Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilvækst - Tilvækst - Tilvækst - Tilvækstbor, Pressler's - Tilvækstoversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
positiv, men kan være negativ. Endelig kan en
Afdelings Værdi forandres derved, at
Vedpriserne helt eller delvis forandrer sig for de
uforandrede Varer; denne, tidligere saakaldte
Sjældenhedstilvækst, er snart positiv, snart negativ.
C. V. P.
Tilvækst tales der om, naar en Ting er
blevet sammenføjet med en anden, saaledes at
ingen ny Ting er frembragt, men den ene Ting
kun er indføjet som Bestanddel i den anden.
Hvor den indføjede Ting tilhører eller før
Indføjelsen tilhørte en anden Person end
Hovedtingens Ejer, opstaar der her Spørgsmaal, dels
om Ejeren af den indføjede Ting ved
Indføjelsen mister sin Ejendomsret, og dels om han i
saa Fald faar nogen Ret i Hovedtingen eller
mod Hovedtingens Ejer. Herom skal kun
nævnes, at hvor nogen har bygget et Hus paa
fremmed Grund, eller foretaget Forbedringer ved en
andens Bygning, der er den byggende kun
berettiget til igen at borttage det byggede, hvis
det kan ske uden Skade for Ejeren af
Hovedtingen ɔ: Grundens Ejer, ellers mister han
Ejendomsretten over Materialerne, og han kan
heller ikke engang kræve nogen Godtgørelse af
Ejeren, thi han kunde jo have set sig for, hvor
han byggede; Undtagelse gælder her kun, hvor
den byggende, skønt uretmæssig Besidder, dog
besad Grunden i god Tro med formel lovlig
Adkomst.
K. B.
Tilvækst (jus accrescéndi) betegner en Ret
for en Arving til at faa sin Lod forøget ud over
det, hvortil hans Arveberettigelse nærmest og
umiddelbart berettiger ham, saaledes at han
faar en Lod eller en Andel af en Lod, der
bliver ledig, f. Eks. fordi en arveberettiget afslaar
at tage Arv eller en testamentarisk Arving er
død før Arveladeren, inden denne har faaet
Testamentet forandret. Om en Arving har T., maa
i det enkelte Tilfælde afgøres ved en
Fortolkning af Testamentet, en Fortolkning, der ofte
kan være ret tvivlsom.
K. B.
Tilvækstbor, Pressler’s, er et Staalrør,
indvendig svagt kegleformet, ved den tynde Ende
skarpslebet og her udvendig forsynet med
ophøjede, skarpe Skruegænger, ved den brede
Ende udvendig firkantet, saa der her kan
skydes et Haandtag ind paa det; Haandtaget er
selv et Rør, paa Midten firkantet gennembrudt,
for den ene Ende lukket med et Skruelaag, og
saa vidt, at Borerøret kan opbevares inden i
det. Hele Redskabet er c. 12 cm langt og 2 cm
tykt. Ved Brugen bores det vinkelret paa
Barken ind i Træet, derefter føres en halvrund
Klemmenaal, med Hakker paa den plane Side,
ind i Borerøret ved Siden af den deri værende
Vedprop; denne vil da knække af ved Borets
skarpe Kant, naar man rask drejer
Haandtaget lidt tilbage, og Proppen kan derefter ved
Hjælp af Klemmenaalen trækkes ud af
Borerøret. Paa Proppen maales Aarringenes
Tykkelse, og ved Hjælp af tilhørende Tabeller
udregnes derefter Træets hidtidige Tilvækst.
Boringen udføres i Brysthøjde, og for at
forøge Sikkerheden kan man bore fra 2 eller 4
modsatte Sider. Bestemmelsen af Tilvæksten
vedbliver dog at være usikker, fordi det teoretiske
Grundlag for den ikke er fast. Rent teknisk set
er T. som Redskab derimod fortrinligt.
C. V. P.
Tilvækstoversigt kaldes en Sammenstilling
af Tal, som skal give Oplysning om et
Træsamfunds Udvikling gennem hele dets Liv;
fælles for alle T. er, at de som 1. Kolonne angiver
Træsamfundets Alder; tidligere brugtes her
konstante Mellemrum, 5 ell. 10 Aar, medens
man nu bruger at indføre de Aar, i hvilke
Træsamfundet udhugges, hvorved Mellemrummene
bliver stigende med Alderen. For hver af de
opførte Aldere indeholder T. da Tal for
Træsamfundets Massefaktorer (Stamtal [pr ha],
Middeldiameter, Middelhøjde) og Vedmasse,
dels før og efter Udhugningen, dels for de ved
Udhugningen borttagne Træer; endvidere
indfører man ofte i T. forsk. afledede Størrelser,
saasom Udhugningsprocent, Tilvækst,
Tilvækstprocent, Vedforraadet i den til Oversigten
svarende homogene Driftsklasse samt dennes
Benyttelsesprocent.
En T. opstilles paa Grundlag af Maalinger
enten af hele Træsamfund ell. af Prøveflader og
Prøvestammer; de sidste har opr. spillet en
fremtrædende Rolle, idet man udsøgte 1 ell. flere
»Modeltræer« enten for hele Træsamfundet ell.
for visse Klasser af det, analyserede dem for
at udfinde deres tidligere Højde og Tykkelse,
og sluttede derfra til Træsamfundets ell.
Klassens tidligere Massefaktorer og Vedmasse; imod
denne Fremgangsmaade kan med Grund
indvendes, at et Træ, som nu er Middeltræ, ikke
tidligere kan have været dette, da der er
borthugget mange, fortrinsvis af de smaa Træer.
Derfor gik man over til at opstille T. paa
Grundlag af Prøveflader (s. d.) udsøgte i
Træsamfund af forsk. Aldre, men ellers saa vidt
muligt indbyrdes overensstemmende; paa hver
Prøveflade maalte man da alle Træernes
Tykkelse (i Brysthøjde) og et nogenlunde stort
Antal Træers Højde, medens man nøjere
analyserede enkelte Træer til Oplysning om de
sidst forløbne Aars Tilvækst paa
Massefaktorerne samt til Bestemmelse af det saakaldte
Formtal (s. d.); de fundne Tal udjævnedes
derefter ved Hjælp af empiriske Formler,
saaledes at man for enhver Alder kunde finde
Massefaktorer og Masse. Imod Prøveflader kan
indvendes, at man er fristet til at vælge dem i
forholdsvis gode Dele af Træsamfundet,
saaledes at T. giver for høje Tal; større Vægt har
dog den Indvending, at Prøvefladerne ikke, i
de forsk. Aldre, staar i samme Forhold til de
virkelige Afdelinger; for overhovedet at faa
unge Aldre med bliver man der nødt til at
vælge Prøveflader, som er forholdsvis meget
gode, medens man i de højere Aldre kommer
meget nærmere til den virkelige
Gennemsnitsgodhed; herved bliver Tallene let misvisende,
idet de giver for stor en Tilvækst i de unge Aar
og som Følge deraf for ringe Tilvækst i de
højere Aldre. Endelig er det en Mangel ved
Metoden, at den ikke giver nogen Vejledning
til Fastsættelse af Udhugningsaarene, T.’s
Aldersmellemrum, som derfor maa vælges
vilkaarlig. Har man maalt hele Træsamfundet
paa alle de Afdelinger, som bærer den
paagældende Træart, kan man opstille en
Middeltals-T., nøje svarende til Afdelingernes
virkelige Gennemsnitsgodhed; her bruger man
ligeledes empiriske Formler til Udjævning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
