Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varerne maatte anses for Nødvendigheds- eller
Luksusgenstande. Der var ligeledes taget
Hensyn til, om Varerne var lette at
indsmugle, og om der i Danmark i
tilstrækkelig Omfang produceredes Varer af samme
Art som de fremmede. Afgiftssatserne i
Udførselstariffen skulde efter
Beregningen andrage 2—12 % af Varernes Værdi, og
Transittolden, der nu var ensartet for hele
Landet, 1 % af Værdien. Paa
Konsumtionens Omraade fastsatte Forordn. af 1797 de
indenrigske og mellemrigske Afgifter, som
skulde erlægges ved Varernes Indførsel til
Købstæderne. Indførselskonsumtionen var forskellig
i de danske og norske Stæder.
Medens Kommissionen paa Tariffens Omraade
stod over for et gennemført Brud med de
Principper, der i henved halvandet Aarhundrede
havde været de herskende i Toldlovgivningen,
havde den inden for
Toldanordningernes Kreds traditionelle Bestemmelser at støtte
sig til. Skipperstanden i den gamle
dansk-norske Søstat var gennem lange Tider bleven
indlevet og fortrolig med de Retsregler, som
regulerede dens og T.’s indbyrdes Forhold og
efter Toldanordningernes hele internationale
Karakter i stor Udstrækning maatte være de
samme eller nærbeslægtede med de
Bestemmelser, der mødte de Søfarende i fremmede Havne,
og for Købmandsstandens Vedkommende var
Forholdet et lignende. Finanskommissionens
Opgave var derfor ikke at tilvejebringe nogen
ny Ordning paa dette Omraade, men væsentlig
at systematisere, supplere og, hvor det
gjordes fornødent, saaledes ved
Strafferetsnormerne, at mildne de ældre Bestemmelser. De
foregaaende Toldforordninger havde i sproglig
Henseende holdt sig saa tæt til hverandre, at
Lovsproget selv saa forholdsvis sent som 1768 endnu
i det væsentlige havde bevaret Karakteren fra
Christian V’s Tid, men i denne Henseende
foretog Kommissionen en meget heldig Forandring.
Den omdannede det forældede, indviklede og
ofte ubehjælpsomme Lovsprog og udstykkede
lejlighedsvis de ældre Artikler i
Toldforordningerne i korte, prægnante Bestemmelser. Det
smukke og rene Sprog i Forordn. af 1797 samt
den i næsten alle Afdelingerne gennemførte
Systematik giver det hele Lovarbejde en vis
monumental Karakter, for hvilken ogsaa
Datiden havde Øjet aabent. Der er nu forløbet
over et Aarhundrede, siden Kommissionen
udarbejdede sit Værk, men om end Forordn. af
1797 i denne Periode har modtaget mangfoldige
Tillæg gennem administrative Bestemmelser,
har den dog paa Toldanordningernes Omraade
fremdeles bevaret sin Karakter som T.’s
Grundlov. Den fik sit Supplement ved den vigtige
Forordn. 8. Juli 1803 om T. i Hertugdømmerne.
Det 19. Aarhundrede gik i det hele og store
ind under gode Konjunkturer for Handel og
Skibsfart. Den danske og norske Handelsflaade,
der i Aaret 1800 talte henved 2400 Skibe med
en Drægtighed af c. 134000 Kommercelæster,
var i lønnende Fart, og Kbhvn, der var bleven
saa stærkt begunstiget ved Toldlovgivningen i
18. Aarh., besad en Handelsflaade, hvis
Læstedrægtighed var omtrent tre Gange saa stor som
Drægtigheden af Skibene i alle de danske
Købstæder. Handelen, særlig den koloniale
Vareomsætning, var i alt Fald i de første Aar meget
betydelig, og Toldintraderne var som en Følge
af den 1797 skete Ophævelse af de mange
Forbud og Nedsættelsen af de høje Toldsatser i
Tiltagende. Til Trods for disse Forhold saa
Regeringen sig dog nødsaget til i hele den
efterfølgende Periode — derunder Napoleon’s
Fastlandsspærring fra 1806, Handelens,
Skibsfartens og Statens Misere — at indføre
forskellige Tillægsafgifter til de Afgifter, der
var fastsatte 1797. Efter Fredsslutningen 1814
vendte man dog i det væsentlige tilbage til den
ældre Ordning (Forordn. 2. April 1814).
1831 blev der nedsat en
Tarifkommission, der skulde udarbejde et Forslag til en
ny Toldordning. Resultatet heraf blev Frd.
af 1. Maj 1838 angaaende Told og
Skibsafgifterne i Danmark. For Raastoffer og
Hjælpematerialer hjemlede denne enten fuldkommen
Toldfrihed eller en Told, der gennemsnitlig
varierede fra 3 til 8 % af Værdien. De
egentlige Beskyttelsestoldsatser var beregnede til at
andrage fra 12 til 20 % af Varernes Værdi;
kun for stempelpligtige Manufakturvarer og
Jernstøbegods sattes Satserne højere.
Finanstoldsatserne var beregnede til 10 % af
Varernes Værdi paa Produktionsstederne eller de
større europæiske Markedspladser. Det
eksisterende Forbud mod Indførsel af fremmed
raffineret Sukker skulde opretholdes indtil 1.
Januar 1842. Alle ubenævnte Varer var ansatte
til en Told af 3 Rdl. 12 β pr 100 Pund. Det
var, set fra et teoretisk Synspunkt, fundet
rettest, om Udførselstolden ganske kunde
bortfalde, men den var dog dels af Hensyn til
Statskassens Interesser og dels for at bevare de
fornødne Materialer for den hjemlige Produktion
bleven opretholdt for 20 Artikler med 28
Toldsatser. For Varer, som ind- og udførtes i
uprivilegerede Nationers Skibe, samt for Salt, der
indførtes med svenske Skibe, fastsatte
Forordningen en Forhøjelsestold af 50 %.
Indførselstolden paa Skibe, der tilkøbtes fra Udlandet,
blev opretholdt af Beskyttelseshensyn over for
det indenlandske Skibsbyggeri. Transittolden
var ligesom tidligere fastsat til gennemsnitlig 1
%. Tarifkommissionen og Regeringen havde
foreslaaet en fri Kornindførsel, men
Bestemmelsen herom mødte saa megen Modstand i
Stænderforsamlingerne, at Forslaget ikke blev
gennemført.
Konsumtionsafgifterne var blevne
forhøjede i Aarene 1803 og 1806, og 1811 blev
særlig de kjøbenhavnske Afgifter meget
forhøjede. Der var imidlertid baade hos
Regeringen og Stænderne Ønske om at tilvejebringe en
Reform af Konsumtionen, der var til Gene for
Befolkningen og foranledigede idelige
Bedragerier Landet over. Rationellest vilde det have
været helt at ophæve Afgiften, men da den
var af fiskal Betydning — den indbragte paa
dette Tidspunkt c. 1400000 Rdl. aarlig —
indskrænkede man sig til at simplificere Systemet.
I et Stænderne forelagt Forslag var den
bestaaende Ulighed mellem Afgifterne i Kbhvn
og de danske Provinsbyer saa vidt muligt søgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
