Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Totak - Total - total - Totalafholdenhed - Totalisator - Totalitet - Totalrefleksion - total Skade - Totana - Totanus - Totem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Totak, betydelig Indsø i den nordvestre Del
af Telemarken, for den største Del inden for
Rauland Herred (s. d.). T., der er c. 38 km2
stor, ligger 685 m o. H. og har en største
Dybde af 250 m; den har tyndt befolkede
Bredder og begrænses i N. af Fjelde paa indtil
1500 m’s Højde. T. har Tilløb gennem Songa
og Afløb gennem Toke, som ved Dalen Hotel
falder ud i Vestenden af Bandakvand.
Nedslagsdistriktet er 5351 km2. Hovedvasdraget
opgives at repræsentere 220000 HK., hvoraf den
norske Stat ejer 143000.
(N. S.). M. H.
Total, se Dualis.
total (lat.), hel, fuldkommen.
Totalafholdenhed, fuldstændig Afholdenhed
fra spirituøse Drikke. Jfr. Afholdssagen.
Totalisator er et Spillebureau for gensidige
Væddemaal paa Væddeløbs- og Concoursbaner,
især ved Hesteløb og Cykleløb. Her er
væsentligst tænkt paa Hesteløb, men Reglerne for
Spillet er i Hovedsagen overalt de samme. Der
kan holdes en Sum (2, 5, 10 Kr. o. s. v.) paa,
at en Hest bliver Vinder, eller en Sum (i
Reglen 10, 20 Kr) paa, at den bliver placeret
(se Pladsvæddemaal). Ved Indbetaling
af Indsatsen faar man en Billet eller Bon (se
Ticket). De samlede Summer, som er satte
ind paa Vinder eller som Pladsvæddemaal,
holdes hver for sig. Fra begge drages 15 %,
hvoraf Væddeløbsselskabet tager de 10 %, og 5 %
er Skat til Staten. Restsummerne fordeles
derefter henholdsvis mellem de Spillere, som har
gjort deres Indsats paa den Hest, der bliver
Vinder, og mellem dem, som har holdt paa
Heste, der bliver placerede. Nærmere Regler
for Spillet findes i Almindelighed trykte foran
i Væddeløbsprogrammerne. T. giver
Væddeløbsselskaber en Indtægt, som vanskelig kan
undværes. Den har tillige den Fordel at
indskrænke de private Væddemaal, der ofte
drejer sig om større Summer end T.’s faste
og forholdsvis lave Takster.
(C. G. B.). O. P.
Totalitet (lat.), Helhed.
Totalrefleksion, se Brydning, Lysets.
total Skade fremstaar under et Skibs
Forlis i Søen eller Stranding under saadanne
Omstændigheder, at Skibet ikke med Fordel kan
bjerges, i hvilke Tilfælde Assurandørerne skal
udbetale hele Assurancesummen, medens de for
egen Regning kan bortsælge, hvad der
eventuelt kan bjerges af Skib og Ladning.
C. B-h.
Totana [tå’tana], By i det sydøstlige
Spanien, Provins Murcia, ligger 38 km SV. f.
Murcia ved Foden af Sierra de Espuña (1583 m) og
ved Banen fra Murcia til Lorca. (1920) 15500
Indbyggere. Ved Floden Rio T.’s dybe
kløftagtige Leje er T. delt i to Kvarterer. T. er
bekendt for sin store Akvadukt og sine mange
Zigeunere (Gitanos). Byen driver lidt Industri
og Handel med Sydfrugter.
(H. P. S.). C. A.
Totanus, se Klirer.
Totem. Ordet T. er et oprindeligt
Indianerord, der stammer fra Odschibwaerne ved
Øvresøen; egentlig skulde det hedde Dodaim eller
Odaim, men Formen T. er efterhaanden
kommet i almindelig Brug. Ordet anvendtes som
Betegnelse for de Dyr eller Dyrearter og i
sjældnere Tilfælde Plantearter eller endogsaa
en Sø, et Bjerg eller andet Naturfænomen, der
tjente som Symboler og Navne paa Stammens
Klaner. De enkelte Medlemmer af Klanen har
betragtet sig som indbyrdes blodsbeslægtede og
tillige som staaende i et lignende
Slægtskabsforhold til Klanens Totemdyr. I mange Tilfælde
betragtede man dette som Klanens Stammoder
eller Stamfader, og i Reglen var det Klanens
Medlemmer forbudt at dræbe, spise eller blot
forulempe alle Individer af Totemdyrets Art.
Heri ligger en Forskel mellem T. og Fetisch,
idet sidstnævnte har en individuel og T. en
kollektiv Karakter; tillige antages en Fetisch at
kunne øve sin mystiske Kraft selv over for dem,
der ikke yder den nogen Slags Dyrkning,
hvorimod T. kun har sin mystiske, tilbedte eller
frygtede Karakter over for den Gruppe
Mennesker, der hører til en bestemt Klan. Dette
ejendommelige religiøse eller mystiske Tilbehør til
Klansystemet, som T.- Opfattelsen repræsenterer
og som af John Lubbock er blevet kaldt
Totemisme, havde en vid Udbredelse i
Nordamerika. Hos Irokeserstammen Seneca havde de 8
Klaner Navne efter Ulv, Bjørn, Skildpadde,
Bæver, Raadyr, Snæppe, Hejre og Høg. Hos
Nordvestindianerne er Udviklingen af T.-Systemet
særlig vidt fremskreden. Hos Tlinkiterne har
der rimeligvis oprindelig kun været to Klaner
med Ravn og Ulv som Symboler, men disse er
nu spaltede i hver 6 Klaner med forskellige
Dyrenavne, og de fleste af disse er atter delte i
Underklaner med særlige Navne. De enkelte T.
nærmer sig her stærkt til at være en Slags
Slægtsnavne, og Totemstolpen, der oprejses
foran Huset, og paa hvilken er udskaaret en
Række af Menneske- og Dyrefigurer, bliver at
betragte som en Slags genealogisk-heraldisk
Fremstilling, der oplyser Ejerens Stamtræ.
Foruden hos de fleste nordamerikanske Indianere
findes T.-Systemet i udpræget Form hos
Australnegrene, hos hvem Betegnelsen Kobong
træder i Stedet for T. Som Eksempler nævnes,
at hos Stammen Yerrunthully ved Flinders
River S. f. Carpentaria Golf er Kobong-Dyrene
Tæppeslange (Morelia variegata), Pigslange
(Acanthrophis sp.), Emu, Dingo, Tallegallahøne
og en And (Dendrocygna). Mere eller mindre
udprægede Former af Totemisme har man
truffet hos Guaymierne i Panama, Goajiroerne
i Venezuela, Patagonierne samt hos Aruakerne
og rimeligvis ogsaa hos andre Stammer i
Brasilien; i Afrika hos Bakele- og
Betschuana-Folkene, hos Tschi-Befolkningen i Aschanti samt
rimeligvis i Abyssinien og paa Madagaskar; i
Asien hos Jakuterne, hos nogle Altaj-Folk og
nogle førariske Folk i Indien samt delvis hos
Dajakerne; i Sydhavet hos Melanesierne og
maaske enkelte andre Steder. Man har villet
paavise Spor af en forhistorisk Totemisme hos
de gamle Ægyptere, de gamle Semitter og de
gamle Peruanere og i det forhistoriske Grækenland
og Italien, ja selv blandt Kelter og Germaner.
Man maa dog ganske sikkert møde nogle af
disse Tilfælde med stærk Tvivl. Der eksisterer
hos nogle Forskere en vis Tilbøjelighed til
at se Totemisme i alle Tilfælde, selv hvor det
skrøbelige Materiale ikke tillader at paavise,
om den forefundne Dyretilbedelse eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
