
Leidens Universitet, hvor han 1876 blev
Professor i Teologi og snart en af dette
Universitets betydeligste Personligheder, der ogsaa
ved sin ydre Optræden, Myndighed og Elegance
forstod at hævde sin Stilling. Allerede i sin
første Præstetid havde T. lagt sig efter det
dengang ganske ny og svært tilgængelige
Studium af Religionshistorien, som han med sit
praktiske Sprogtalent studerede efter Kilderne;
navnlig beherskede han med en for sin Tid
sjælden Sikkerhed det assyriske Sprog, og han
har i sin »Babylonisch-assyrische Geschichte«
(1—2, 1886—88) for første Gang gjort det
assyriske Riges Historie overskuelig. Allerede 1864
havde han imidlertid gennemforsket den
oldpersiske Religion (»Godsdienst van
Zarathustra«). 1869—72 skrev han sin store
»Vergelejkende Geschiedenis der egyptische en
mesopotamische Godsdiensten«; medens de sidste to
Værker nu er forældede, har hans almindelige
Lærebøger: »Geschiedenis van den Godsdienst
tot aan de herschappej der wereldgodsdiensten«
(fra 1876, senere i adskillige Oplag og
Oversættelser, bl. a. en dansk af F. Buhl 1884), der
nærmest kun er et Kompendium, og den større
»Geschiedenis van den Godsdienst in de ouheid
tot op Alexander den Groote« (1891—93) bevaret
deres Betydning og staar som Mærkepæle i
Religionsvidenskaben, der gennem hans
Alsidighed blev overskuelig og ved hans kritiske Kløgt
befriet fra det romantiske og hypotetiske, som
endnu Fr. Max Müller’s (s. d.) Forskning
bevægede sig i. Sine Forskningsprincipper nedlagde
T. til sidst i sine Gifford lectures (Introduction
to the science of religion, 1896—98), der tillige
danner en paa historisk Metode grundlagt
Religionsfilosofi, kortere gengivet i »Hoofdtrekken
der Godsdienstwetenschap«, 1901 (tysk
Oversættelse 1904). (Litt.: Chantepie de la
Saussaye, »Levensbericht van C. P. T.«,
Kon. Akad. v. Wetensch. [Amsterd. 1902]).
Edv. L.
Tiemannit [ti.-], et af Selenkvægsølv (HgSe)
bestaaende Mineral, danner fladerige,
regulærtetraedriske Krystaller af graat, metallisk
Ydre; er fundet flere Steder i Harzen.
(N. V. U.). O. B. B.
Tiemroth [’temrot], Johan Heinrich
Christian, dansk Koncertmester, f. 17.
Novbr 1766 i Tyskland, d. 14. Aug. 1840 i
Kbhvn. I en efterladt Stambog kaldes han for
»Thüringer«, og det ses, at han i sin Ungdom
har besøgt mange tyske Stæder, Breslau, Prag,
Weimar, Leipzig, Göttingen, Hamburg m. fl.,
rimeligvis paa Fagets Vegne som Violinist. Til
Kbhvn kom han 1785, gav Koncert paa det kgl.
Teater og fik Aaret efter Ansættelse i det kgl.
Kapel, hvor han til sidst blev Solospiller og
Koncertmester. Blandt hans Elever kan nævnes
Wexschall og Weyse. Syngemester Zinck
kalder ham et Sted for »en yndet, præcis og
elegant Solospiller«. 1835 gik han af fra Kapellet.
Han har udg. nogle Violin-Duetter.
A. H.
Tiende. Efter gammel jødisk Ret skulde alle
Stammerne betale T. til Levitterne, der som
Præster ikke turde besidde Gods. En saadan
tvungen Tiendeydelse kendtes ikke i den
kristelige Kirkes første Tider, idet de Gejstlige levede
af frivillige Gaver fra Menigheden; men
forholdsvis tidlig rejste den katolske Kirke Kravet
om T.’s Indførelse, og denne blev Aar 585 slaaet
fast paa et Koncil i Maçon under Trusel af
Band for de Genstridige, men mange Steder
gav T. Anledning til haarde Kampe.
Efterhaanden lykkedes det imidlertid Kirken at
gennemføre T., idet de verdslige Herskere støttede
Kirken paa dette Punkt (Karl den Store, Kong
Knud den Hellige m. fl.). Da en Række Stater
i det nordlige Europa gik over til den
evangeliske Lære, fulgte T. som oftest med som
Ydelse til den ny Læres Gejstlighed, om end
Staten ogsaa hyppig tog sin Del af Byttet. T.
var en Bruttoafgift, der f. Eks. for Kornets
Vedkommende ydedes derved, at Tiendeejeren
udtog hvert tiende Neg paa Marken. Hermed
var der, saa snart Udviklingen havde naaet et
vist Punkt, forbundet store Ulemper, baade
fordi Jordejerne uden Hensyn til ugunstigt Vejr
maatte lade Afgrøden staa ude, indtil den
tiendepligtige Del af samme var afhentet, og fordi
Bruttoafgiften var en Hindring for Jordens
intensive Benyttelse, da Skatten steg med det
forøgede Udbytte. T. føltes af Bondestanden som
et dobbelt haardt Tryk, fordi de privilegerede
Stænder i Almindelighed helt eller delvis havde
tilkæmpet sig Tiendefrihed.
Begyndelsen til dens Afskaffelse gøres af
Frankrig, idet T. uden Erstatning bortfaldt
under den store Revolution. I de fleste andre
europæiske Lande er T. i Løbet af 19. Aarh. enten
helt afløst, eller omsat i faste Ydelser. I
Preussen blev T. erklæret for afløselig ved en Lov af
1850, der imidlertid ikke kom til Udførelse, og
først ved en Lov af 27. April 1872 blev T.’s
Afløsning gennemført. I England blev T. 1836
omsat i en fast Pengeydelse, og 1847 blev der
aabnet Adgang til dens Afløsning. I Irland blev T.
1838 omsat i en fast paa Jorden hvilende
Pengeydelse.
I Danmark blev Tiendeydelsen
gennemført langt tilbage i Tiden, men krævede haarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
