- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
618

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torino - Tori Shima - Torit - Torjussen, Trygve - Torkvering - Torlonia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handelsskoler, en Landbrugsskole, et Akademi
for de skønne Kunster, et filharmonisk
Akademi samt en Musikskole. Blandt de mange
Teatre fremhæves Teatro regio for Opera og
Ballet, Teatro Carignano for Skuespil, Teatro
Scribe, Teatro Alfieri, Teatro Gerbino for Lystspil
samt det store Teatro Vittorio Emanuele, der
er bygget som Amfiteater og ogsaa finder
Anvendelse som Hippodrom. En Rolle for Byens
Præg spiller tillige Kornhallen, de mange
Torvehaller, det store Centralfængsel, der dog
ligger uden for Byen, samt flere Hospitaler som
det store Kommunehospital, det store ny
Ospedale Mauriziano Umberto I, Ospedale di Carità
for 2500 syge, Fattigasylet, Børnehospitalet og
Blindeinstituttet. I Byens nærmere Omegn
træffer man den prægtige Klosterkirke La Superga,
der ligger paa et 678 m højt Bjerg, til hvis Top
der siden 1884 fører en Traadtovbane, og
rummer de savojiske Herskeres Grave; Kirken er
bygget 1718—31 og indviet 1749. Yderligere
nævnes Lystslottet Stupinigi, Jagtslottet La
Mandria med en herlig Park, det hinsides Po
liggende, tidligere Camaldulenserkloster samt
den 1839 indviede store Kirkegaard (Cimitero),
der er en af Italiens smukkeste. — T. har nu
fuldstændig forvundet det Slag, der ramte den,
da den ophørte at være Kongeriget Sardiniens
Hovedstad, og den er i de senere Tiaar gaaet
mægtig fremad ved sin Industri og Handel.
Størst Rolle spiller Maskinfabrikationen,
saaledes Vaabenfabrik, Artilleriarsenal,
Automobilfabrik (»Fiat«), endvidere Tilvirkningen af
Silke- og Tapetvarer; men desuden findes
Fabrikker for Smykker, Møbler, Pianoforter,
Chokolade, Øl, Likører, Sukker, Tobak, Sæbe,
Stearinlys, Papir, Handsker, Lædervarer og
kunstig Marmor. Af stor Betydning for Industrien
er den stigende Anvendelse af Elektricitet
betinget af Alpevandfaldenes Nærhed. T. driver
en meget betydelig Transithandel og Udførsel
af Silke og Vin til Frankrig. T. har en halv
Snes Banker, hvoriblandt Filialer af
Nationalbanken i Rom og af den neapolitanske Bank, en
Sparekasse samt talrige Aktieselskaber. I Byen
og Omegn findes et vel udviklet Sporvejsnet, og
T. er Udgangspunkt for Baner til Alessandria
og Genova, Torre Pellice, Castellamonte, Chieri,
Savona, Mondovi, Lanzo, Milano samt for den
vigtige Linie gennem Mont Cenis-Tunnelen til
Frankrig. T. har en betydelig Garnison
bestaaende af 1. italienske Armékorps, er Sædet for
Provinsens Administration, for en Præfekt, en
Ærkebiskop, en Appelret, en Kassationsret samt
Direktionen for et Jernbanedistrikt.

Historie. T. var i Oldtiden under Navn
af Taurasia Hovedstad for Gallerstammen
Taurini. 218 f. Kr. indtoges den af Hannibal.
Under Augustus blev den romersk Koloni og fik
Navnet Augusta Taurinorum. 570 e. Kr. kom T.
i Longobardernes Besiddelse, der lod Byen
forvalte af Hertuger. Karl den Store gjorde den
til Residensstad for Hertugerne af Susa, hvis
Slægt regerede indtil 1060, da den uddøde og
afløstes af Huset Savojen. Ved Hertug
Amadeus af Savojens Mægling sluttede Venezia og
Genova 1381 Freden i T. 1506 erobredes Byen
af Franskmændene, i hvis Besiddelse den blev
til 1562, da Hertug Filiberto af Savojen fik den
tilbage og gjorde den til sin Residens. 1640
blev den atter indtaget af Franskmændene efter
17 Dages Belejring. 1696 sluttedes Fred i T.
mellem Frankrig og Savojen. I den spanske
Arvefølgekrig belejredes T. af Franskmændene,
men befriedes af de kejserlige Tropper under
Prins Eugen og Preusserne under Leopold af
Dessau, der her vandt en stor Sejr. 1796
sluttede Bonaparte i T. Vaabenstilstand med
Sardinien. 1798 besatte Franskmændene Byen, der
dog n. A. atter befriedes af Østerrigerne og
Russerne under Suvorov. Efter Slaget ved
Marengo 1800 kom T. atter i Frankrigs Magt og
blev Hovedstad i Departementet Po, og 1801
jævnedes dens Fæstningsværker med Jorden.
Ved Pariserfreden 1814 genindsattes Kongen af
Sardinien i sine Lande paa Fastlandet, og T. blev
atter Hoved- og Residensstad. Dette vedblev
den at være ogsaa efter Proklamationen af
Kongeriget Italien, indtil ifølge den saakaldte
Septemberkonvention af 15. Septbr 1864
Residensen og Rigets centrale Administration Maj
1865 flyttedes til Firenze. I denne Anledning
kom det 20.—22. Septbr 1864 i T. til et Oprør,
der maatte undertrykkes med Vaabenmagt.
1860 afsluttedes Overenskomsten i T. mellem
Frankrig og Sardinien, efter hvilken
Landskaberne Savojen og Nizza aftraadtes til Frankrig.
(Litt: C. Promis, Storia dell’ antica T.
[T. 1869]; Cibrario, Storia di T. [T. 1847];
Borbonese, T. illustrata e descritta [T.
1884]).
(H. P. S.). C. A.

Tori Shima [-’∫ima], Iwo Shima, Vulkanø,
S. f. Kiushiu, Japan.
M. V.

Torit, se Thorit.

Torjussen, Trygve, norsk Komponist, f.
i Drammen 14. Novbr 1885. Studerede i Rom
og Stuttgart. Har udgivet en Række
Kompositioner for Klaver, Violin og Klaver, Sange
med Klaver, Mandskor, samt skrevet en
Orkestersuite, Sonate for Klaver m. m. Er for
Tiden Musikanmelder i »Oslo Aftenavis« samt
Formand i »Norsk Komponistforening«.
I. H.

Torkvering, se Torsion.

Torlonia [tor’lonia], hertugelig italiensk
Bankierfamilie (Rom). Giovanni T. fra
Siena, af tarvelig Herkomst, (1754—1829),
grundlagde i Revolutionstiden dens Rigdom ved
heldige Spekulationer, var Bankier for
Slægten Bonaparte og for Godoy, købte
Hertugdømmet Bracciano af Odescalchi’erne og fik 1809
Hertugtitelen. Denne arvedes af Sønnen
Marino (1796—1865), hvis Søn Leopoldo, f.
1853, blev Borgmester i Rom, men afsattes
1888, fordi han paa egen Haand havde
lykønsket Leo XIII ved dennes
Halvtresaarsjubilæum som Præst. — Marino’s Broder
Alessandro (1800—86) styrede Forretningen efter
hans Død og øgede højlig Rigdommen, bl. a.
ved at forpagte Salt- og Tobaksmonopoler og
ved Udtørring af Fucino-Søen. En Mængde
Fyrstendømmer o. s. v. (Farnese, Canino m. m.)
var samlede i hans Person, han var gift med
en Colonna-Doria og optraadte som virkelig
Grand-Seigneur, udfoldede en stor
Velgørenhed, samlede en udmærket Antiksamling i Rom
og købte 1866 Villa Albani med dens kostbare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free