Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tobak - Tobaksafgift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
daarlige Egenskaber, der stammer fra uheldig
Jordbund og Klima. — Efter Fermenteringen
følger et meget vigtigt Arbejde, Sorteringen af
Bladene efter Farve, Længde og Styrke, idet
f. Eks. Blade med mange skøre Pletter ikke
kan bruges til Dæksblade. Bladene bliver
derpaa sammenbundne og Bundterne oftest
sammenpressede i Baller, indpakkede i Maatter.
Af de forsk. Handelssorter kan flg. nævnes. —
Vestindiske Sorter: Den bedste og
dyreste er Habana, der navnlig dyrkes i
Dalstrøgene Vuelta de Abajo, Partidos og
Vuelta Ariba. Den benyttes næsten
udelukkende til Cigarer, og Værdien retter sig til
Dels efter dens Brugbarhed til Dæksblade.
Finest er den saakaldte Cabanos, ringere
de øvrige Sorter fra Øen, navnlig den
sydvestlige Del, der med et fælles Navn kaldes
Cuba-T. Jamaica-T. staar i Kvalitet
mellem Habana og Cuba. De bedre Sorter
Domingo egner sig til Dæksblade, de ringere
til Indlæg i Cigarer og til Røgtobakker.
Puerto-Rico hører til de bedste
Røgtobakker og benyttes uden for selve Øen næsten ikke
til Cigarer. — Sydamerikanske Sorter:
Brasil-T. haves i meget forskellige
Kvaliteter, af hvilke San Felix er den bedste; den
bruges i stor Mængde i Europa til Cigarer.
Rio Grande og andre simplere Sorter
bruges næsten kun til Skraa og Snus.
Esmeralda fra Ecuador med oftest spættede Blade
anvendes navnlig til Dæksblade. Fra
Columbia faas en Del gode Sorter, navnlig til
Cigarer. Venezuela leverer den tidligere meget
højt vurderede Varinas, der opr. kun kom
i Handelen spunden i Ruller, pakkede i
Sivkurve, Canastra, hvorefter T. ogsaa fik Navnet
Kanaster. Kvaliteten er nu gaaet en Del
tilbage, men de bedste Sorter, hvoriblandt
Orinoco, anses dog stadig som den fineste
Røgtobak. — Af nordamerikanske
Sorter er det især Maryland, Ohio og
Bay-T., der kommer i Handelen i større
Mængde. Man skelner sædvanlig mellem
Scrups (Sandgods), Bastard, Fine
coloured og Extra Yellow (Kite
foot), idet man ved Sandgods eller
Jordgods her som ved andre Sorter forstaar de
nederste, først afplukkede Blade, der under
Plantens Vækst har været i Berøring med
Jorden. Disse Sorter bruges til Røgtobak. Baade
som Skraa, Snus, Røgtobakker og til Cigarer
bruges Kentucky, Carolina,
Georgia, Missouri og Tennessee. Særlig
søgte Dæksblade giver Florida (ofte spættet)
og Seed leaf, dyrket paa flere Steder af
Frø fra Cuba. — Asiatiske Sorter:
Betydelige Mængder indføres til Europa fra Java,
Sumatra og Manila, navnlig til Cigarer,
Manila-T. især i forarbejdet Tilstand. —
Europæiske Sorter: Til de bedste Sorter hører
de tyrkiske, under hvilken Betegnelse
ogsaa forstaas de syriske, af hvilke de fineste
Kvaliteter faas fra Makedonien. Den største
Mængde europ. T. leverer Ungarn med
Sorterne Fünfkirchener, Arader,
Zegediner, Debrecziner o. fl. Af tysk T.
er Pfalzer den bedste; ringere Sorter er
Alt-Märcker, Ucker-Märcker,
Nürnberger og flere. Af hollandsk T. er
Amersfoorter ret godt anset til
Dæksblade. Spanien, Frankrig og Italien dyrker
noget T. til eget Brug, men udfører intet. I
Danmark dyrkes en Del paa Fyn og ved
Fredericia.
Ang. T.’s Brug til Cigaretter og
Cigarer s. d. Til Fremstilling af Snus anvender
man hovedsagelig de fede Blade. Disse
behandles med en Sovs, bestaaende af en Opløsning af
Ammoniaksalte og forskellige aromatiske Stoffer,
hvorefter de underkastes en Gæring ved en meget
høj Temperatur, indtil 80°, hvorpaa man
sædvanlig ruller og presser Bladene i Form af
Stænger, som derefter rives til et groft Pulver.
Dette underkastes undertiden en fornyet
Gæring, og undertiden foregaar hele Gæringen,
efter at Bladene er revne. Ved Gæringen,
under hvilken der udvikles en stor Mængde
Ammoniak, kan man for at sikre sig et godt
Produkt med Fordel indlede Gæringen ved Hjælp
af Snus fra gærende Dynger, der viser en god
Lugt, idet man paa denne Maade sikrer sig
Vækst af de rette Bakterier. Den færdige Snus
bliver ofte for Holdbarhedens Skyld blandet
med en stærk Saltopløsning ell. med Glycerin.
Til Fremstilling af Skraa bliver Bladene
ligeledes behandlede med forskellige Sovse eller
Bejdser, der bestaar af Afkog af Rosiner eller
Svesker og forskellige Krydderier, hvorved
faas de mere eller mindre søde, sovsede eller
tørre Sorter. Efter Bejdsningen undergaar
Bladene en Gæring og kommer derpaa i
Handelen, spundne til tykkere eller tyndere Strenge.
Røgtobakken skæres til grovere eller finere
Strimler, og de af Bladene udskaarne Ribber
benyttes efter at være fladt udvalsede til
Indlæg i simplere Cigarer og til Røgtobak. T.
forfalskes, foruden ved Underskyden af simplere
Sorter for bedre, undertiden, skønt sjældnere
end det sædvanlig antages, ved Indblanding af
andre Blade.
Dyrkningen og Brugen af T. kendtes af de
Indfødte ved Amerikas Opdagelse, og man har
allerede fra de ældste Indianergrave Fund af
Tobakspiber. Til Spanien indførtes Planten i
16. Aarh., og saavel Dyrkningen som Brugen
af T. til Rygning udbredte sig derefter i 16. og
17. Aarh. over hele Europa til Asien; først
senere kom T. i Brug i Afrika og til sidst i
Australien, og Plantens Dyrkning er nu udbredt
over alle Verdensdele. Den aarlige Høst
anslaas for hele Jorden til c. 1050 Mill. kg. (Smlg.
Tobakspibe).
K. M.
Tobaksafgift. Tobakken egner sig godt til
Beskatning, idet man her staar over for en
relativ Luksusgenstand, der fortrinsvis bruges
af voksne Mænd, saaledes at Forbruget ikke
vokser i Forhold til Familiens Størrelse,
ligesom Skatten ogsaa lader sig afpasse efter
Varens Kvalitet (navnlig ved Monopol). Da
Tobaksrygning er udbredt i vide
Befolkningskredse, kan denne Afgift være meget indbringende.
Tobakken kan enten rammes gennem Told
eller ved en indenlandsk Beskatning, der atter
kan være en egentlig Afgift eller et Monopol. T.
kan opkræves under meget forskellige Former:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
