Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indtægter var i de følgende Aar meget betydelig.
Deres samlede Gennemsnitsbeløb for Aarene
1866—71 løb op til 17392200 Kr. Det skyldtes
navnlig denne Stigning, at Regeringen, uden at
have andre ekstraordinære Indtægtskilder end
den ved foreløbig L. af 19. Februar 1864 og
L. af 5. August samme Aar indførte
Krigsskat samt en moderat Indkomstskat, kunde
dække de Udgifter, der var foraarsagede ved
Krigen 1864 samt medgik til Jernbaneanlæg
og andre offentlige Arbejder. Der var
imidlertid forskellige Grunde, som bevirkede, at
Regeringen allerede 1871 søgte at gennemføre en
Toldreform ved i Folketinget at forelægge
Forslag til en Lov om Toldafgifter og i
Landstinget Forslag til Love om
Brænderibeskatningen og Skibsafgiften. Det havde nemlig været
Forudsætningen, at Loven af 1863 skulde
omfatte hele Monarkiet — Hensynet til Holsten
spillede i det hele taget en stor Rolle under
Forhandlingerne i Rigsraadet —, men denne
Forudsætning bristede ved det kort efter
paafølgende Tab af Hertugdømmerne.
Fabriksindustrien i Hertugdømmerne var, da Loven af
1863 blev vedtaget, paa flere Omraader mere
fremskreden end den danske, der ved
Hertugdømmernes Udsondring fra Toldomraadet blev
befriet for Konkurrencen og i de følgende Aar
fik et betydeligt Opsving. Dertil kom, at de
industrielle og kommercielle Forhold havde
udviklet sig saaledes, at de Beregninger, der var
foretagne ved Ansættelsen af Toldsatserne i L.
af 1863, paa Grund af indtraadte
Prisforandringer ikke længere holdt Stik for flere Varers
Vedkommende, ligesom det formentes, at der
kunde være Anledning til at foretage en
Omregulering af Toldbeskyttelsen. Det lykkedes
imidlertid lige saa lidt dengang som senere at
gennemføre nogen almindelig Toldreform, end
ikke Møntforandringen 1873 fik nogen
Betydning. Perioden efter 1871 har i det
hele været betegnet ved en Række
uigennemførte Regeringsforslag og private Lovforslag til
en almindelig Toldreform. Toldloven af 1863
viste sig igennem 45 Aar modstandsdygtig over
for alle Reformforsøg. Industrien og
Haandværket har nemlig som Regel hyldet
Toldbeskyttelsen for gennem denne at udelukke og
fortrænge de udenlandske Produkter og
saaledes bevare det indenrigske Marked for den
hjemlige Produktion, medens Handelen er
interesseret i Omsætningens Udvikling, der
fordrer, at den udenlandske Konkurrence ikke
udelukkes fra Markedet ved høje
Beskyttelsestoldsatser. Disse meget modstridende
Interesser holdt hinanden i Ligevægt. Siden 1871, da
Finansminister Fenger fremsatte det første
Forslag, der gik ud paa at nedsætte Tolden paa
forskellige færdige Varer og ophæve den paa
nogle almindelige Livsfornødenheder samt
forskellige Raa- og Hjælpestoffer, har Forslag
foreligget aarlig indtil 1876, hvorefter
Toldspørgsmaalet hvilede indtil April 1880. Sagen var
derefter paa ny fremme i Tingene indtil 1891,
da der gennemførtes en lille, partiel Reform.
Ved L. af 1. April 1891 nedsattes nemlig
Afgifterne paa Sukker, Melasse, Sirup,
Chokolade og Stenolie, ligesom Afgiften af det i
Lovene af 3. Maj 1873 og 24. Marts 1877 under
Klasse A omhandlede indenlandske Roesukker
blev nedsat. Andre mindre Ændringer i
Toldlovgivningen fandt Sted ved L. af 24. Novbr
1893, der ændrede Tolden for Korkpropper,
samt ved L. af 26. Marts 1896, der
ændrede de tidligere Bestemmelser om
Fortoldningen af Stenkul, Koks og Cinders. 1895 var
den samlede Indførselstold for alle Toldtariffens
Varegrupper steget til 25720236 Kr, hvoraf dog
ikke mindre end 19143556 Kr, altsaa omtrent
tre Fjerdedele af hele Indførselstoldens Beløb,
faldt paa 9 Varegrupper, nemlig
Manufakturvarer, Metalvarer, Sukker (med Melasse og
Sirup), Kaffe, Olier og Elain, Stenkul, Tobak,
Tømmer og Træ samt Drikkevarer. Afgifterne
af den indenlandske Tilvirkning (Roesukker,
Brændevin og Øl) beløb sig 1895 til 8280297 Kr,
Forbrugsskatterne beløb sig 1895—96 til i alt
35124789 Kr og udgjorde 66,5 % af de samlede
Statsskatter.
Paa dette Tidspunkt søgte
Lovgivningsmagten at komme til et endeligt Resultat med
Hensyn til en Toldrevision, og der nedsattes derfor
i Apr. 1895 en Toldkommission, hvis
Opgave over for Beskyttelsestoldsatserne var at
komme til Klarhed over de faktiske Forhold
og saa vidt muligt at faa oplyst Størrelsen af
den Beskyttelse, der maatte anses nødvendig
for den paagældende Industris Eksistens. De
ved Løsningen af denne Opgave
nødvendiggjorte Undersøgelser var da ogsaa meget
omfattende, og de i Tolden særlig interesserede
Parter paa Industriens, Haandværkets og
Handelens Omraade søgte i langt større Omfang end
ved tidligere Tarifforhandlinger over for
Kommissionen at værne om deres Interesser.
Kommissionens Betænkning, der blev afgivet i Decbr
1896, indeholder foruden en indgaaende
Undersøgelse af Begreberne Vægttold og Værditold
en Rigdom af Oplysninger om dansk
Erhvervsliv op imod Slutningen af Aarhundredet.
Enighed i Toldspørgsmaalet blev derimod ikke
tilvejebragt. Kommissionen delte sig i et
Flertal, som mente at kunne gaa med til en
Indtægtsnedgang for Statskassen af noget over 1
Mill. Kr, og et Mindretal, efter hvis Forslag
Indtægtstabet vilde blive henved 6 Mill. Kr.
Efter at Skattelovene var blevne gennemførte
1903, genoptoges det følgende Aar de
administrative Forarbejder til Toldreformen.
Det omfattende Materiale, der alt var
tilvejebragt ved den store Toldkommissions Arbejder
1895—96, blev nu suppleret med ny Data for
de efterfølgende Aar, og der udarbejdedes et
nyt Lovforslag med Motiver. Efter de givne
politiske Forhold, og særlig da Regeringen og
Folketingsflertallet hyldede frihandelsvenlige
Principper, havde det ældre Toldlovsforslag
med Folketingsafstemningerne 1899 maattet
tjene som Grundlag for det ny Forslag. 2. Oktbr
1906 fremsatte Finansminister Vilh. Lassen
dette ny Forslag til Lov om
Toldafgifterne m. m. i Folketinget.
Hovedlinierne i Forslaget var
Nedsættelse af Tolden paa Livsfornødenheder,
Nedsættelse eller Ophævelse af Tolden paa Raa-
og Hjælpestoffer samt i Kontinuitet af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
