Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tornado - Tornberg, Carl Johan - Tornblad - Torne, Oluf Wold- - Torneå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lettest kommer til Udvikling. De viser sig i
Tilslutning til de store Cykloner, og da altid
i disses sydøstlige Hjørne, navnlig naar den
store Temperaturdifferens mellem For- og
Bagside, som er karakteristisk for de
nordamerikanske Cykloner, er særlig stærkt udtalt, med
et stort, pludseligt Temperaturspring ved
Overgangen fra de varme Luftmasser fra Golfen
(paa Forsiden) til de kolde fra Kanada (paa
Bagsiden); de viser sig da indenfor de varme
Luftmassers Omraade, med overvejende
sydlige Vinde, ofte flere i Følge, saaledes, at naar
een er forbi, dukker en ny frem et Stykke til
Siden derfor, o. s. v., men alle trækkende af
Sted i samme Retning, omtrent fra SV. mod
NNØ. Hyppigst forekommer de i Staterne
mellem Golfen og de store Søer; for disse
Omraader ligger den aarlige T.-Hyppighed for et
Areal af 10000 (engelske) Kvadratmil mellem c.
1/2 og 1/100. De indtræffer oftest i Maanederne
April—Juli og hyppigst i Eftermiddagstimerne,
særlig mellem Kl. 2 og 6. Til T. hører
T.-Skyen, svære Skymasser, fra hvilke der
hænger en, undertiden flere, tragtformede
Dannelser ned; Tragtens Spids kan være underkastet
svingende og hoppende Bevægelser, idet den
forkortes og forlænges; naar Spidsen berører
Jordoverfladen, dannes der en »Fod« af
ophvirvlet Støv og Stumper af ødelagte Ting, saa
hele Fænomenet faar Udseende som et Timeglas.
Om T.’s rent fysiske Natur, d. v. s.
Mekanismen ved deres Opstaaen, ved man ikke
meget; de er vel nærmest at betragte som meget
kraftige Skypumper (s. d.). Rotationsretningen
synes at være den cykloniske ɔ: T.’s Centrum
er til venstre for Vinden. Efter teoretiske
Betragtninger, som er i ret god Overensstemmelse
med de observerede Kendsgerninger, maa man
tænke sig selve T. eller Skypumpe-Legemet
bestaaende af en indre Kerne, hvis Rotation
nærmer sig til et fast Legemes eller en Vædskes
i et roterende Kar, d. v. s. Vinkelhastigheden
er den samme overalt, og den lineære
Hastighed, altsaa Vindstyrken, tiltager fra Centrum
udefter. Uden om denne Kerne svarer
Bevægelsestilstanden til den bekendte, der iagttages
ved en Vædskes Udstrømmen gennem et Hul i
Bunden af et Kar under Dannelsen af en
tragtformet Fordybning i Overfladen:
Strømningshastigheden, altsaa Vinden, tiltager indefter
indtil Kernen. Imidlertid vil Gnidningen ved
Jordens Overflade bevirke, at
Vindhastighederne i de laveste Lag ikke naar den fulde Værdi
efter det beskrevne Skema, og Følgen bliver, at
der opstaar nogle ejendommelige Trykforhold
ved Jorden, idet Luften synker ned over
Centrum og suges op et Stykke derfra. Man finder
herved Forklaringen paa, at Skysøjlen ofte har
Udseende som et Rør, med et mindre mørkt
eller fuldstændig klart Indre, da Kondensationen
maa blive formindsket eller helt hindret i
Centrum ved de nedstigende Luftmassers
dynamiske Opvarmning. Skysøjlens »Fod«, der dannes,
hvis den naar Jordoverfladen, hidrører fra
Støv og andet (eventuelt Vand), der hvirvles
op i det Omraade af T., hvor
Trykformindskelsen ikke er stærk nok til at fremkalde
Fortætning. Fig. 2 viser (efter A. Wegener) den til
det beskrevne Skema svarende skematiske
Fordeling af Vindhastighed og Tryk indenfor T.
H.-P.
 |
| Fig. 2. Tornado. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
