Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tillægspræmie - Tilnavn - Tilnærmelse - Tilolie - Tilopteridaceæ - Tilos - Tilpasning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Assurandørens Overtagelse af en speciel Risiko, der
ikke almindeligvis dækkes af Forsikringen, eller
af en Risiko, som overstiger den Normalrisiko,
for hvilken den ordinære Præmie er beregnet.
Chr. Th.
Tilnavn, se Navn, S. 735.
Tilnærmelse, Approksimation (mat.).
I Regning udtrykker et Tal ofte kun den
paagældende Størrelse med T., ɔ: det afviger lidt
fra Størrelsens virkelige Værdi, men man
kender et Tal, Fejlgrænsen, under hvilket
Afvigelsen, Fejlen, ligger numerisk. Tilnærmede
Tal kan fremgaa af Maalinger, der ikke kan
udføres fuldt nøjagtigt. Man medtager da kun
saa mange Cifre, at man som Fejlgrænse kan
bruge 1/2 Enhed paa sidste Ciffers Plads. Ved
Tal, der har uendelig mange, eller et endeligt,
men uhandlelig stort Antal Cifre, maa man
ogsaa nøjes med T., idet man afkorter Tallet;
er det første bortkastede Ciffer 5 eller derover,
forhøjes det foregaaende Ciffer med 1. I
Regning gives der Regler for, hvor meget man
kan afkorte de indgaaende Tal, naar man vil
have en vis Nøjagtighed i Resultatet; ved
Addition f. Eks. maa sidste Ciffer være af samme
Orden i alle Addenderne, og man maa saa
afbryde Summen efter Cifferet af den nærmest
højere Orden, hvis der ikke er over 10
Addender, efter Cifferet foran dette, hvis der er over
10, men under 100 Addender, o. s. v. Skal man
almindelig beregne en Funktion, for hvis
variable der er givet tilnærmede Værdier, vil
Funktionens Differential (se
Differentialregning), idet de tilnærmede Tals Fejl
bruges som Tilvækster til de variable, som Regel
give et ret paalideligt Udtryk for Funktionens
Fejl, der tjener til Bestemmelser af denne
Fejls største mulige Værdi.
Chr. C.
Tilolie, d. s. s. Sesamolie.
Tilopteridaceæ, se Alger, S. 496.
Tilos, ital. Piscopi, tyrk. Iliaki, i
Oldtiden Telos, italiensk Ø i det ægæiske Hav,
hører til de sydlige Sporader og ligger 35 km
VNV. f. Rhodos. Arealet er 100 km2 med c. 1000
Indb., der næsten alle er ortodokse og
græsktalende. Ved T. ligger de 3 Smaaøer Antitilos,
Livadia og Gaidaronisi. Øen, der har et
udpræget, men ikke højt Bjergterrain, har en
uregelmæssig Form og stærkt indskaarne
Kyster. Ved en Bugt paa Nordkysten ligger
Hovedbyen T., der har en god Havn og driver
betydeligt Svampefiskeri. Herodot omtaler T.
under Navn af Agathussa. I Middelalderen
findes den omtalt under Benævnelsen Piscopia
ell. Episcopi. Under Krigen med Tyrkerne 1912
besatte Italienerne T. sammen med de øvrige
Øer i Dodekanesien.
(H. P. S.). N. H. J.
Tilpasning. Herved forstaas alle de mange
Processer, ved hvilke Organismerne lemper
deres Livsvirksomhed efter vekslende ydre
Kaar, saaledes at Livet bliver muligt trods
disse Vekslinger. T. er altsaa en Foregang,
en Virksomhed; dog bruges Betegnelsen T.
meget ofte ogsaa om den Tilstand, at en given
Organisme er tilpasset til de almene Kaar,
hvorunder den normalt lever: Fisken til Livet
i Vandet, Sand-Hjelmen til at vokse i
Flyvesand o. s. v. For denne Tilstand bruges dog
mere og mere Ordet Tilpassethed (s. d.).
T. i snævrere Forstand er altsaa Indbegrebet
af alle de Virksomheder eller Maader, hvorved
Tilpassethed kan opnaas. Man maa i saa
Henseende skelne mellem to helt forskellige Ting,
som ofte kritikløst slaas sammen, nemlig paa
den ene Side det enkelte Individs
Tilpasningsprocesser, og paa den anden Side en Arts, en
Races eller, mere alment sagt, en given
Bestands Tilpasning til Ændringer i
Livs-Kaarene.
Ethvert levende Væsen er i Stand til,
indenfor visse Grænser, at tilpasse sig til ændrede
ydre Kaar. Studiet af Individernes
Tilpasningsvirksomhed er overmaade interessant og
fængslende. For disse Virksomheder bruges hyppigt
Ordet Regulering eller Selvregulering,
og forlængst har Fysiologien paavist saadanne
Virksomheder hos den dyriske Organisme. Her
skal blot mindes om Varmereguleringen hos
varmblodede Dyr (s. d.), maaske det
smukkeste Eksempel paa T., som kendes.
Nervevirksomheden hos Mennesker og Dyr er i allerhøjeste
Grad i T.’s Tjeneste; Dyrene finder sig til
Rette i Naturen og afpasser deres hele Færd
efter Kaarene især ved Nervesystemets Hjælp. Alt
dette er noget saa selvfølgeligt, at der ikke
behøves Eksempler. Men foruden Nervesystemet
spiller ogsaa indre Sekretioner (se Kirtel) en stor
Rolle ved T. hos Dyrene. I nyere Tid har man
forstaaet, at ogsaa Planterne, trods Mangel paa
Nervesystem, viser T. til de vekslende Kaar
under Individets hele Livsløb.
Ernæringsvirksomhed, Vækst, Bevægelser, alt er reguleret paa
forskellig Vis, saaledes at Planterne fuldt saa vel
som Dyrene viser Selvregulering i deres hele
Færd. I de moderne Lærebøger i
Plantefysiologi spiller da ogsaa Reguleringsfremtoningerne
en større og større Rolle. Og det erkendes, at
Plantelivet, der tidligere betragtedes som et
forholdsvis enkelt Spil af kemiske og fysiske
Kræfter, er særdeles sammensat; de mange
Reguleringsvirksomheder frembyder lignende
Spørgsmaal for Planters som for Dyrs Vedkommende;
disse behandles i Haand- og Lærebøger i
Plante- og Dyrefysiologi.
Al den T., et Individ paa Grund af dets
Livs-Kaars Vekslinger maa foretage under Livsløbet,
og som ofte betinger, at Individer med ganske
samme Anlægspræg faar meget forskelligt
Fremtoningspræg, fører ikke til nogen arvelig
Ændring i Beskaffenheden: Anlægspræget
forandres ingenlunde ved Individernes T., saaledes
som man i tidligere Tider kunde tro det.
Derfor er den Lære (Lamarckismen), at en stadig
T. til bestemte ændrede Livs-Kaar skulde
fremkalde Ændring i Livstypen, — d. v. s. en
Udvikling gennem Tiderne — urigtig. I alt Fald
er der for denne Opfattelse ikke bragt Skygge
af Bevis; og den strider mod alle sikre
Erfaringer fra Arvelighedsforskningen.
En ganske anden Sag møder os ved de
Forandringer i Retning af bedre Tilpassethed, som
givne Bestande af Dyr eller Planter
efterhaanden kan opvise, naar deres Livs-Kaar
ændres, f. Eks. ved at de bringes under ny
klimatiske Forhold. Her maa det vides, at saadanne
Bestande af en eller anden Art eller Race ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
