Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torneå - Tornekrat, Torneskov - Tornerose - tornet Benurt - Torne träsk - Torneutik - Torne älv - Torngren - Tornio - Tornhaler - Tornirisk - Tornister - Tornrod - Tornsanger - Tornskader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grænseelven, efter at den Ø, hvorpaa Byen
oprindelig laa, ved det vestlige Elveløbs
Opfyldning er bleven landfast. Umiddelbart op til T.
og kun skilt derfra ved den tørlagte Elv ligger
den svenske By Haparanda. Gangtrafikken
mellem de to Byer gaar over den af Træ byggede
Handolinska Bro (1887), medens den øvrige
Trafik ledes i en stor Bue over et smalt Næs i
N. T. er Endepunkt for den østerbottniske
Stambane. Stationen ligger paa Elvens Østside,
og Forbindelsen mellem Byen og Stationen sker
med Færge. Finlands og Sveriges Jernbanenet
er siden 1919 forenet ved en Bro over Torne
älv noget S. f. T. T. har en lille Havn og
Udførsel af Træ og Fisk. Inderhavnen er grundet,
og Yderhavnen Röytta har ikke
Jernbaneforbindelse med T., hvorfor Importen gaar over
Kemi med Jernbane til T. T., Finlands
nordligste Købstad, er 1620 grundlagt af Gustaf Adolf
NNV. f. T. ligger Bjerget Aavasaksa (222 m), der
er bekendt og besøgt, fordi man herfra i
Dagene umiddelbart før og efter Sommersolhverv
kan iagttage Midnatssolen. Under
Borgerkrigen 1918 udkæmpedes mellem
Regeringstropper og Russere en Kamp om Jernbanestationen.
7. Febr sejrede Regeringstropperne og tog c. 300
Fanger og meget Krigsmateriel.
(H. P. S.). M. H-n.
Tornekrat, Torneskov, se Savanne.
Tornerose, i Eventyr: Kongedatter, hvis
Dvalesøvn endes af den Bejler, der kan trænge
gennem det om hende groede Tjørnehegn.
(Litt.: J. Bolte, »Anmerkungen zu den
Kinder- und Hausmärchen der Brüder Grimm«, I
S. 434—42).
(A. O.). H. El.
tornet Benurt, se Krageklo.
Torne träsk (finsk Tornionjärvi), den
største af Sveriges Fjeldsøer (Storsjön ikke
medregnet). T. ligger i den vestlige Del af
Jukkasjärvi Sogn, Norrbottens Län, tæt ved
den norske Grænse. 340 m o. H., 70 km lang,
Middelbredde 4,5 km, største Bredde 9 km,
største Dybde 164 m. Areal 317 km2. I Ø.
løber Søen ud i to Vige. Omgives af Fjelde paa
over 1000 m over Søens Overflade. Bredderne
i V. tildels bevoksede med Birk, i Ø. med Birk
og Naaletræer. De vigtigste Tilløb er
Abiskojokk og Nuorajokk. Mod SØ. Afløb gennem det
korte, 3 m høje Vandfald Tarrakosi,
Begyndelsen til Torne älv. Langs Sydsiden gaar
Jernbanen Luleå—Riksgränsen, langs hvilken flere
Stationsbyer er opstaaet. Paa Nordsiden findes
nogle Lapplejre og paa Sydsiden
Turiststationen Abisko (s. d.).
M. H-n.
Torneutik [-næ^u-] (gr.), Drejerhaandværk,
Kunstdrejervirksomhed.
Torne älv [’to.rnə.], finsk
Tornionjoki, Flod i det nordligste Sverige, udspringer i
Torne träsk, løber mod SØ. og optager i
venstre Bred Vittangi og Lainio älv. Ved den
finske Grænse optager den sit største Tilløb
Muonio älv, bøjer mod S., løber langs den finske
Grænse og udmunder med Delta i Skærgaarden
i den bottniske Bugt. I sit mellemste Løb
passerer T. ä. nogle vældige, flade og lavtliggende
Mosedrag, der bevirker, at Halvdelen af Elvens
Vand gennem Bifurkationen Tärendö älv
baner sig Vej til Kalix älv. Ved Højvande
opstaar tillige en temporær Bifurkation, Pipiöjoki,
mellem T. ä. og Lainio älv 8 km oven for
dennes Indmunding. Den nedre Elvdal er bred og
ret tæt befolket. — Afvandingsomraadet udgør
40180 km2, hvoraf 14620 km2 falder i Finland
og 250 km2 i Norge. Elvens Længde er regnet
fra Abiskojokks Udspring 511 km. Løbet
afbrydes af mange Vandfald. De største er
Tervakoski (29 m) og Köngäsenkoski eller
Kengisfors (19 m). Vandkraften udnyttes endnu kun
lidt. Tømmertransporterne fra det øvre
Flodomraade ledes mest gennem Tärendö älv til
Kalix älv. Nær ved Mundingen ligger paa
højre Bred Byerne Haparanda (svensk) og Torneå
(finsk). Neden for Torneå fører en 405 m
lang og 6 m bred Jernbanebro over Elven. T. ä.
er indtil 4 km fra Mundingen sejlbar for Skibe
paa 7 m Dybgaaende.
M. H-n.
Torngren (bot.) d. s. s. Grentorn (s. d.).
Tornio, se Torneå.
Tornhaler, se Leguaner.
Tornirisk (Cannabina linota), se Irisk.
Tornister (af middellat. turnicélla), Ransel
(gerne et firkantet Træstel overtrukket med
Sejldug, Skind e. l., med to Remme til at
spænde om den bærendes Skulder), hvori Soldaten
fører sin Bagage, Skoledrengen sine Bøger m.
v. paa Ryggen.
Tornrod (bot.), se Rod.
Tornsanger (Sýlvia cinerea), se Sangere,
S. 917.
Tornskader (Laniidæ) (se farvetrykt Tavle
»Sangfugle«, Fig. 5) kaldes en stor, men
kun svagt begrænset Gruppe af Spurvefugle, i
sin videste Udstrækning rummende over 400
Arter. Det er mindre Fugle, kendelige paa det
kraftige, fra Side til Side sammentrykte Næb
med en nedadbøjet Spids paa Overnæbbet og
bag denne en fremspringende »Tand«. Blandt
de talrige Slægter af T., der findes i deres
store Udbredningskreds, viser nogle tydelig
Overgang til nærstaaende Grupper som
Ravnefugle og Fluesnappere, medens den
nordamerikanske Underfamilie Vireoninæ danner
Overgang til Sangerne. Slægten Lanius, hvortil
alle de europæiske T. hører, tæller c. 80 Arter
og udmærker sig ved et kraftigt Næb med stærk
Spids og udpræget Tand. Almindelig ynglende
i Danmark er: Den rødryggede T.
(Kvabskade, Hesselskrække) (Lanius collyrio L.), en
smuk Fugl af Størrelse som en Lærke.
Undersiden er hvidlig med Rosenskær, Oversiden
rødbrun, medens Hovedet er askegraat med en sort
Stribe gennem Øjet. Halefjerene er sorte og
hvide; Hunnen og de unge Fugle er brunlige
paa Hovedet, medens Undersiden er
smudsighvid, med mørke, bølgede Tværlinier. Den
rødryggede T. yngler almindelig i Nord- og
Mellemeuropa, i Norge særlig i de sydøstlige
Dele af Landet. I Danmark er den næsten
overalt, hvor der findes passende Ynglesteder, en
almindelig Fugl, medens den dog mangler helt
i enkelte Egne. Den kommer som en af de
seneste Trækfugle først efter Midten af Maj;
Skovkanter, unge Plantninger af Løv- og
Naaletræer, Haver og Hække er dens
Opholdssteder; oftest ser man den sidde paa Vagt paa en
tør Gren, i Toppen af en Busk eller paa en
Telegraftraad spejdende efter Bytte, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
