Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tmolos - To - toaarig - toakset - toast - Tobago - Tobago-Rør - Tobak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tmolos kaldes i Sagn, der er bevarede hos
Ovid, en lydisk Guddom, Personifikation af et
Bjerg af samme Navn. Han var Dommer i den
musiske Væddestrid mellem Apollon og
Marsyas.
H. A. K.
To, se Japan, S. 822 (Mønt, Maal og Vægt).
toaarig (biénnis) kaldes en urteagtig Plante,
der som Regel først i det andet Aar af sin
Levetid blomstrer, sætter Frø og dør, saaledes
som Bede, Pastinak, Skarntyde, Kongelys,
Stokrose, Natlys o. m. a. I det første Aar dannes
kun en kortleddet, lav Stængel, der bærer en
Roset af Løvblade, og den stærkt udviklede
Primrod er fyldt med Oplagsnæring. T. Planter
forekommer ikke i Troperne, men er særegne
for højere, mere ugæstmilde Breddegrader.
(V. A. P.). A. M.
toakset (botanisk) kaldes en Blomsterplante,
hvis Blomster afslutter Akserne af anden
Orden; den er altsaa kun een Gang grenet.
Hovedaksen bærer kun Blade (foruden de i disses
Hjørner fremkommende, blomstrende Grene) og
har en ubegrænset Vækst, f. Eks.: Desmerurt,
Firbladet Etbær, Blaa Anemone, Haaret Viol.
(V. A. P.). A. M.
toast [toust] (engelsk) (efter lat. tostum),
ristet Brød, især til Te og Kaffe; en med en Tale
udbragt Skaal. Navnet T. for en saadan, især
politisk, Skaal skal komme af, at man tidligere
overrakte den, der skulde holde Talen, en ristet
Brødskive i et fuldt Bæger, og som den, der
tømte det, spiste.
Tobago [eng. tə’beigou] (Tabago), Ø i brit.
Vestindien NØ. f. Trinidad, 295 km2 med 20000
Indb., paa c. 100 Europæere nær Negre og
Mulatter. Øen er af vulkansk Oprindelse, 650 m
høj. Den frugtbare Jord frembringer Sukker,
Kakao, Bomuld, Orange, Kokosnødder, Tobak.
Ogsaa Kvægavlen er betydelig. I politisk
Henseende er T. forenet med Trinidad. Den
største By er Scarborough (3000 Indb.). T.
opdagedes 1498 af Columbus, har staaet under
Holland 1632—77, senere skiftevis under
England og Frankrig, siden 1803 under England.
M. V.
Tobago-Rør, se Cocos.
Tobak er de tørrede og paa forskellig Maade
behandlede Blade af talrige Arter af
Tobaksplanten. Indhøstningen foregaar paa forskellig
Maade. Man kan afskære hele Planten, naar
Topbladene efter at være fuldt udviklede
begynder at krumme sig paa Midten, samtidig
med at de antager en gullig Tone og krøller
sig noget indad mod Bagsiden i Spidsen og ved
Randene; men da Modningen finder Sted
nedefra opad, foregaar Indhøstningen undertiden
ogsaa paa den Maade, at man afplukker de
enkelte Blade, efterhaanden som de modnes. De
afskaarne Planter eller Bladene bliver derefter
bragte til en Tørrelade, hvor de tørres, enten
alene ved Lufttræk ell. ogsaa ved Anvendelse
af svag kunstig Varme, undertiden efter at
Bladene er skilte fra de afskaarne Stængler.
Tørringen maa foregaa meget langsomt og
forsigtigt og varer undertiden to Maaneder eller
mere. Der sker herved ikke alene en rent
mekanisk Tørring, men der foregaar samtidig en
Forandring i Bladenes kemiske
Sammensætning, navnlig saaledes, at al den oprindelig
tilstedeværende Stivelse forsvinder, idet den først
omdannes til Sukker, som derpaa tillige med
en Del af Æggehvidestofferne omsætter sig til
Kulsyre og Vand. Efter Tørringen følger en
Gæring, den saakaldte Fermentering, hvorved
til Dels de aromatiske Stoffer dannes, ved
hvilke den færdige T. ved Rygningen faar sin
karakteristiske Smag og Lugt. I dette Øjemed
samles de tørrede Blade i større eller mindre
Bundter, der lægges sammen i store Dynger,
i hvilke Temperaturen efterhaanden stiger.
Naar denne i det indre af Dyngen er stegen til
50—60°, pakkes den om, og man lader nu
Varmegraden stige til c. 70°; undertiden nøjes
man dog ogsaa med en enkelt Fermentering, og
i det hele maa denne, for den færdige Vares
Godhed afgørende Proces, ledes højst forskellig
efter Klimaets, Jordbundens og Plantens
Karakter. Gæringen skyldes saakaldte termofile
Bakterier, der udvikler sig bedst ved disse
meget høje Temperaturer, og herved foregaar
der en meget betydelig Forandring i Bladene.
For det første fordamper naturligvis en Del
Vand p. Gr. a. den stærke Temperaturstigning,
men samtidig foregaar en Omdannelse af alle
Kulhydrater og de ikke flygtige organiske Syrer
til Kulsyre, som forsvinder sammen med al
Salpetersyren, der i de friske Blade findes som
Kaliumnitrat. En for T. karakteristisk
Bestanddel, Alkaloidet Nikotin, bliver samtidig
formindsket i Mængde, og endvidere undergaar
de i Bladene værende Harpikser, æteriske Olier
og andre Stoffer, der endnu ikke er nærmere
undersøgte, betydelige Forandringer. Det er
navnlig de saaledes dannede, til Dels
aromatiske Stoffer, tillige med saadanne, som først
dannes ved T.’s Forbrænding, der betinger
dennes Aroma. Et Stof, der i denne Henseende
er af stor Betydning, er det saakaldte
Nikotianin ell. Tobakskamfer, men om
dette Stofs Opstaaen og Dannelse ved man
endnu kun meget lidt. Hvad det er for Stoffer,
der betinger T.’s velbekendte giftige Virkninger
(se Nikotinforgiftning), ved man ikke
bestemt. En stor Rolle spiller herved Nikotinet,
men ogsaa andre Stoffer maa være virksomme,
da det ikke alene er Nikotinindholdet, der kan
betragtes som Maal for T.’s »Styrke«. I selve
Tobaksrøgen forekommer Nikotin og Nikotianin
samt forskellige meget giftige Stoffer, saasom
Blaasyre, Pyridin, Kuloxyd o. a., men man er
ikke helt paa det rene med, af hvilke Stoffer
i T. flere af disse dannes. Det eneste hidtil
kendte Middel til at befri Tobaksrøgen fra
Hovedmængden af disse Stoffer bestaar i at
filtrere Røgen gennem Bomuld, som er
imprægneret med Ferriklorid. Paa denne Maade
opnaar man imidlertid et ret godt Resultat
uden i væsentlig Grad at skade Velsmagen. P.
Gr. a. den store Betydning, Fermenteringen har
for T.’s Godhed, har man forsøgt at rendyrke
de forskellige Bakterier, der herved er
virksomme, og at benytte Bakterier, som stammer
fra Fermenteringen af særlig fin T., til
Fermentering af simplere Stoffer, og det synes
ogsaa, at man derved delvis kan forbedre disses
Kvalitet, skønt man dog ikke kan ophæve de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
