Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toledo (Spanien) - Toledo (U. S. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
berømt, gik efterhaanden til Grunde under de
spanske Konger. Handelen drives særlig over
Madrid, og Provinsen gennemskæres af de
vigtige Banelinier fra Madrid til Portugal, fra
Madrid til Byen T. og fra Madrid til Ciudad Real
foruden af nogle mindre vigtige Linier.
Befolkningen, der udmærker sig ved, at Kvindekønnet
er i Flertal, er i alle Henseender udprægede
Kastilianere. Provinsen deles i 12 Distrikter.
2) Provinsens Hovedstad T. ligger 65 km
SSV. f. Madrid ved Tajo 548 m o. H. som en
Fæstning paa en stejl Bjergknude 60 m over
Flodens Spejl, der paa de tre Sider omgiver
Byen. (1920) 25250 Indb. T., hvis latinske Navn
var Toletum, er en af Spaniens ældste og
historisk vigtigste Byer, hvorfor den stadig nyder
stor Anseelse. Nutildags er det en gammeldags
By med gamle Mure, snævre Gader, som
tillige hyppig er stejle, og talrige Pladser, der
omgives af storartede Bygninger fra tidligere
Aarhundreder. Øverst paa Bjergknudens Top
ligger det gamle mauriske Slot (Alcazar), der i
13. Aarhundrede ombyggedes af Alfons X og
brændte 1887, men nu er under Restauration.
Af maurisk Oprindelse er yderligere nogle
Porte, Puerta del Sol, to Porte paa Flodsiden
(Alcantara og San Martino) samt en af de to store
Broer over Tajo (Puente de Alcantara) og det
ved den modsatte Ende af denne liggende
Citadel San Servando. Fra den anden Tajo-Bro har
man en pragtfuld Udsigt over det dybt
indskaarne Tajo-Bassin. Byens prægtigste
monumentale Mindesmærke er dog den 1227 af
Pedro Perez paabegyndte Domkirke, der er 130 m
lang, 66 m bred og 34 m høj og har et 105 m
højt Taarn samt 5 Skibe, der rummer talrige
Kostbarheder og Kunstskatte; blandt dens 40
Sidekapeller fremhæves Kardinal Ximenes’,
Capilla mozárabe med ottekantet Kuppel samt det
1531—46 byggede, herlige Capilla de los Reyes,
der rummer spanske Kongegrave. I
Kapitelbygningen findes nu det 1771 stiftede
Provinsialbibliotek, der trods talrige Plyndringer endnu
har 70000 Bd og 7000 Haandskrifter. Ved Siden
af Domkirken ligger det ærkebiskoppelige
Palads og det tidligere Inkvisitionspalads, der nu
rummer Provinsregeringen. Ved den
trekantede Domplads (Plaza de Zodocover) ligger Byens
Raadhus, som er opført i Renaissancestil af
Juan de Herrera, Escorials Bygmester.
Foruden Domkirken har T. 25 Kirker, blandt
hvilke nævnes San Cristo de Santa Luz, en
oprindelig Moské, der ved Alfons VI’s sejrrige
Indtog indviedes til Kirke, samt Santa Maria la
Blanca, der er opført i maurisk Stil og indtil
1405 var Synagoge. Af de tidligere henad 100
Klostre er nu ikke Halvdelen tilbage, men flere
har stor arkitektonisk Interesse, saaledes den
smukke gotiske Korsgang i det af Ferdinand
og Isabella 1477 stiftede Kloster San Juan de
los Reyes samt den rigt smykkede, fra 1504
stammende Portal i det nuværende
Hittebørnshospital. Foruden flere Hospitaler, milde
Stiftelser og Opdragelsesanstalter for unge Piger
findes et Instituto (højere Læreanstalt),
Præste- og Lærerseminarium samt en
Infanteriskole. Derimod er den almindelige Officersskole,
som tidligere fandtes i T., gaaet ind, og det
samme gælder Byens Universitet, der bestod
fra 1498 til 1845. Som Industriby er T. nu gaaet
stærkt tilbage i Sammenligning med den
mauriske og første spanske Tid, da den skal have
haft over 200000 Indb. og sysselsat Tusinder af
Linnedvævere og Smede. Af Datidens Tekstil-,
Silke-, Guld- og Sølvindustri er der nu kun
svage Spor tilbage. Den gamle Vaabenindustri
fortsættes imidlertid i den 1 1/2 km V. f. Byen
liggende Vaabenfabrik (Fabrica de armas
blancas), hvor der tilvirkes de fortræffelige
Kaardeklinger (T.-Klinger) samt Sabler, Bajonetter,
Dolke og Knive, og mange af Byens Smede er
endnu Mestre i Damasceringsarbejder. Som
Handelsby spiller T. ingen Rolle; den har
Station paa en Sidebane fra Hovedbanelinien fra
Madrid til Alicante, og den ligger kun 13 km
S. f. Stationen Bargas paa Banen fra Madrid
til Lissabon. T., der har Ord for, at det
smukkeste Spansk eller rettere Kastiliansk skal tales
her, er Sæde for Provinsens Guvernør og
Administration samt for en Ærkebiskop, der fører
Titel af Primas af Spanien.
T. eksisterede allerede i den tidlige Oldtid
som Hovedsæde for den iberiske Stamme
Carpetanerne. 192 f. Kr. blev den indtagen af
Romerne og var allerede da berømt for sine
Vaaben og Staalvarer. Fra denne Periode findes
endnu Ruiner af Bade og Amfiteater. I 5.
Aarhundrede e. Kr. kom Byen i Alanernes,
derefter i Svevernes og til sidst i Vestgoternes
Besiddelse. I disse sidstes Rige blev den 567
Hovedstad, og samtidig hermed var den som
Centrum for det spanske Hierarki en Kirke- og
Præsteby, i hvilken der alene i Tidsrummet fra
400—701 afholdtes 18 Kirkekonciler. T.’s
Blomstringsperiode indtraf dog først under det
mauriske Herredømme (712—1085), da den
under Navn af Tolaitela var Sæde for Emiren
over Landskabet Esch-Scharran og fra 1036
endogsaa for en egen Konge af Dhulnunidernes
Dynasti. Efter en 4-aarig Belejring blev T. 1085
indtagen af Kong Alfons VI af Kastilien. Efter
den Tid maatte den 6 Gange modstaa
Maurernes Forsøg paa at erobre den tilbage. T. blev
nu Residens for Kongerne af Kastilien, og den
vedblev at være Centrum for den spanske
Gejstlighed. Efter Inkvisitionens Indførelse blev T.
snart dens Hovedsæde, og i Nærheden af Byen
viser man endnu Quemadero eller Pladsen,
hvor de dødsdømte Ofre maatte bestige Baalet.
T.’s Stilling som Kastiliens Hovedstad gik
imidlertid tabt, da den 1520—22 støttede Opstanden
mod Karl V. (Litt: Gamero, Historia de la
ciudad de T. [T. 1863]; A. F. Calvert, T.
[1907]; v. Boehn, »T.« [1910]).
(H. P. S.). C. A.
Toledo [to’li.dou], By i U. S. A., Ohio,
ligger paa begge Sider af Maumee River, der
11 km nordligere udmunder i Lake Erie. (1920)
243109 Indb. Beliggenheden nær Erie-Søens
vestlige Ende giver T. en overordentlig
Betydning som Knudepunkt for Samfærdselen til
Lands og til Vands. Her mødes henved 20
Jernbaner, og T. er Endepunkt for Miami & Erie
og Wabash & Erie Kanalerne. Ad en dyb
Kanal kan de største Skibe naa hertil fra Lake
Erie, og Byen driver stor Flod- og Søskibsfart.
De vigtigste Handelsvarer er Korn, Træ, Kul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
