Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilken sidste paa begge Sider har Buegange
(portici) med Butikker og særlig om Vinteren
er Byens Korso. Over Po fører i Fortsættelse
af Via di Po en smuk Stenbro, der stammer
fra 1801 fra det franske Herredømmes Tid.
Desuden overskæres Po nu yderligere af en
Kædebro og to nyere Stenbroer, der er
opkaldte efter Dronning Margherita og Prinsesse
Isabella. Over Dora Riparia fører i alt 7 Broer,
hvoriblandt to Jernbanebroer samt den 1830
af Mosca opførte Bro, der bestaar af en enkelt
Bue. Blandt T.’s c. 40 Pladser udmærker sig
særlig Piazza San Carlo, der er en
regelmæssig af Palæer omgiven Firkant med
Marochetti’s Rytterstatue af Hertug Emanuele Filiberto,
Piazza Castello eller Slotspladsen, der helt
omgives af Buegange, Piazza Carlo Alberto, Piazza
Carlo Felice med et smukt Anlæg, Piazza dello
Statute eller Forfatningspladsen med et
Mindesmærke for Mont-Cenis-Tunnelens
Gennemførelse, Piazza del Palazzo di Città eller
Raadhuspladsen, Piazza Cavour, Piazza Carlo
Emanuele II med det 1873 afslørede, storartede
Marmormindesmærke for Cavour, Piazza
Solferino samt den store, 1825 anlagte Piazza
Vittorio Emanuele, der ligger mellem Via di Po
og Po-Broen, ved hvis modsatte Ende er rejst
Gaggini’s Marmorstatue af Kong Vittorio
Emanuele I. Foruden de allerede nævnte findes
talrige andre Statuer og Mindesmærker omkring i
T.’s Parker og offentlige Anlæg. Blandt
Parkanlæggene fremhæves de ny offentlige Haver
(Giardino publico) paa Pos venstre Bred med
den botaniske Have og det kgl. Slot Il
Valentino, der er paabegyndt 1650, men ufuldendt
og nu Sæde for Polyteknisk Skole; fra dette
Parkanlæg har man en pragtfuld Udsigt til
Alpekæden fra Søalperne til Monte Rosa og
over T.’s Omegn, gennem hvilken Po-Floden
slynger sig mellem Villakvarterer og
Landsbyer; i den sydlige Del af Anlægget staar en
Efterligning af en Borg fra 15. Aarhundrede,
som opførtes i Anledning af Udstillingen 1884.
Af andre smukke Haveanlæg nævnes
Citadelsparken (Giardino della Citadella), Slotshaven
(Giardino reale) med den zoologiske Have og
den gamle Vaabenplads (Piazza d’Armi), der
dog nu nærmest er et Villakvarter og besøgt
Sommerpromenade, idet den gennemskæres af
den smukke Corso Vittorio Emanuele II. T.’s
fornemste monumentale Bygningsværk skal ikke
søges blandt Kirkerne, men blandt de verdslige
Bygninger. Af T.’s c. 40 Kirker fremhæves dog
Domkirken San Giovanni Battista, der er opført
1492—98 i Renaissancestil af Florentineren Meo
del Caprino og har Campanile-Façade af
Marmor, 3 Skibe, ottekantet Kuppel, samt det i 17.
Aarhundrede byggede Capella dell’ Santissimo
Sudario, Kirken Santo Spirito, der er opført
1610, og i hvilken Rousseau gik over til
Katolicismen, Kirken Corpus Domini, der er bygget
1607, La Consolata fra 1679, San Filippo fra
1714, Kuppelkirken San Mossimo, der er
opført 1845—54, samt den 1882 fuldendte Kirke
San Secondo. 1853 indviedes Valdenserkirken
(Tempio Valdese), Byens første protestantiske
Kirke, og 1884 aabnedes en smuk Synagoge.
T.’s verdslige Bygninger stammer næsten alle
fra de sidste 3 Aarhundreder. Det eneste
middelalderlige Værk er det klodsede Palazzo
Madama paa Piazza Castello, der er opført
henimod Slutningen af 13. Aarh. af Vilhelm af
Montferrat som Citadel, men har Navn efter
Kong Victor Amadeus II’s Moder, Dronning
Maria, der som Enke beboede det og 1718 lod
den pragtfulde Trappe og Vestsidens
Marmorsøjlefaçade opføre. Palazzo Madama var indtil
1865 Sæde for det italienske Senat og rummer
nu forskellige Institutioner. Det kgl. Slot
(Palazzo reale), der ligeledes ligger ved Piazza
Castello, er en 1660 paabegyndt, ret simpel
Murstensbygning, der dog er pragtfuldt indrettet og
rummer flere kostbare Samlinger som det kgl.
Bibliotek paa 60000 Bind, rige Samlinger af
Haandtegninger og af Mønter samt det kgl.
Rustkammer, der blandt mange Sjældenheder
besidder Benvenuto Cellini’s Skjold med Scener
af Marius’ Kampe med Jugurtha. Det 1680 af
Guarini byggede Palazzo Carignano, der 1871
delvis er ombygget, var 1848—60 Sæde for den
sardinske og 1860—65 for den italienske
Nationalforsamling og rummer nu i de tidligere
Parlamentsrum et zoologisk Museum. Det
videnskabelige Akademis Palads, der er opført
1674 af Guarini som Jesuiterkollegium,
indeholder Oldsagssamling, ægyptiske og
græsk-romerske Skulpturer samt en Malerisamling, i
hvilken forekommer Værker bl. a. af Ferrari,
Sodoma, Paolo Veronese, Rembrandt, Holbein d.
y., van Dyck, Memling og Velasquez. Af
monumentale Bygninger nævnes yderligere Palazzo
delle Torri, det 1659 byggede Palazzo di Citta
eller Raadhus, Arsenalet, der indtager et helt
Kvarter og rummer et Artillerimuseum,
Universitetet, der er bygget 1713, Teatro regio fra 1738,
Teatro Carignano fra 1787, Galleria Industriale,
Hovedbanegaarden, der er opført 1865—68,
samt den taarnagtige, 164 m høje Mole
Antonelliana, der er paabegyndt 1863 som Synagoge,
men 1878—89 ombygget paa Byens Bekostning
for at anvendes som Nationalmuseum.
Universitetet, der er stiftet 1412 og efter at være
gaaet i Forfald 1632 genoprettet af Victor
Amadeus, har juridisk, medicinsk, filosofisk samt
matematisk-naturvidenskabeligt Fakultet. Til
Universitetet er knyttet en farmaceutisk Skole,
et Collegio Carlo Alberto og et Instituto Dionisio,
hvorimod den kgl. Ingeniørskole samt den kgl.
Veterinærskole er selvstændige Institutioner. I
en vis Forbindelse med Ingeniørskolen staar
det kgl. Industrimuseum, til hvilket er knyttet
en Undervisning i Ornamentik, Elektroteknik
og forskellige tekniske Fag. Biblioteca
nazionale, der tillige gør Tjeneste som
Universitetsbibliotek, stiftedes 1720 og har over 350000 Bind,
c. 1500 Manuskripter og 10320 Kobberstik; før
Biblioteksbranden 25. Jan. 1904 opgaves
Antallet af Manuskripter til 4146, hvoriblandt flere
kostbare. Stadsbiblioteket er stiftet 1714 og har
c. 100000 Bind. Statsarkivet er dannet 1871 ved
Forening af et Par ældre Arkiver med
Kongeriget Sardiniens Statsforvaltningsakter.
Yderligere har T. et Militærakademi, en Skole for
Artilleri- og Ingeniørvæsen, en Krigsskole, et
gymnastisk Institut, offentlige Gymnasier og
Lyceer, et ærkebiskoppeligt Seminarium, flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
