Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ophævedes Aar 1700, og det bestemtes da, at de
tre øverste Embedsmænd i Kollegiet som
»Deputerede for Finanserne« skulde sammen med
tre andre, der senere kaldtes Kommitterede,
deltage i Kammerets Sessioner. Først under
Frederik V gik Overbestyrelsen af T. bort fra
Rentekammeret, idet der ved Frd. af 7. Jan.
1760 oprettedes et eget vestindisk og guineisk
Rente- samt Generaltoldkammer, hvorunder de
vestindiske og guineiske Anliggender samt
Bestyrelsen af alle Told-, Konsumtions- og
Licentintraderne blev henlagte.
Toldrullen af 1691 havde ganske vist i det
væsentlige bevaret sin Gyldighed under hele
Frederik IV’s Regeringsperiode, men der var
dog i Slutningen af dette Tidsrum paa
Toldlovgivningens Omraade truffet vigtige
Bestemmelser til Ophjælpning af den kjøbenhavnske
Handel og Skibsfart, der havde lidt meget
under den store nordiske Krig. Ved en Plakat
af 1. Juni 1726 blev det nemlig fastsat, at
Kbhvn alene skulde nyde Oplagsfrihed paa
»de 4 Species«, hvorunder henhørte alt Salt,
franske, spanske, portugisiske og rhinske Vine,
fransk og rhinsk Brændevin samt Tobaksblade.
Varerne skulde hjemtages fra første Haand.
Denne betydelige Begunstigelse, der efter A.
Hojer’s Beretning skyldtes Dronning Anna
Sofie’s Indflydelse, blev umiddelbart efterfulgt af
en anden vigtig Bestemmelse om
Kreditoplagsretten. Det 3-aarige private Transitoplag, der
for visse Varers Vedkommende var tilstaaet
Kbhvn ved Toldrullen af 1691, blev nemlig ved
Plakat af 4. Juli 1726 forandret til en
»stedsevarende Oplagsfrihed«, og de nærmere
Bestemmelser om dette Oplag viser, at det var
et virkeligt Kreditoplag, der nu var blevet
indført. Disse stærke Begunstigelser af
Hovedstaden maatte med Nødvendighed fremkalde en
heftig Uvilje i Provinsbyerne, der nu var
udelukkede fra at hjemtage Varer, henhørende
under de 4 Species, direkte fra Udlandet. Vel
søgte Ludvig Holberg i en paa dette Tidspunkt
skreven Dialog at vise Berettigelsen af de
trufne Bestemmelser, men Forsvaret for disse
maatte efter Sagens Natur være haabløst, og
over for Modstanden fra Provinsernes Side og
under Hensyn til Indsmuglingerne, der nu
foregik over hele Landet, maatte Regeringen 4 Aar
efter ophæve det kbhvnske Monopol.
29. Febr 1732 udstedtes der en ny
Toldforordning, der blev modtaget med Glæde
af den kjøbenhavnske Handelsstand.
Forordningen havde ganske vist lige saa høje
Beskyttelsessatser for Landbrugsvarer som den
tidligere Lovgivning, ligesom Vin og Brændevin
fremdeles var højt beskattede, men bortset
herfra er Satserne gennemgaaende moderate i
Forhold til Varernes Værdi, og det er for saa
vidt betegnende for det Beskatningsprincip, der
ligger til Grund for Forordningen, at ubenævnte
Varer kun er ansatte til en Told af 6 % af
Værdien. Indførselsforbud er ikke hjemlede ved
Forordningen. Som en Erstatning for det 1730
ophævede kjøbenhavnske Monopol paa
Indførslen af de fire Species traf Toldrullen den
meget vigtige Bestemmelse, at naar Vin, Salt,
fransk Brændevin og Tobak forsendtes fra
Kbhvn til Provinserne, skulde der kun erlægges
en Trediedel af de fastsatte Told- og
Konsumtionsafgifter. Blev Varerne derimod
indforskrevne direkte fra fremmed Sted til de
danske Provinser, skulde der erlægges fuld Told
og Konsumtion.
Ved Toldrullerne af 1762 og 1768 med
enkelte senere Tillægsbestemmelser havde
Forbud- og Beskyttelsessystemet naaet sin
Kulmination i Toldlovgivningen. Den første af disse
Toldruller havde saaledes c. 1200 Positioner, c.
170 Indførselsforbud og en Del Udførselsforbud.
I 1787 nedsattes nu en af 15 Medlemmer
bestaaende Kommission, den saakaldte
Finanskommission, der skulde tage under
Overvejelse, »om en friere Handel end den, som
efter det hidtil antagne System finder Sted,
maatte være fordelagtig for Kongens Stater«.
Som det første Resultat af dens Virksomhed
forelaa allerede 6. Juni 1788 en betydningsfuld
Forordning, hvorved i Overensstemmelse med
Kommissionens Indstilling alle de hidtil
bestaaende Forbud mod Indførselen af
fremmede Kornvarer til Danmark og det
søndenfjeldske Norge blev hævede. Udførselen
erklæredes altid at skulle forblive fri, og den
udgaaende og mellemrigske Told af Kornvarer
blev hævet. Indførselstoldsatserne for de
fremmede Kornvarer, der indførtes til Danmark og
Norge, ansattes meget moderat, og der blev
tilstaaet en Række danske og norske Byer
Kreditoplagsret for uformalede Kornvarer.
Omtrent samtidig hermed gennemførte
Kommissionen paa Øksnehandelens Omraade en
anden vigtig Reform. Ved Forordn. 11. Juni
1788 blev der nemlig her tilstaaet en
fuldstændig Handels- og Udførselsfrihed. Enhver maatte
nu frit fede sine Øksne paa Græs og Stald,
sælge dem til hvem han vilde og til enhver
Aarstid lade dem uddrive af Riget.
Udførselstolden blev meget betydelig nedsat. Den
stigende Udførsel og Toldindtægt viste hurtig,
hvor rigtige Toldnedsættelserne og Lettelserne
havde været paa dette vigtige Omraade. For
at fritage de Handlende for at staa i Forskud
med Indførselsafgifterne samt lette dem
Afsætningen til Udlandet indførtes dernæst ved
Forordn. 31. Maj 1793 i Danmark og Norge et
almindeligt Kreditoplagssystem, og
Bestemmelserne herom blev i det væsentlige
optagne i Toldforordningen af 1797. En anden
partiel Reform, som paa dette Tidspunkt blev
gennemført af Finanskommissionen, angik
Nedsættelsen af de hidtil værende høje
Indførselsafgifter for Vin og fremmed
Druebrændevin (Forordn. 17. Maj 1794).
Tilbage stod endnu den egentlige Opgave for
Kommissionen, at tilvejebringe ny Tariffer og
Toldanordninger, et Arbejde, der medtog over
9 Aar. 1. Febr 1797 underskrev Christian
VII sluttelig den i T.’s Historie berømte
Forordning om Tolden og
Kiøbsted-Consumtionen i Danmark og Norge.
Indførselstariffens Satser i
Forordningen var gennemgaaende moderate, og
der var ved deres Ansættelse taget Hensyn til
Varernes Pris og Karakter som Raastoffer eller
halv- eller helforædlede Varer, samt om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
