Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udjævnet, og mindre væsentlige Vareartikler
var foreslaaede fritagne for
Indførselskonsumtionen, der nu kun skulde omfatte c. 50
Artikler. Afgiften skulde som Regel andrage fra 2
til 8 %. Forslaget blev i det væsentlige
tiltraadt af Stænderne og udkom derefter som
Frd. af 22. Novbr 1837 om
Konsumtionsafgiften i Danmark.
Bestyrelsen af T. var ved
Aarhundredets Begyndelse underlagt det
vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer, der
ved Reskript af 9. Februar 1816 blev forenet
med Generallandøkonomi- og Kommercekollegiet
til et Generaltoldkammer og
Kommercekollegium. 1848 ophævedes dette, og Kollegiets
Bestyrelsesgrene blev i det væsentlige henlagte
direkte under Finansministeren, i hvis Navn alle
Ekspeditioner indtil videre skulde udgaa.
Denne midlertidige Ordning vedvarede under
Sponneck’s 6-aarige Ministervirksomhed. T.’s
Bestyrelse overgik ved Sponneck’s Afgang som
Minister til det ved kgl. Resolution af 29. Decbr
1854 oprettede Generaltolddirektorat,
hvis Chef Sponneck blev.
I de nærmeste Aar efter Grundlovens
Indførelse fandt enkelte, mere betydningsfulde
Reformer i Toldlovgivningen Sted. Ved L. af 29.
Marts 1850 indførtes der saaledes
Udførselstoldfrihed for Hornkvæg, og samme Aar
udjævnedes ved L. af 22. Decbr 1850 Toldforskellen
mellem Danmark og Slesvig, medens Toldenheden
for hele Riget først gennemførtes ved L. af 26.
Juli 1853. Brændevinsbeskatningen blev
reformeret (L. 7. Februar 1851), og for T.’s
Embedsmænd tilvejebragtes en ny Lønningslov (L. 11.
Febr 1851). Ved foreløbig L. af 15. Septbr 1850
ophævedes Købstadkonsumtionen, en
Foranstaltning, der medførte en betydelig Reduktion i
Antallet af T.’s Embeds- og Bestillingsmænd,
men for Befolkningen virkede som en Befrielse
fra tunge og trykkende Byrder. Konsumtionen
ophørte for Provinskøbstædernes
Vedkommende 6. Oktbr 1850, i Kbhvn 1. April 1852.
Sluttelig fortjener fra denne Periode at nævnes L. af
8. Februar 1854 om Handelen paa de
oversøiske Steder samt Traktaten af 14. Marts 1857
om Afløsningen af Sund- og Bælttolden (se
i øvrigt Sundtolden).
1857 havde Regeringen forelagt et
Forslag til en Reform af Told- og
Skibsafgifterne. Ved sin Form og Indholdets
Detail maatte Lovforslaget betegnes som en
gennemgribende, om end ikke principiel
Forandring af Tarifferne fra 1838 og 1844. Tolden
paa Raastoffer var saaledes foreslaaet fjernet
eller betydelig nedsat, og ogsaa for
Haandværks- og Industriprodukter var Tolden nedsat
en Del. Forslaget søgte tillige at
simplificere de da gældende Tariffer betydelig.
Medens den bestaaende Indførselstoldtarif
omfattede 645 Positioner, hvoraf 120 til Toldfrihed
og 525 for afgiftspligtige Varer, havde
Forslaget af 1857 kun 262 med Løbenumre forsynede
Positioner, hvoraf 45 faldt paa toldfri Varer
og 217 paa toldpligtige. Det foresloges i
Udkastet, at Udførselstolden skulde bortfalde fra
1. Januar 1863, samt at Lastepenge, Fyrpenge
og Skibsklareringssportler skulde konverteres
til en samlet Skibsafgift. Sportlerne paa Varer
og Kreaturer foresloges ophævede.
Lovforslaget var 1857 blevet forelagt Rigsraadet, hvor
det imidlertid indtil videre kun naaede til
Udvalgsbehandling. Regeringen tilvejebragte
derefter yderligere Oplysninger, og Forslaget
forelagdes paa ny i en noget ændret Form i
Rigsraadssamlingen 1862 af Finansminister Fenger.
Tendensen gik paa dette Tidspunkt Europa over
i Retning af Frihandel. 1860 havde
Frihandelssystemet saaledes sejret i England, og i
Frankrig gik Udviklingen hen imod det. Det var for
saa vidt naturligt, at der ogsaa i Danmark, og
særlig inden for Handelsstanden, fandtes en
frihandelsvenlig Strømning. Grosserersocietetet
indgik med et Andragende til Regeringen og
Rigsraadet, hvorved al Beskyttelsestold
foresloges ophævet, saaledes at Tolden efter
Forbilledet i den engelske Tarifreform blev en
Finanstold, der væsentlig kom til at hvile paa enkelte
store Artikler som Tobak, Vin, Kaffe, Te og
Sukker, og der dannedes en Frihandelsforening
i Kbhvn. Regeringsforslaget fremsattes 1863
paa ny med enkelte Ændringer i Rigsraadet,
hvor Stemningen dog hos Majoriteten af
Medlemmerne var imod en brat Overgang til
Frihandelen. 4. Juli 1863 blev Loven
stadfæstet af Kongen.
Medens Varerne i de ældre Tariffer var
opførte alfabetisk, har L. af 1863 ordnet dem
gruppevis. De opføres i 115 Varegrupper med
271 Positioner, hvoraf 40 Varegrupper med 42
Positioner er fri, Resten toldpligtige.
Toldsatserne er gennemgaaende ansatte efter Varernes
Vægt i Pund; dog er Fortoldning efter Værdi
hjemlet ved Klaviaturinstrumenter, Maskiner,
Strandingsgods og ubenævnte Varer (10 % af
Værdien) samt ved Skibe (2 og 3 % af
Værdien). Toldloven har, som det vil fremgaa af
det foranførte, i det hele tilsigtet at give en
moderat Beskyttelse for den indenlandske
Industri og Haandværket, medens den dog samtidig
har søgt at varetage de finansielle Interesser
ved at beskatte det samlede Forbrug af
fremmede Varer. For Landbrugsprodukternes
Vedkommende er efter Tariffen Korn,
Kornvarer og Bælgfrugter, uformalede og formalede,
samt levende Kreaturer, Kød og Flæsk, Smør
og Fedt, samt Æg toldfri, hvorimod Ostetolden
er bevaret. Udførsels- og
Differentialtolden samt det 6 %’s
Sporteltillæg hævedes; Transittolden, der var en
irrationel Tynge paa Omsætningen og kun
havde ringe finansiel Betydning, blev derimod
først hævet ved L. af 11. Marts 1865. I Stedet
for Lastepenge, Fyrpenge,
Skibsklareringssportler og to særlige paa
Vestkysten bestaaende kongelige Skibsafgifter
traadte, som i Udkastet foreslaaet, een
enkelt Skibsafgift, der skulde erlægges
saavel for Indklarering som for Udklarering.
Paa det Tidspunkt, da Toldloven blev til, var
Kongerigets Andel af Toldindtægterne for hele
Monarkiet: Indførselstold 3775800 Rdl.,
Brændevins- og Skibsafgift 1667500 Rdl., i alt 5443300
Rdl. eller 10886600 Kr. Loven viste sig
imidlertid hurtig at være en i finansiel Henseende
fortrinlig Lov, og Stigningen af de foranførte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
