Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torpedo (Søværn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog Apparatet en bestemt Stilling, og
Sigtningen foretages med et Sigteapparat, der
angiver, naar T. skal udskydes for at ramme
Maalet. Ved Sigteapparatets Indstilling maa
der tages Hensyn til de forskellige Faktorer,
som betinger Vinklen mellem
Udskydningsretningen og Retningen til Træffepunktet, saasom
Udskydningsretningen, Maalets Kurs og Fart og
T.’s Fart. Ved Manøvrer med Skibet maa der
sørges for at indtage den for Træfning og
Virkning bedste Position. T. styres i Apparatet ved,
at dens Styrefinner glider i Styreriller, og i
tværskibs Apparater slippes den først, naar
den kan tage Vandet paa en saadan Maade, at
den ingen Afvigelse faar ved Udskydningen paa
Grund af Skibets Fart. Dette gøres ved at
forlænge Børet med et Skjold med Styreriller i
Forlængelse af Rørets, saa T. først slippes, naar
den er fri i hele sin Længde. I
Undervandstværsapparater bestaar Børet af to, et ydre fast
og et indre forskydeligt, hvis yderste Del danner
Skjoldet, og som skydes ud, naar T. skal
udskydes. I disse Apparater vender Skjoldet
forefter af Hensyn til Vandets Tryk, i andre
Apparater opefter. I mange Apparater kan Skjoldet
af Hensyn til Pladsen lægges bagover, naar det
ikke benyttes. T.’s Drivmaskine sættes i Gang
under Udskuddet, ved at en Hane paa
Gangsætningsventilen støder mod en Hage i
Udskydningsrøret. Som Regel indføres T. i
Udskydningsapparatet bagfra som Projektilet i en
Bagladekanon; men hvor Pladsen forhindrer
dette, indføres T. gennem et Hul i Siden eller
Overkanten af Røret, der lukkes med et paa
Hængsler drejende Dæksel.
T. anvendes i alle Arter af egentlige
Krigsskibe. I større Skibe som en sekundær
Armering, som Regel udskudt fra
Undervandstværsapparater, i mindre Skibe som ligestillet med
Artilleriet eller som Hovedarmering i særlige
Torpedofartøjer som Jagere, Torpedobaade og
Undervandsbaade og i den nyeste Tid ogsaa
fra Luftfartøjer.
Den selvbevægende T. er efterhaanden bleven
et meget farligt Vaaben, idet Træfsikkerheden,
selv paa lange Afstande, og Ladningens
Virkning er bleven i høj Grad forøget; dertil
kommer dens Anvendelse fra Undervandsbaade, der
ret ubeset kan nærme sig Maalet. En T.’s
Eksplosion under selv et større Skib er som Regel
skæbnesvangert for dette. Der arbejdes derfor
ogsaa stadigt paa alle Maader for at modvirke
T.-Vaabnets Virkning. Et af de første Midler
hertil var Torpedonet, Staalnet, der
anbragt paa drejelige Bomme kunde svinges ud
og sænkes et Stykke fra Skibssiden og bringe
T. til Eksplosion, inden den kom ind til
Skibssiden, hvorved dens Virkning betydeligt
formindskedes. T.-Net kunde kun anvendes til
Ankers, og da T. forsynedes med et
Sakseapparat, der kunde overklippe Nettene, blev
Brugen af dem ret illusorisk. For Tiden
modarbejdes T.’s Virkning ved Undervandsbeskyttelse,
bestaaende af en vidt udstrakt Inddeling af
vandtætte Rum og i enkelte Tilfælde paa større
Skibe af Anbringelse af et ekstra Skibsskrog
uden om det egentlige under Vandet, de
saakaldte Bulges eller Blisters. Endvidere
kan der ved Skibets Manøvrering gøres meget
for at undgaa T. saasom høj Fart, Siksakkurs,
Drejning mod eller fra Torpedoens Kurs m. m.
Endelig anvendes særlig hurtigskydende
Kanoner til Nedskydning af T.-Fartøjer og
Dybdebomber m. m. til Bekæmpelse af
Undervandsbaade samt Net og anden Afspærring af Havne
og Ankerpladser.
Snart efter den selvbevægende T.’s
Opfindelse gik man over til at bygge særlige
Fartøjer med T. som Hovedvaaben. Da T.’s
Rækkevidde en lang Tid ikke var særlig stor, maatte
det angribende Fartøj ind paa Livet af sin
Modstander for at være sikker paa Træfning.
Fartøjerne maatte derfor være smaa for ikke
at blive opdaget for tidligt og have høj Fart
for at være underkastet Modstanderens Ild saa
kort som muligt, og Natten maatte anvendes
som Angrebstid. Disse Fordringer førte til
Konstruktionen af Torpedobaaden, der i
Begyndelsen var lille, 50—100 t, meget lang og
bygget af let, men stærkt Materiale og forsynet
med kraftigt Maskineri, der gav Baaden en
Fart paa omkring 20 Knob. Torpedobaadene
indførtes i alle Mariner fra Begyndelsen af
1880’erne. Fra først af til Kystforsvar; men
hurtigt øgedes Størrelsen og Sødygtighedsn, saa
Baadene kunde operere paa aabne Have og
knyttes til Kampflaaderne. T. udskødes i
Begyndelsen fra Stævnapparater, fast indbyggede
i Baadens Forstævn, senere blev de større Baade
tillige forsynet med Dæksapparater, der kunde
skyde ud over Skibssiden. Torpedobaaden fik
tillige en mindre Artilleriarmering til Forsvar
mod Patruljebaade og Torpedobaade.
Torpedobaadene blev efterhaanden et saa
farligt Vaaben, at der maatte skaffes
særlige Fartøjer til deres Bekæmpelse, og
dermed opstod Torpedobaadsjageren
eller Jageren, der i England kaldtes
 |
| Fig. 2. Dansk Torpedobaad. |
 |
| Fig. 3. Engelsk Torpedobaadsjager. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
