Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tonne - Tonneau - Tonneins - Tonnerre - Tonning, Christian - Tonometer - Tonoplast - Tonpapir - Tonsaasen - Tonsilla - Tonsilitis - Tonsillotomi - Tonstad - Tonsur - Tontine og Tontineforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sø-T., Skibsfragtvægt, mest Halvdelen af
Skibslast (se Last). Register-T., Rummaal ved
Skibsmaaling efter Moorsom’s System = 100
engelske Kubikfod = 2,832 m3. 100 engelske
Nettoregister-T. = 112 tyske.
(N. J. B.). H. J. N.
Tonneau [tå’no] (fransk, Millier, T.
métrique), fransk Vægt = 1000 kg. Ved Søfragter
forskellig efter Varens Art (15 hl Korn, 900 l
Olie o. s. v.).
(N. J. B.). H. J. N.
Tonneins [’tå’næ], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Lot-et-Garonne, ved højre Bred af
Garonne, SØ. f. Bordeaux, Knudepunkt paa
Sydbanen og Orléans-Banen, 6900 Indbyggere. Byen
har en gammel Kirke, et smukt Raadhus,
Tobaksfabrik, Brændevinsbrænderier, Handel med
Hamp, Vin og Blommer.
(M. Kr.). E. St.
Tonnerre [tå’næ.r], By i det nordlige
Frankrig, Dept Yonne, ved Armançon og
Bourgognekanalen samt Lyon-Banen, Ø. f. Auxerre, 4400
Indbyggere. Byen har en smuk Kirke fra 14.
Aarhundrede med gotisk Taarn, en i 13.—16.
Aarhundrede opført Kirke med
Renaissancefaçade, et College, et 1293 fuldført Hospital med
flere gamle Gravmæler over højtstaaende
Personer. Der drives Fabrikation af Jernvarer,
Maskiner og Cement; udmærket Vinavl og
Stenbrud i Omegnen.
(M. Kr.). E. St.
Tonning (Thaaning), Christian,
norsk Maler i 18. Aarhundrede. Virksom ved
Udsmykningen af den ny Kongsberg Kirke i
1760’erne, hvor han foruden en pragtfuld
Marmorering af Træinventaret udførte en lang
Række Malerier med religiøse Motiver. T. har
været en begavet Kunstner, og hans Arbejder
hører til det værdifuldeste, som er ydet af
norske Rokokomalere. Hans Billeder er livlige i
deres Fortælling og vel afvejede; Fremstillingen
er virtuos og malerisk, holdt i Tidens lyse og
duftige Toner. Fremmed Kunst har direkte
paavirket ham. Han har muligvis ogsaa
udført Portrætter. T. forveksles ofte med Niels
Thaaning, der samtidig virkede i Oslo som
Dekoratør. (Litt.: Carl W. Schnitler,
»Malerkunsten i Norge i det attende
Aarhundrede« [Oslo 1920]; samme i »Norsk
Kunsthistorie« II [Oslo 1927]).
S. W.
Tonometer er et Instrument, hvormed man
maaler Øjets Spænding. Det hyppigst anvendte
T. skyldes Nordmanden Professor Schiøtz.
Øjets Spænding svarer normalt til et
Kvægsølvtryk mellem 12 og 26 mm, men Spændingen
kan ved sygelige Tilstande blive mindre og
meget højere (se Glaukom), i sidste
Tilfælde med voldsomme Smerter og stor Fare
for Synet.
G. N.
Tonoplast (bot.) kaldes i Cellelæren de smaa,
plasmatiske Legemer, inden i hvilke Cellesaften
udskilles, og som derved udspiles til kornfri,
klare Plasmahudlag, der begrænser Vakuolerne
eller Saftrummene i Protoplasmaet, og som er
bestemmende med Hensyn til Saftspændingen i
Cellen. Ordet er dannet af H. de Vries 1885.
A. M.
Tonpapir, se Tegnekunsten og
Tonepapir.
Tonsaasen, bekendt norsk Sanatorium i den
nedre Del af Valdres. Nedbrændt 1926.
Wt. K.
Tonsilla, Mandel (ogsaa kaldet amygdala),
er et fremspringende Parti af Slimhinden paa
Overgangen mellem Mundhule og Svælg. T. er
af Størrelse og Form som en Mandel og har sit
Sæde i en lille Niche mellem de fremspringende
Rande af forreste og bageste Ganebue. Paa
Overfladen af T. ses 10—15 smaa Aabninger,
der skyldes blindt endende Indkrængninger i
Slimhinden. Under Slimhinden bestaar T.
hovedsagelig af lymfoidt Væv (se Lymfekar)
med rigelige Ansamlinger af Lymfeceller, der
stadig vandrer ud gennem Slimhinden og
blandes med Spyttet eller Føden.
S. B.
Tonsilitis, se Angina.
Tonsillotomi, d. s. s. Amygdalotomi.
Tonstad, Herred, Flekkefjord
Sorenskriveri, Vest-Agder Politidistrikt, Vest-Agder
Fylke, 358,9 km2 med (1920) 786 Indb., 2,3 pr km2.
Herredet, som svarer til T. Sogn af Sirdal
Præstegæld, ligger omkring den øvre Del af
Sirdalsvandet og den nedre Del af Sirdalen.
Hoveddalføret er trangt med stejle Sider og
med flere Sidedale. Herredet omgives af
Herrederne Øvre Sirdal, Bygland, Fjotland,
Bække, Lund, Heskestad og Bjerkreim. Den
vigtigste Næringsvej er Fædrift; Fjeldbeiterne er
gode. Af Arealet er 3,24 km2 Ager og Eng, 4,48
km2 Udslaatter, 43,09 km2 Skov, 21,9 km2
Ferskvand; Resten er Snaufjeld og Myr. Fjeldene
er afrundede og naar op i 900 m. Der findes
nogle Molybdængruber. Kommunikationerne
indskrænker sig væsentlig til Dampskibsruten paa
Sirdalsvand og en Hovedvej, som fører ret
Nord gennem Dalen. Antagen Formue 1922 var
2,0 Mill. Kr og Indtægt 314000 Kr.
M. H.
Tonsur (lat.), Afragning af en større eller
mindre Del af Hovedhaaret. T. er fra gammel
Tid paabudt Gejstligheden i de katolske
Kirkeafdelinger og er et af dens særlige Kendetegn.
T. udføres iøvrigt forskelligt. Den
græsk-katolske Gejstlighed bruger »Apostelen Paulus’ T.«
ɔ: Afragning af Forhovedet, den
romersk-katolske »Apostelen Peter’s T.« ɔ: Afragning af
Issen. Det blottede Sted paa Issen kaldes
Kronen, og selve denne romerske Afragning
Kronragning. Afragningen finder første
Gang Sted ved Ordinationen og er da
sædvanlig forholdsvis lille; senere af rages mere og
mere af Hovedhaaret. Den gamle keltiske
Kirke havde en særlig T., fra Øre til Øre.
A. Th. J.
Tontine og Tontineforsikring har faaet
Navn efter Neapolitaneren Lorenzo Tonti, efter
hvis Plan Fouquet 1653 under Kardinal
Mazarin foreslog at lade den franske Stat oprette en
Art Forsørgelsesanstalt, for hvilken
Grundtanken var, at et Antal Personer skulde
sammenskyde en Kapital og derefter dele Renten af
Kapitalen saaledes, at ved hver enkelts Død
arvede de efterlevende hans Renteandel;
efterhaanden som Medlemmerne afgik ved Døden,
vilde da Renten for hver af de tilbageværende
vokse, indtil den længstlevende kom til at nyde
den hele Rente. Naar alle Medlemmerne var
døde, skulde Kapitalen tilfalde den franske
Stat som T.’s Opretter. Dette Forslag, ved
hvilket T. agtedes benyttet som Middel til ved
Statslaan at bringe Statens Finanser paa Fode,
stødte imidlertid paa Modstand i Parlamentet,
men 1686 og navnlig 1689 optoges med større
Held Tanken paa ny, og der stiftedes derefter
i Løbet af 18. Aarhundrede saavel i Frankrig
som i de andre romanske Lande flere Statslaan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
