Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldvæsen - Toldy, Franz og Stephan - Toldzone - Toledo (Spanien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarrække været arbejdet paa at faa
Bestyrelsen henlagt fra Finans- og Tolddepartementet
til et særligt Tolddirektorat. Selve den
organiserende Toldlov er af 1845 (A. M. Schweigaard),
Toldinstruktionen for det norske T.’s Embeds-
og Bestillingsmænd fra 1859. Det samlede
Udgiftsbeløb paa det norske T.’s Budget er for
1925—26 opført med 10571630 Kr. (Litt.: V.
Falbe-Hansen og Will. Scharling,
»Danmarks Statistik«, Bd III [Kbhvn 1878]; W.
C. E. Sponneck, »Om Toldvæsen i
Almindelighed og det danske Toldvæsen i Særdeleshed«
[Kbhvn 1840]; Nathanson, »Danmarks
National- og Statshusholdning« [1844]; D. M.
Schøyen, »Det norske Toldvæsen«, Bd I
[Oslo 1865]; V. Falbe Hansen,
»Finansvidenskab«, Bd II [Kbhvn 1896]; Will.
Scharling, »Handels- og Toldpolitik« [Kbhvn 1905];
F. Jørgensen, »Af det dansk-norske
Toldvæsens Historie« [Rønne 1905]; M. Rubin,
»Sundtoldens Afløsning« [i »Hist. Tidsskr.«, VII.
R., Bd VI, Kbhvn 1905]; E. Holm,
»Danmark-Norges indre Historie«, 1660 ff. [Kbhvn 1885
ff.]; »Danmarks Riges Historie«, 1—6; A.
Taranger, »Udsigt over den norske Rets
Historie«, Bd II [Oslo 1904]; A. Bugge, »Studier
over de norske Byers Selvstyre og Handel før
Hanseaternes Tid« [Oslo 1899]; J.
Schovelin, »Fra den danske Handels Empire« [Kbhvn
1889—90]; M. Rubin, »1807—14« [Kbhvn 1892];
samme, »Frederik VI’s Tid« [Kbhvn 1895]; L.
V. Birck, »Told og Accise« [1920]; A.
Linvald, »Kronprins Frederik og hans Regering«
[1923]; samme, »Hist. Tidsskr.«, 8. Rk., 6. Bd;
Motiverne til dansk »Udkast til Lov om Told-
og Skibsafgifter« af 1857 og Rigsraadets
Forhandlinger om Udkastet, Toldkommissionens
Betænkning af 1896; dansk »Tidsskrift for
Toldvæsen« 1883—1905, dansk »Maanedsskrift for
Toldvæsen« [fra 1906]; »Dansk Toldtidende«
[fra 1902]; »Norsk Toldtidende« [fra 1903]; A.
M. Schweigaard, »Indførselstolden og
dens Historie«, i Bladet »Den konstitutionelle«
[Oslo 1836], optrykt i S.’s »Ungdomsarbejder«
[Oslo 1904]; J. Woxen, »Norges toldpolitiske
Udvikling«, i Kalenderen »For alle« 1898, red.
af K. Fischer [Oslo 1897]; de ovenanførte kgl.
og departementale Kommissioners
Betænkninger og Indstillinger; Forhandlingerne i Tingene
og Udvalgs-Betænkninger over de forskellige
Tarifforslag; se i øvrigt Artiklerne
Frihandel, Merkantilisme,
Protektionisme, Krydstoldvæsen, Sundtold,
Told).
(K. V. H.). Fr. T.
Toldy [’toldi], 1) Franz, ungarsk
Litteraturhistoriker, f. i Ofen 10. Aug. 1805, d. i
Buda-Pest 10. Decbr 1875. Han var oprindelig
Mediciner og praktiserede i nogle Aar som
Distriktslæge i Buda-Pest, men hans litterære Interesse
vandt snart Overhaand, og han udgav
forskellige poetiske Oversættelser. Efter en Rejse
bl. a. til London, Paris og Italien blev han
Medlem af det ungarske Akademi, hvis
Sekretær han var fra 1835—61, og for hvis
Organisation han udrettede et betydeligt Arbejde. 1833
udnævntes han til overordentlig Professor i
Diætetik ved Universitetet i Pest, og 1861 blev
han Professor i ungarsk Litteratur ved
Højskolen. Han har skrevet »Haandbog i ungarsk
Poesi«, »Den ungarske Nationallitteraturs
Historie« (3 Bd, ufuldendt), »Den ungarske
Digtnings Historie« og udgivet Antologien
»Haandbog i den ungarske Digtekunst«. Hans
Litteraturhistorie foreligger i tyske Oversættelser,
henholdsvis ved Kolbenheyer og Steinacher.
2) Stephan, ungarsk Digter, Søn af
ovennævnte, f. i Pest 4. Juni 1844, d. smst. 8. Decbr
1879. Han studerede først Jura, virkede i nogen
Tid som indenrigsministeriel Embedsmand, blev
derpaa Journalist og skrev flere politiske
Pjecer. Han vakte senere Opmærksomhed med
Romanen »Anatole« (1877) og med Lystspil som
»De gode Patrioter« og »Nye Mennesker«, hvis
ironiserende Behandling af politiske Forhold i
Ungarn sikrede dem velvillig Modtagelse paa
Scenen. Det sidste udkom i tysk Oversættelse
ved I. Veszi (1881). Ogsaa en Række Noveller,
der viser T. som paavirket af fransk Prosa,
foreligger fra hans Haand.
C. B-s.
Toldzone, se Søterritorium.
Toledo [tå’læðå], 1) Provins i det
mellemste Spanien, udgør den nordvestlige Del af
Landskabet Ny-Kastilien og grænser mod N.
til Provinserne Avila og Madrid, mod Ø. til
Cuenca, mod S. til Ciudad Real og mod V. til
Caceres. Arealet er 15334 km2 med (1920)
442930 Indb., eller 29 paa 1 km2. T. er et
udpræget Højsletteomraade, der ligger mellem
Sierra de Gredos mod N. og Montes de T.
mod S. Bjergnatur forekommer kun mod S.,
hvor Nordskraaningen af Montes de T., der i
Tejadillas hæver sig til 1448 m, hører til
Provinsen, samt mod N., hvor Sierra de San
Vicente, der er at betragte som en Forkæde til
Sierra de Gredos, naar en Højde af 1366 m.
Højslettens Niveau er i T. 5—600 m.
Grænsebjergene, der gennemgaaende er nøgne, bestaar
af Granit, Kalksten og Skifer, og disse
Dannelser udgør ogsaa Underlaget paa Højsletten,
hvis Jordbund i øvrigt for største Delen er
sandet. Mange Steder forekommer dog ogsaa
udmærket Muldjord, saa T. bliver en af de
frugtbareste Provinser i Ny-Kastilien. Næsten hele
T. afvandes af Tajo, der strømmer midt
gennem Provinsen fra Øst til Vest og optager flere
Tilløb fra begge Sider, blandt hvilke
fremhæves de N. fra kommende Alberche og
Guadarrama. Den sydøstligste Del af T. har
gennem Giguela og Rianzares Afløb til Guadiana.
I klimatisk Henseende hører Provinsen til de
mest kontinentale Egne paa den pyrenæiske
Halvø. Nedbøren, der kun er 40 cm om Aaret,
er ikke gunstig for Plantelivet; kun ubetydelige
Skove findes, hvorimod Makier og
Bevoksninger af Læbeblomster og Græs dækker de fleste
Arealer. Omtrent 1 Mill. ha er under Kultur,
men heraf kan kun lidt over 6000 ha kunstig
vandes. Foruden Hvede og Byg dyrkes overalt
Bælgsæd, Vin og Oliven, og nogle Steder drives
desuden Avl af Figen og Mandler samt Silke.
Kvægavlen er kun for Faarenes
Vedkommende betydelig. Bjergværksdrift, Industri og
Handel er ubetydelige. Der brydes nogen
Jernmalm, og der findes flere mineralske Kilder.
Den Uld-, Silke- og Staalindustri, for hvilken
det middelalderlige mauriske Kongerige var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
