Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiryns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
talrige større og mindre taarnlignende
Fremspring. Disse Mure er opførte af vældige,
taalelig regelmæssig tilhugne Stenblokke, indtil 2—3
m lange og 1 m tykke, gennemgaaende i
vandrette Lag og med Lermørtel og mindre Sten i
Mellemrummene mellem de store Blokke. For
Sydenden og mod SØ. findes inde i Muren 2
allerede før Udgravningerne synlige Gallerier
(Plan C og R), der hver fører til en Række
Klippekamre, antagelig væsentlig
Forraadskamre, men med Aabninger, der var anvendelige
som Skydeskaar (B, P). Oprindeligt var der til
disse Gallerier kun Adgang ad Trapper inde fra
Borgen. Ogsaa kan der erkendes andre Kamre
(A), Cisterner (Q, V) og Kælderrum (U). Om
Murens Afslutning opefter vides intet. Der
findes i den navnlig 2 Portaabninger. Den største
ses henimod Midten af den østre Side og
udmunder nær den svære Mur, som skiller
Borgens lavere Del fra Højborgen; en anden findes
noget østligere paa den modsatte Langside (T)
og er forholdsvis snæver. Inden for den stiger
Klippen stærkt, og Færdsel er kun mulig ad en
skraa, i Klippen udhugget Trappe, hvoraf c.
65 Trin er bevarede. Hovedadgangsvejen var
ad en skraa Rampe (Δ), der førte op til den
førstnævnte, brede Port, med Stigning mod S.,
saaledes at de kommende havde Skjoldsiden
udad, bort fra Borgen, og derfor var stærkt
udsatte for Angreb fra denne. Tæt op til Rampen
danner Muren et svært Taarn, der endnu staar
med over 7 m’s Højde, 10,30 m bredt, 7,50 m
dybt. Inden for Porten havde man til højre
Skillemuren mod det lavere Borgplateau og
kunde gennem en særlig Port komme ned til
dette. Til venstre var Adgangsvejen til
Kongepaladset paa Højborgen. Gennem en ny
Port (Θ), hvis Dimensioner er omtrent som
Løveportens i Mykenai, og hvori endnu ses de
delvis bevarede, svære Stendørstolper og
Aabningen for den Bom, som lukkede Portfløjene,
og gennem et langt, ret smalt Gaardparti, hvis
Langvægge dannedes af Borgmuren til den ene,
den brede Paladsmur til den modsatte Side,
naaede man frem til en Dobbeltport (H) med
ydre og indre Hal, og derigennem til
Kongepaladsets ydre Gaard med dens 2 smaa, aabne
Rum (E, I), hvis Tag paa Forsiden bares af
Søjler, hvortil Stenfodstykkerne er bevarede.
Vendte man sig nu til højre, mod N., kom man
fjerde Gang gennem en Port (K) ind i den
indre Gaard (L) og herfra gennem 2 Forrum til
Paladsets Hovedrum, Mandshallen (Megaron, M).
Den indre Gaard (Aule) var af rektangulær
Form, 15,75 X 20,25 m stor, omgiven af
Søjlehaller og brolagt med et Lag Kalk og smaa
Kiselsten. Omtrent midt for den søndre Side
findes et firsidet Alter, i hvis Midte et rundt
Hul fører ned til en Offergrube.
To lave Trin fører fra den indre Gaard til
Mandshallens Forrum, først en aaben
Forhal, derefter en Forsal med Bænke paa
Siderne. Mandssalen har bevaret Rester af
en stor, central Arne og Fodstykker for 4
Søjler eller Stolper, der bar Taget. Det er et
anseligt Rum, 11,80 X 9,80 m bredt. Uden for
Arnen dækkedes Gulvet af en lignende
Kalkmasse som foran nævnt, men med indridsede
Linier, der delte det i kvadratiske Felter, hvori
Spor af blaa Farve er bevarede; de inddelende
Linier var vistnok røde. Ogsaa Væggen har
haft en Beklædning; Dele af Alabastplader er
fundne.
Tæt nordlig for Mandssalen, men skilt fra
den ved en Mur uden Døre, ligger en
anden Gaard (N), der førte til et andet
Megaron, Kvindehallen (?) (O), som
snarest var et særligt Hus; den var mindre
end Mandshallen (5,64 X 7,60 m) og har
firsidet Arne, samt kun een Forhal. Den
almindelige Adgang til Kvindesalen var vel
gennem lange Korridorer fra Porten H, dog kunde
man vist ogsaa naa dertil fra Gaarden L.
Fremdeles findes talrige mindre Rum. Antageligt
var disse den for fremmede utilgængelige Del,
medens de 2 Hovedhaller med deres Gaarde og
Forhaller var Paladsets mere officielle Rum.
Særskilt skal kun nævnes Baderummet ved
Mandshallen (paa Planen mærket med
Højdetallet 26, 37), hvis Gulv bestaar af een mægtig
Kalkstensblok. Fra de vestlige Rum var der
bekvem Adgang til Lønporten T, ad Trappen X,
gennem Portaabningen Y og ad den lange
Trappe. (Paa Planen betegner Tallene Højden over
Havet; S betegner Skakter, gravede af
Schliemann 1876; Σ er en Dør til østre Galleri; G
betegner et Murfremspring, ved Ξ er fundet
Terrakotter). Murene i Paladset staar endnu i
indtil 1 m’s Højde. De øvre Dele var muligt
byggede af soltørrede Lersten. Under det her
beskrevne, sidst byggede Palads fra 14.—13. Aarh.
f. Kr. er fundet Rester af betydeligt ældre
Bygninger, der imidlertid ikke over større Partier
kan fremdrages, uden at det sidste ødelægges.
Ogsaa paa det lavere Plateau, hvor dog endnu
kun mindre Gravninger er foretagne, er der
fundet en Del Mure, gennemgaaende af langt
ringere Art end Højborgens. Mulig laa her en
Del af Byen, og i hvert Fald maatte det være
Tilflugten under farlige Forhold.
Ved Undersøgelserne er blevet gjort en Del
Fund af Oldsager, Lerkar og Fragmenter
af saadanne, den ovennævnte Alabastfrise,
Fragmenter af Vægbeklædning af Kalkpuds med
malet Dekoration (det mest bekendte med
Fremstilling af en Kvinde i akrobatisk Leg med en
Tyr), Terrakottafigurer o. l. Det meste henhørte
til Storhedstiden i den mykeniske Periode (se
græsk Arkæologi, S. 268), og fra
denne Tid er ogsaa saavel Borgmuren som
Paladset i dets sidste Skikkelse. (Om de
mykeniske Paladser i Almindelighed, se
ogsaa Troja. (Litt.: »Tiryns, der
prähistorische Palast der Könige von Tiryns, von Heinr.
Schliemann, mit Beiträge von W. Dörpfeld«
[Leipzig, 1886]. Nem Oversigt: C.
Schuchardt, »Schliemann’s Udgravninger«; dansk
Oversættelse ved E. H. Ludvigsen, Kbhvn [1891].
— C. Tsountas og J. I. Manatt, The
mycenaean age [London 1897]; Perrot og
Chipiez, Histoire de l’art dans l’antiquité, VI, La
Grèce primitive [Paris 1894, S. 258 ff.]; W.
Dörpfeld, »Kretische, mykenische und
homerische Paläste« [i »Mitth. des kais. deutsch.
Instituts«, Athen, Abtheil., 1905]; K. Müller,
»Tiryns«, Vorbericht, Athenische Mitth. 38,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
