Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tott - Tottegræs - Tottenham - Tottori - totum - Touareger - Touche - touchere - Toucy - Touggourt - toujours perdrix - Toul - Toullier, Charles Bonaventure marie - Toulon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har vistnok ikke Rod i faktiske Forhold. Klas
T. udmærkede sig paa Karl Gustaf’s Tid baade
i diplomatisk og militær Henseende. 1661—62
var han Ambassadør i Paris, blev 1664
Overstatholder i Sthlm, var 1665—72 Guvernør i
Livland og 1669 Ambassadør i Polen og 1672 atter
i Paris, hvor han døde. Han var gift med en
Sønnedatter af Axel Oxenstierna, men barnløs;
Slægtgrenen uddøde med ham.
(A. S.). G. C.
Tottegræs, Benævnelse for Stiv
Katteskæg (se Katteskæg) og Sandskæg
(s. d.).
Tottenham [’tåtnəm], nordlig Forstad til
London, 9 km N. f. London Bridge i den
østlige Del af Middlesex County. Station paa
Cambridge Linien af Great Eastern Railway.
(1921) 146711 Indbyggere.
M. H-n.
Tottori, By i den sydvestlige Del af den
japanske Ø Hondo ved Sendai med Bomulds- og
Silkeindustri. (1916) 37900 Indbyggere.
M. V.
totum (lat.), det hele.
Touareger, se Tuarek.
Touche [tusj, fransk tu∫] (fransk), musikalsk,
ved Tangentinstrumenter Anslag (s. d.);
ogsaa Benævnelse paa selve Tasterne. Anvendes
endvidere om den festlige Larm, hvormed et
Orkester udtrykker sin Hyldest, og som
fremkommer derved, at de forskellige
Blæseinstrumenter falder ind i en bestemt Akkord, hvis
Intervaller gentages i allehaande Figurer, medens
Strygerne med Buerne banker paa deres
Instrumenter. Smlg. Fanfare.
S. L.
touchere [tu’sje’rə] (fr.), berøre følende,
undersøge, bringe i Rørelse, snærte. Touche-à tout
[tusatu’}, Pilfinger.
Toucy [tu’si], By i det nordlige Frankrig,
Dept Yonne, ved Ouanne og Lyonbanen, VSV.
f. Auxerre, 3250 Indbyggere. T. har et gammelt
Slot, en jernholdig Kilde, Udvinding af Okker,
Garveri.
(M. Kr.). E. St.
Touggourt [fr. tu’gu.r], se Tuggurt.
toujours perdrix [tu’зu.r-pær’dri] (fransk),
evig og altid Agerhøne, en Talemaade, der
udtrykker Lede ved Gentagelsen, selv af det gode,
som man ogsaa kan faa for meget af.
Udtrykket t. p. tillægges en Skriftefader for Henrik
IV af Frankrig; da han dadlede Kongen for
hans mange Kærlighedseventyr, skal Henrik
nemlig i længere Tid kun have givet ham
Agerhøne at spise, for at vise ham, at Afveksling
(ogsaa i Kærligheden) var nødvendig.
Toul [tul], By i det nordøstlige Frankrig,
Dept Meurthe-et-Moselle, 216 m o. H., V. f.
Nancy, ved venstre Bred af Moselle, ved
Østkanalen, Marne-Rhinkanalen og Østbanen, 15900
Indbyggere. T. er en Fæstning af første Rang.
Blandt Bygningerne udmærker sig den gl. gotiske
Domkirke Saint-Etienne, opført i 13.—15.
Aarhundrede; den har to 75 m høje Taarne og
en smuk Portal. Jævnaldrende med Domkirken
er St-Gengoult-Kirken og ligesom denne
forsynet med Korsgang. Byen har et gammelt
Raadhus (det tidligere Bispepalads), et Collège,
et Bibliotek, en Del Fabrikker for Lervarer,
Klæde og Kniplinger, vævede Sager og Hatte,
Handel med Humle. — T. er en gammel By,
der af Romerne benævnedes Tullum Leucorum.
I Merovingernes og Karolingernes Tid hørte den
til Kongeriget Austrasien, men kom 870 under
Tyskland og 1136 under Lorraine. T. var en
Tid lang tysk Rigsstad, der stod under
Beskyttelse af Lorraines Hertug. 1552 blev T.
indtaget af Henrik II og ved den westfalske Fred
1648 sammen med Metz og Verdun afstaaet til
Frankrig. 1807 ophævedes Bispestolen i T., der
var blevet oprettet 410. I Krigen 1870—71 ydede
T. stærk Modstand mod de tyske Angreb. Byen
stormedes uden Held 12. Septbr, men faldt 23.
Septbr efter 8 Timers Bombardement med svært
Skyts. Arrondissementet T. (5 Kanton’er, 119
Kommuner) har 70000 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Toullier [tu’lie], Charles Bonaventure
Marie, fransk Retslærd, f. i Dol 21. Januar
1752, d. i Rennes 19. Septbr 1835, Dr. jur. 1776,
Professor i Rennes 1778, efter Rædselsperioden
Dommer, efter 18. Brumaire meget benyttet
Voldgiftsmand i Stridigheder mellem Staten og
Emigranternes Familier, 1806 paa ny Professor
i Rennes. T.’s berømte Værk: Le Droit civil
français, suivant l’ordre du Code (15 Bind,
1811 ff.) blev efter hans Død fortsat af J.
B. Duvergier og Troplong og opnaaede talrige
Udgaver. T. var en mangesidig begavet Mand,
filosofisk og litterært dannet, en fast og pletfri
Karakter; hans Anseelse som Jurist saa stor,
at Dupin kaldte ham »den moderne Pothier«,
hans Indflydelse paa den opblomstrende
Retsvidenskab overordentlig. (Litt.: A. Rodière,
Les grands jurisconsultes [Toulouse 1874], S.
422-25).
Fz. D.
Toulon [tu’lå], By i det sydlige Frankrig,
Dept Var, ved en dyb Bugt fra Middelhavet
og ved Foden af Mont Faron (478 m), ØSØ. f.
Marseille, 106000 Indbyggere. Fra det aabne
Hav er Bugten skilt ved den mod Ø.
udløbende Halvø Cépet, og fra modsatte Kyster
skyder to mindre Halvøer ud mod hinanden,
hvorved Bugten af deles i en indre og ydre Red.
T. bestaar af den gamle By, der forhen
omgaves af en Fæstningsmur, og nyere Bydele
med bredere Gader og moderne Bygninger samt
en sydlig Forstad Le Mourillon med gode
Søbade. T. har en smuk Park og flere aabne
Pladser: Place d’Armes, Place de la Liberté
med nyanlagte Vandspring o. a. Byens
Hovedaarer for Færdsel og Forretningsliv er
Havnegaden, hvor der er rejst en Bronzestatue af
Skibsfartens Genius, Boulevard Strasbourg, der
deler Byen i to Halvdele, og vinkelret paa
denne den noget snævrere Cours Lafayette med
en smuk Platanallé. Den interessanteste af T.’s
Kirker er den gamle romanske Domkirke (1096)
med en Façade fra 17. og et Klokketaarn fra
18. Aarhundrede. Foruden Kirkerne har
Raadhuset, Marinepræfekturet, Museums- og
Biblioteksbygningen og det ny Teater et
monumentalt Præg. Naar der ses bort fra
Marineværkstederne, staar Byens Industri og Handel
langtfra i Forhold til Folketallet. Der gives
Fabrikker for Fremstilling af Konditorivarer, Sæbe og
Læder. Der indføres navnlig Vin, Kul,
Bygningsmateriel, Korn og Olivenolie. Havnen er ganske
fortrinlig, dyb og sikker og delt i flere
Bassiner, deriblandt Darse vieille og det af Vauban
anlagte Darse neuve, der begge tjener som
Krigshavn. Østligere ligger den lille
Handelshavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
