Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilvækstoversigt - Tilvækstpleje - Tilvækstprocent - Tim - Tim - Timaios - Timalia, Timaliinæ - Timan - Timanof, Vera - Timanthes - Timbal - Timbal, Louis Charles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maalingens Tal, men der er dog ogsaa her et
Fremskridt, idet Formlerne nu er saaledes byggede, at
alle Iagttagelserne faar lige stor Indflydelse paa
Resultatet; til Bestemmelse af T.’s
Udhugningsperioder bruger man Middeltal af de
Mellemrum, med hvilke de foreliggende Afdelinger
faktisk er blevne udhuggede hidtil.
T. bruges mest ved Udarbejdelse af
Driftsplanen for et Skovdistrikt, dels til
Sammenligning med Afdelingerne enkeltvis for at
fastsætte den fremtidige Hugst paa disse, dels til
Udregning af Driftsklassens Omdrift,
Normalforraad og Kapitalværdi; men i det hele er T.
en aldeles nødvendig Forudsætning for enhver
Undersøgelse af et givet Skovbrugs Økonomi,
saavel som for Bedømmelsen af mange
Enkeltheders Formaalstjenlighed (Kulturmaade,
Udhugningsgrad, anden Skovpleje). Derfor har
der ogsaa i mange Aar været arbejdet energisk
paa at tilvejebringe gode T. for saa mange som
muligt af de Træarter, der i Danmark danner
Samfund. (Litt.: Reventlow, »Forslag til
en forbedret Skovdrift« [Kbhvn 1879]; I. P.
Gram, »Om Konstruktion af
Normal-Tilvækstoversigter«, i »Tidsskr. f. Skovbrug«, Bd III og
XI; H. Prytz, »En Undersøgelse af
Vedmassefaktorer« og »Tilvækstundersøgelser« i »Tidsskr.
f. Skovvæsen«, Bd I og III; I. M. Dalgas,
»Tilvækst- og Udbytteoversigter over danske
Skovtræer« [Kbhvn 1920]; C. V. Prytz, »Vore
Tilvækstoversigter og vore Omdrifter« i »Dansk
Skovforenings Tidsskrift« 1922).
C. V. P.
Tilvækstpleje kaldes enhver saadan
Behandling af et Skovstykke, en Afdeling, som
gaar ud paa at forøge Træsamfundets Tilvækst
ell. dennes Værdi, og den bestaar i, at man
forbedrer Træernes Livsvilkaar ell. Formen
paa deres Stamme.
C. V. P.
Tilvækstprocent er en i Skovbruget meget
ofte forekommende Størrelse; den udregnes
ved, at man sætter et Træsamfunds Tilvækst (i
Rummaal ell. i Penge) i Forhold til dets
Vedmasse ell. Værdi; oftest har man Brug for den
aarlige T., udregnet som Middeltal for en
Aarrække. Denne Størrelse er stadig nedadgaaende
med Træsamfundets stigende Alder.
C. V. P.
Tim, By i storrussisk Guvernement Kursk,
ligger 66 km ØSØ. f. Kursk, 300 m o. H. ved
T., der hører til Dons Strømomraade. (1920)
2695 Indb. T. har lidt Industri og Handel med
Landbrugsprodukter.
(H. P. S.). N. H. J.
Tim, se Timgaard.
Timaios. 1) pythagoreisk Filosof fra Lokroi
i Syditalien, levede i 4. Aarhundrede f. Kr. og
antages at have indført Platon i den
pythagoreiske Filosofi. Under hans Navn er opbevaret
et lille Skrift om Verdenssjælen, der dog sikkert
ikke er af ham, men indeholder Uddrag af et
Skrift af Platon, der bærer T.’s Navn. Det er
udgivet sammen med Platon’s Skrifter.
2) græsk Historieskriver fra Tauromenion paa
Sicilien, var født i Midten af 4. Aarhundrede f.
Kr. Af Agathokles, Syrakus’ Tyran, blev han
fordrevet fra sin Fødeby og tilbragte 50 Aar i
Athen. Først i sin Alderdom vendte han
tilbage til Sicilien. Han skrev et udførligt Værk
om Siciliens Historie fra de ældste Tider til
264, hvori ogsaa de omliggende Landes
Historie blev berørt. Der findes nu kun enkelte
Brudstykker deraf (i Müller’s Fragmenta
historicorum græcorum, I), men det er stærkt
benyttet af senere Historikere, særlig af Diodor.
T. var den første, der gennemførte de
kronologiske System, som beregnedes efter Olympiader.
3) græsk Filosof fra 3. Aarhundrede e. Kr.,
har efterladt os en Ordbog til Platon’s Skrifter
(Lexicon vocum Platonicarum). Den er udgivet
af Ruhnken (Leyden 1754) og Koch (2. Oplag,
Leipzig 1833).
H. H. R.
Timalia, Timaliinæ. Navnet blev oprindelig
givet til en Slægt af Spurvefugle, der med en
halv Snes Arter er udbredt i Indien og paa
Sundaøerne, og hvis Særkende er de korte,
afrundede og noget hvælvede Vinger. Senere er,
men med tvivlsom Berettigelse, opstillet en
Underfamilie, hvorpaa T. skulde være Typen, og
til hvilken er henført talrige Slægter, der ikke
har synderlig anden Forbindelse end den
nævnte Vingeform.
O. H.
Timan, Benævnelse, der i det nordlige
Rusland er knyttet saavel til en Kyststrækning som
til en Tundra og et Højdedrag. T.-Kysten er
den lave, lige over for Øen Kolgujev liggende
Kyststrækning, der forløber fra NØ. til SV.
mellem Forbjergene Kap Russkij Zavorot og
Svjatoi Noss. T.-Tundraen,
Malozemelnaja-Tundra ell. den lille Tundra, ligger mellem
T.-Kysten og Petschoras nedre Løb, bestaar
hovedsagelig af brede Dalstrøg med Mos- og
Lavvegetation og bebos af nomadiserende
Samojeder. Mod S. og SV. hæver Tundraen sig til
T.-Bjergene, Timanskij-Khrebet, en
Rk. Højdedrag, der mellem Petschora mod Ø.
og Mezen og Dvina mod V. strækker sig S. paa
hen imod Ural. Højdedraget, der mod NV.
fortsættes paa Kanin Halvøen, er gennemsnitlig kun
80 km bredt, men 60 km langt. Det er en Gren
af Uralbjergenes Foldesystem. I Pok-Ju-Iz paa
Zyrjænrepublikkens Nordgrænse naar de en
Hojde af 310 m. Den sydl. Halvdel er skovklædt,
medens den nordlige er træløs.
(H. P. S.). N. H. J.
Timanof, Vera, russisk Klaverspillerske,
f. 18. Febr 1855 i Ufa; hun studerede særlig
under Tausig og Liszt og vandt sig et Navn
paa fleraarige Koncertrejser; virker i
Petrograd som anset Klaverlærerinde.
W. B.
Timanthes [-tes], græsk Maler fra Øen
Kythnos, levede i Slutningen af 5. Aarhundrede
f. Kr. Han traadte med et Billede af en
Vaabenkamp op mod Parrhasios; som karakteristisk
for ham nævnes Udformningen af Udtrykket for
de fremstillede Personers Sindsstemninger. Mest
bekendt var en Fremstilling af Ifigeneia’s
Ofring. Dette Billede var ofte kopieret. Ogsaa et
Vægmaleri fundet i Pompeji i den tragiske
Digters Hus (Afb. se Ifigeneia) er mulig i
hvert Fald i Hovedfigur er paavirket deraf.
H. A. K.
Timbal [tæ’bal] (fransk) kaldes i
Madlavningen en Art Postej i Kuppel- eller Bageform,
som bages af Dejg eller Fars og fyldes med
Ragout af forskellig Art.
Den bagte T. serveres ogsaa som Dessert,
fyldt med Frugt e. l., og i moderne Kogekunst
anvendes den mere i Randform som Garniture
omkring Kød- og Fiskeretter.
M. S-l.
Timbal [tæ’bal], Louis Charles, fransk
Maler, f. 26. Febr 1821 i Paris, d. 20. Novbr
1880 smst. E., Elev af Drolling, Signol og École
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
