Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torpedo (Søværn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
springende, da Ventilen kun virker ved
Dybdeforandringer og ikke ved T.’s Hældning. For
ogsaa at faa denne til at virke paa Roret,
indførtes et Pendul i Mekanismen. Dette vil altid
hænge lodret, og naar T. hælder, vil dennes
Stilling til Pendulet straks foraarsage en
Drejning af Roret, der modvirker Hældningen. Ved
Samvirken mellem Ventil og Pendul vil T.’s
Bane blive jævn i Dybden.
Dybdemekanismen er ved en Stang i
Forbindelse med Glideren i Rormaskinen, der
arbejdder med Trykluft, og fra hvis Stempel der gaar
en Stang bagud gennem T. og paavirker det
vandrette Ror. Ved Hjælp af et
Dybdeindstillingsapparat, der kan betjenes
gennem T.’s Yderskal, indstilles den til at gaa i
en bestemt til Maalets Dybgaaende passende
Dybde. I det hemmelige Rum findes endvidere
en Fylde- og Stopventil til Frafyldning
af Luft i Luftkedlen samt Rør fra denne til
Gangsætningsventilen i
Maskinrummet. I Varmlufts-T. findes Petroleums- og
Vandebholder ogsaa i dette Rum. Er T. forsynet
med Sidefinner til Styring under Udskydningen,
anbringes de over Samlingen af det hemmelige
Rum og Maskinrummet.
Maskinrummet danner den forreste Del
af det sammenhængende Agterparti; det
indeholder Drivmaskinen, den omtalte Rormaskine,
de nødvendige Ventiler til Reduktion af
Lufttrykket, Gangsætning af T. samt Sænkning af
denne efter udløben Distance m. m. De ældre
Drivmaskiner har 3, de nyeste 4 symmetrisk
liggende Cylindre, hvis Stemplers Plejlstænger
virker paa en fælles Krumtap, der driver
Hovedakslen, som er hul og tjener til Afgang
for Spildeluften. Hovedakslen gaar bagud
gennem et Tunnelrør og driver to to- eller
firebladede Skruer, der for ikke at give T. en
Drejning gaar rundt i modsat Retning, idet den
bageste sidder paa selve Hovedakslen, medens
den forreste sidder paa en uden om denne
liggende Røraksel, der drejes i modsat Retning
ved et Sæt koniske Tandhjul. Luften passerer
fra Luftbeholderen til Maskinen gennem den
alt omtalte Stopventil, en
Gangsætningsventil samt en Reduktionsventil.
Skal T. udskydes, aabnes for Stopventilen,
Gangsætningsventilen aabnes automatisk ved
Udskydningen, men bringes ved et særligt
Apparat først i Virksomhed, naar T. tager
Vandet. Luften gaar derefter gennem
Reduktionsventilen, hvor dens Tryk nedsættes til det
for Maskinens Gang bestemte.
Gangsætningsventilen er i Forbindelse med et
Distanceapparat, der bevirker, at Ventilen lukkes,
naar en vis Distance er udløben. Da T. skal
kunne synke, naar den ikke rammer sit Maal,
er den forsynet med en Sænkeventil, der
ved en Vægtstang kan sættes i Forbindelse med
Gangsætningsventilen paa en saadan Maade, at
Sænkeventilen aabnes, naar
Gangsætningsventilen lukkes af Distanceapparatet. Under
Øvelsesskydning er Vægtstangen sat ud af
Forbindelse, saa T. gaar op i Overfladen, naar
Maskinen stopper. T. kan ved Distanceapparat og
Reduktionsventil bringes til at gaa korte
Distancer med høj Fart eller lange med
reduceret Fart. Naar Lufttrykket reduceres fra
Kedeltryk til Maskintryk, afkøles Luften stærkt
og taber i Arbejdskraft; dette afværges i de
nyeste T., de saakaldte Varmlufts T., ved at
Luften opvarmes, ja endog mættes med Damp,
forinden den naar ind i Drivmaskinen. Naar
Gangsætningsventilen sættes i Virksomhed,
strømmer Luften gennem en Opvarmer, ind i
hvilken der strømmer fint fordelt Petroleum,
der tændes ved en Tændemekanisme, samtidigt
sprøjtes der fint fordelt Vand ind i
Opvarmerens Afgangsrør, hvor det fordamper, inden det
sammen med den opvarmede Luft naar ind i
Maskinen. De forskellige Funktioner udføres
ved Hjælp af Trykluften. Maskinrummets
Fortsættelse er
Agterrummet, der er næsten tomt, men
nødvendigt af Hensyn til T.’s Form og Opdrift,
det indeholder Sidestyreren og
Akseltunnelen, og Rorstængerne gaar herigennem.
Sidestyrerens Funktion er at styre T. i en ret
Bane, som Regel bestemt ved
Udskydningsapparatets Retning. Den bestaar af et Gyroskop og
en Rormaskine, hvorigennem T.’s lodrette Ror
paavirkes. Naar Gyroskopet er sat i Gang, vil
dets Svinghjul beholde den Retning, det har
ved Igangsætningen; drejer T. ud af denne, vil
dens Bevægelse i Forhold til Gyroskopet
paavirke Rormaskinen paa en saadan Maade, at
det lodrette Ror vil modvirke Drejningen. Skal
T. have en anden Retning i Vandet end
Udskydningsapparatet, anvendes en
Vinkelsidestyrer, der, efter at T. er kommet i Vandet, drejer
den over i en Bane, der danner en vis, forud
bestemt Vinkel med Udskydningsapparatets
Akse.
Halen danner den bageste Afslutning paa
T.; den er paaskruet Agterrummets
Bundstykke og bestaar af et Haleparti og et
Rorparti, der er forbundet med
Samlingslapper, efterladende et Hul mellem Partierne,
i hvilket Drivskruerne er anbragt. Halepartiet
bestaar af et Midterstykke og fire paanittede
Haleflader, to lodrette og to vandrette. I
Midterstykket findes de koniske Hjul, ved hvis Hjælp
den forreste Drivskrue gaar i modsat Retning
af den bageste. Rorpartiet danner en
Fortsættelse af Halepartiet, paa dets øverste Flader er
der Styreknaster til Styring af T. i
Udskydningsapparatet. Paa de vandrette Rorfladers
bageste Del sidder de vandrette Ror, der
bevæges af Dybdemekanismens Rormaskine, og
paa de lodrette sidder de lodrette Ror, som
paavirkes af Sidestyrerens Rormaskine.
Torpedoudskydningsapparater.
Til at bringe T. i Vandet, hvor den, overladt
til sig selv, gaar frem i en bestemt Dybde og
Retning, anvendes Udskydningsapparater, der i
Hovedsagen bestaar af et Rør, i hvilket T.
hviler, og hvorfra den »pustes ud« ved Hjælp af
komprimeret Luft eller Krudt. Der haves flere
forskellige Slags, efter som Udskydningen skal
foregaa under eller over Vandet, fra Stævnene
eller fra Skibssiden. Nogle, saasom
Stævnapparater og Sideundervandsapparater, er fast
indbyggede i Skibet, medens andre er
indrettede til at flyttes og drejes, hvorfor de ogsaa
kaldes Torpedokanoner. Som Regel gives der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
