Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tontine og Tontineforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Tontinegrundlag, ligesom der oprettedes
flere private Tontineanstalter med forskelligt
Formaal, bl. a. Udstyrsforsikringer til
Udbetaling ved Myndighedsalderens Indtræden; ogsaa
i Holland og Storbritannien har T. spillet en
Rolle, ligesom der i Tyskland og Østerrig er
stiftet en Række Renteanstalter efter
Tontinemønster. Ogsaa i Danmark har der
eksisteret flere Tontineselskaber, næsten alle oprettede
med Statsgaranti. Allerede 1653 forsøgte man
her at oprette en Statstontine; Frederik III’s
bekendte Generalpostdirektør Pofvel
Klingenberg havde nemlig paa en Rejse truffet Tonti
i Amsterdam og havde med ham drøftet en
Plan til en Renteforsikring, for hvilken det
efter Hjemkomsten lykkedes Klingenberg at
interessere Kongen, som ved kgl. Brev af 1. Maj
1653 søgte at oprette den første i Danmark af
Staten garanterede Renteanstalt, ved Navn »Det
frugtbringende Selskab«, hvortil alle og enhver
fik Adgang. Statskassen skulde beholde de
betalte Indskud mod at garantere Rentebetalingen,
medens Renten af den for hver Klasse fastsatte
Indskrivningssum skulde fordeles inden for
selve Gruppen blandt de til enhver Forfaldstid
levende Interessenter, saaledes at efterhaanden
som Medlemmerne af en Klasse uddøde, voksede
Renten for de efterlevende, indtil den
længstlevende i Klassen nød dennes fulde
Renteindtægt. Til Planen var føjet en Tabel over den
sandsynlige Dødelighed i første og sidste Klasse,
der giver et interessant Billede af det primitive
Standpunkt, som slige Beregninger dengang
stod paa. Sagen strandede dog paa Grund af
manglende Tilslutning. Et nyt Forsøg paa at
hjælpe Statskassen ved en T. gjordes derpaa
ved Frd. af 17. Marts 1694, men ogsaa denne
Plan maatte opgives.
Efter disse mislykkede Forsøg, der mere
havde til Formaal at erhverve en betydelig
Kapital paa een Gang end at skaffe Folk en
fordelagtig Livrente, varede det en rum Tid, inden
den danske Stat paa ny optog Tanken. Ved
Frd. 13. Febr 1747, jfr. Pl. 18. Apr. 1747,
oprettedes imidlertid under ret stærk Tilslutning
den første danske Statstontine med Garanti,
under Benævnelse af et Liv-Rente-Societet.
Denne T. bestod af 1000 Portioner paa 100 Rdl.
hver, fordelte i 5 Klasser efter 20 Aars
Aldersforskel. Renten var efter Alderen fra 4 til 12 %,
og Indskudskapitalen, 100,000 Rdl., tilfaldt
Statskassen. Denne T. bestod vistnok indtil 1831, da
den sidste Interessent døde.
Da samtlige Pladser i T. af 1747 forholdsvis
hurtig tegnedes, oprettede Staten ved Frd. af
17. August 1757 et nyt Liv-Rente-Societet med
omtrent lignende Ordning, idet det dog
oprindelig ønskedes at lade T. have 2400 Portioner à
100 Rdl. hver, fordelt i 21 Klasser, saaledes at
hver Aldersklasse paa 10 Aar var delt i 3
Afdelinger, og desuden i en Generalklasse paa
2400 Kvartportioner. Indskudskapitalen 300000
Rdl. skulde indgaa i Statskassen, der
garanterede Rentebetalingen. Renten var fastsat til fra
4 til 9 %. Imidlertid blev denne T. aldrig fuldt
tegnet, idet der oprindelig kun indtegnedes
190750 Rdl., hvilket Beløb dog senere forøgedes
noget. Den sidste Interessent afgik ved Døden
1840. — I Slutningen af 18. Aarh. fremkom
dernæst flere ny Forsøg paa
Forsørgelsesanstalter efter Tontineprincippet. I Modsætning til
tidligere oprettedes saadanne nu af private,
men i flere af dem traadte Staten til som
Garant for Anstalternes Forpligtelser, imod at
Kapitalerne indgik i Statskassen, og disse
Anstalter kan derfor nærmest betragtes som
Statsinstitutioner. Et af de tidligste Forsøg i denne
Retning var det oprindelig private saakaldte
»Høegholmske Participantskab« af 1773, der,
efter at være mislykket, 1775 overgik til det 13.
Marts 1775 oprettede private Liv-Rente-Societet,
i hvilken T. med Statsgaranti der indkom i alt
123000 Rdl. (næppe Halvdelen af det paaregnede
Indskud, hvoraf Statskassen som Garant
eventuelt skulde have 2/3). — 10. Marts 1792
konfirmeredes en »T. til Fordel for Overlevende i 10
Aar«. Portionerne var paa 100 Rdl., Indskud
indsattes til 4% Rente i Statskassen og udbetaltes
med Renter og Renters Rente efter 10 Aars Forløb
i kgl. Obligationer, der fordeltes mellem de til den
Tid endnu levende Interessenter. Der indtraadte
kun 129 Personer med 152 Portioner, og efter
10 Aars Forløb fordeltes den opsparede Kapital
20890 Rdl. Species 26 β blandt de resterende
136 Portioner med 153 Rdl. Species 58 β til
hver. Omtrent samtidig med denne lille T.
oprettedes imidlertid ved kgl. Konfirmation af 28.
Juli 1792 en betydelig større T., til hvilken
Tegningen dog først sluttede 1799. De tegnede
Portioners Antal beløb sig til 2700 à 100 Rdl.
Species, fordelt i 6 Klasser efter 12 Aars
Aldersforskel, idet hver Klasse bestod af to
Afdelinger. Staten forrentede Kapitalen med 4 %, men
det herved fremkomne Rentebeløb fordeltes
blandt Interessenterne saaledes, at de yngste
Klasser kun fik 3 1/2 %, de andre mere,
indtil 6 %. Renteindtægten for den enkelte steg
som sædvanlig ved de andre Interessenters
Død, og til sidst skulde selve Kapitalen deles
i et bestemt Forhold mellem de i de tre
første Klasser længstlevende Arvinger. T. ophørte
1880, idet de tiloversblevne 12 Interessenter
enedes om at dele Fonden, c. 728000 Kr, imellem sig.
— Da der efter den foregaaende Tontinetegnings
Slutning 1799 viste sig at være flere, der
ønskede Optagelse, approberedes endelig 28. Juni
1800 Planen til en ny statsgaranteret T. — den
sidste i Rækken af de T., som er traadte i
Virksomhed i Danmark. Selskabet, som først 1810
blev fuldt tegnet, bestod af 6000 Portioner, hver
paa 100 Rdl. Species, fordelte i 5 Klasser efter
15 Aars Aldersforskel og hver Klasse atter delt
i to Afdelinger. I Modsætning til T. af 1792
skulde ved T. af 1800 hele Kapitalen 600000 Rdl.
Species tilfalde Statskassen, hvorfor der til
Gengæld tilsvaredes Interessenterne noget mere
i Rente, nemlig fra 4 1/2 til 7 %, stigende ved
Dødsfald inden for hver Klasse, hvorimod
Klasserne indbyrdes ikke arvede hverandre. Denne
T. ophørte 1896. — 1819 og 1828 fremkom der atter
Forslag til Stiftelse af T., men, ingen af disse
Planer blev realiserede. Principperne for de forsk. T.
har saaledes vel varieret noget, idet der snart kun
har været Tale om Rentearv, snart ogsaa om Arv
af selve Kapitalen, saaledes at denne deltes, naar
Medlemstallet havde naaet et vist Minimum,
men i det hele og store var det ledende
Princip for alle disse Selskaber at tilvejebringe en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
