Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiryns - Tisamenos - Tisane - Tischbein - Tischendorf, Gabriel - Tischendorf, Lobegott Friedrich Constantin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[1913]; D. Fimmen, »Die kretisch-mykenische
Kultur« [1921]).
H. A. K.
Tisamenos, græsk Heros, Søn af
Agamemnon’s Søn Orestes og af Hermione. Det
hedder, at han var Achæernes Konge under
Heraklidernes Tilbagekomst, og at han faldt i
Kampen mod dem. Efter et andet Sagn
overlevede han Kampen og førte efter Nederlaget
sit Folk til Aigialeia, Kystlandet S. f. den
korinthiske Bugt.
H. A. K.
Tisane, se Ptisane.
Tischbein [’te∫ba^in], tysk Kunstnerfamilie.
Af dens mange Medlemmer — henved en Snes
udøvende Kunstnere og deriblandt adskillige,
der som Galleridirektører, Professorer m. m.
indtog ret førende Stillinger i 18. Aarh.’s tyske
Kunstliv — skal blot nævnes: 1) Johann
Heinrich d. æ. (1722—89), fransk i Smag og
Udvikling (Elev af C. A. Vanloo i Paris og
Piazzetta i Venedig), Historiemaler i Rokokostil
(mange Arbejder i Slottet Wilhelmshöhe),
knyttet til Kassel (her Selvportræt [1782], »De ni
Muser« m. m.), hvor han 1752 blev
Hofmaler, 1776 Akademidirektør, en Tid ogsaa
virkende i Hamburg, hvor han malede
Alterbilledet for Michaelis Kirke, og hvis Kunsthalle
ejer flere Værker af ham. — Nevøen 2)
Johann Heinrich d. y. (1742—1808), særlig
virksom som Raderer: 50 Blade med Jagtdyr,
30 Blade Kvægstudier etc., skrev ogsaa om
Raderekunst, var Galleriinspektør i Kassel. — Den
betydeligste er sidstnævntes Broder 3)
Johann Heinrich Wilhelm, f. 1751 i
Haina, d. 26. Juni 1829 i Eutin. Onklerne Joh. H.
T. og Joh. Jacob T. (1725—91) i Hamburg var
hans Lærere. Han studerede og virkede rundt
om i tyske Byer, især i Kassel, var ogsaa i
Holland (1772), gik som Akademipensionær
1779—81 til Italien; var derefter i Zürich, stod Goethe
nær, tog paa hans Foranledning igen 1783 til
Rom og rejste 1787 med Hackert til Neapel,
hvor han 1789 blev Akademidirektør. 1800
bosatte han sig i Hamburg og nogle Aar efter i
Eutin, hvor han blev Hertugen af Oldenburgs
Hofmaler. Som Historiemaler vilde han
oprindelig, i romantisk Aand, oprulle Scener fra
Tysklands store Fortid, som Mønster for
Nutiden; han malede saaledes »Konradin af
Schwaben spiller efter sin Dødsdom Skak med
Frederik af Østerrig« (Gotha Mus.), Scene fra
Götz (Goethe-Mus. i Weimar), men senere gik
han Rafael Mengs’ Veje og malede i klassisk
Aand og klassiske Emner (»Rasende Ajax«); til
Bremens Ansgar-Kirke kom »Christus og
Børnene«. Han var en flittig Raderer og udgav
saaledes Têtes de différents animaux, dessinée
d’après nature (2 Bd, Neapel 1796), Sir W.
Hamilton’s collection of engravings from antiques
vases (4 Bd, Neapel 1791—1809) og »Homer,
nach Antiken gezeichnet«, et Værk, der vakte
megen Opsigt og udgaves med Oplysninger
1801—04 ved Heyne, 1821—23 ved Schorn
(Stuttgart). Han malede ogsaa mange Portrætter:
det berømte af Goethe paa Roms Ruiner
(Museet i Frankfurt a. M.), Krigerportræt
(Gotha-Museet), Selvportræt (Museet i Hannover) etc.
I sine senere Aar, saaledes i Hamburg, kom T.
ind paa et helt realistisk Historiemaleri. Et
Hovedværk fra den Tid (1818) er »Benningsens
Indtog i Hamburg« (Hamburgs Kunsthalle, der
ejer over en Snes af hans Billeder, deriblandt
mange Blomster- og Frugtstykker); i
Nationalgalleriet i Oslo ses et »Tigerhoved« af J. H. W. T.;
i Norge ogsaa Portrætter af Grev Fr. Wedel
Jarlsberg og Gemalinde. I
Oldenburg-Samlingen en Mængde Værker af J. H. W. T. (saaledes
Serien »Idyllen« [1779—1820]). — Hans Fætter
4) Johann Friedrich August
(1750—1812), Elev af Onklen J. H. T. d. æ., Hofmaler
i Arolsen, Akademidirektør (1800—1806) i
Leipzig, 1806—09 arbejdende i Petrograd, nød stor
Anseelse som Portrætmaler (Portrætter i
Rijksmus. i Amsterdam, flere Pastelportrætter af den
Oranjen-Nassau’ske Fyrstefamilie, det store
udmærkede af Grevinde Fries i Hamburgs
Kunsthalle). (Litt.: [om J. H. W. T.]: »Leben« [2
Bd, Braunschweig 1861; ny Udg. 1923; et Udtog
1822 i Bremen]; Alten, »Aus T.’s Leben«
[Leipzig 1872]; E. Michel, Étude biogr. sur
les T. [Lyon 1881]; T. Landsberger, »Wilh.
T.« [med Oeuvre-Katalog, Leipzig 1908]; W.
Sörrensen, »J. H. W. T.« [Berlin 1910]; H.
Bahlmann, »T.« [Strasbourg 1911]).
A. Hk.
Tischendorf, [’te∫əndårf], Gabriel, norsk
Musiker, f. 13. Aug. 1842 i Oslo. Lever siden
1873 som Sanglærer og Organist i Bergen, har
skrevet Sange, Klaversager og Mandskor,
væsentlig kendt som Komponist af »Jeg vil
værge mit Land«.
I. H.
Tischendorf [’te∫əndårf], Lobegott
Friedrich Constantin, nytestamentlig
Tekstkritiker, f. 18. Jan. 1815 i Lengenfeld i
Sachsen, d. 7. Decbr 1874 i Leipzig. Efter at have
studeret Teologi i Leipzig vandt han sig her 1840
Ret til at være Privatdocent med et Arbejde
om nytestamentlig Tekstkritik, og hele Resten
af sit Liv viede han til uafbrudt Beskæftigelse
med dette Fag. Under et toaarigt Ophold i
Paris (1840—42) lykkedes det ham at tyde en
Palimpsest {Codex Ephraemi), som man
tidligere forgæves havde forsøgt at læse, og for
denne Bedrift fik han 28 Aar gl den teologiske
Doktorgrad fra Univ. i Breslau. Efter et
Studieophold i Italien, hvor han undersøgte talrige
nytestamentlige Haandskrifter, foretog han 1844
sin første Rejse til Orienten, paa hvilken han i
Katharina-Klostret paa Sinai fandt nogle Blade
af et meget gl. gr. Bibelhaandskrift {Codex
Sinaiticus). Efter sin Hjemkomst blev T. (1845)
Prof. extraord., og 1853 foretog han med den
sachsiske Regerings Understøttelse en ny Rejse
til Orienten, fornemmelig for at faa fat i mere
af det værdifulde Haandskrift, men dette
lykkedes ham dog ikke dengang; først da han 1859
kom som den russ. Kejsers Udsending, fik han
hele Resten af Manuskriptet overladt til
Udgivelse og senere til Ejendom for Kejseren,
som bekostede en pragtfuld Udgave deraf (4
Foliobind, 1862). 1859 blev T. endelig Prof. ord.
i Teologi og bibelsk Palæografi og virkede i
denne Stilling til sin Død. Mest bekendt er han
blevet ved sine mange Udgaver af det græske
Ny Testamente; editio octava critica major (i
2 Bd 1869—72, hvortil Gregory 1894 udgav et
tredje, indeholdende Prolegomena) er stadig
et uundværligt tekstkritisk Hjælpemiddel, og
Teksten derfra har været optrykt mange Gange
i en Haandudgave, der lige til den allernyeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
