Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toulon - Toulouse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er som Frankrigs vigtigste Krigshavn
næst efter Brest, at T. har Betydning. Alt drejer
sig her i denne Fæstning af første Rang om
Forsvar og Udrustning af Krigsskibe. Talrige
Forter og Batterier kroner de omliggende
Forbjerge og Højdedrag. Det af Vauban opførte
Marinearsenal (1680) beskæftiger flere Tusinde
Arbejdere. Adgangen er gennem en monumental
Port (fra 1738) med Statuer af Mars og
Bellona. Her findes store Magasiner med Materiel
til Bygning og Udrustning af Skibe,
Sejlmagerværksteder, Støberier, Hammerværker,
Artilleripark, Marinemuseum, Vaabenkamre,
Modelkamre m. m. Ogsaa i Forstaden Mourillon
findes der en Afdeling af Arsenalet med
Magasiner for Metaller og Skibstømmer, Staalværker
til Fremstilling af Skibspansere og en
Marinekaserne. En tredie Afdeling ligger V. f.
Krigshavnen ved Castigneau-Bassinet med
Jernstøberier, Kuldepoter, Viktualiemagasiner, Slagtehuse
og Bagerier. Hertil kommer Magasinerne ved
Missiessy-Bassinet. Mellem den ny og den
gamle Krigshavn findes det gamle Bagno, hvor
fordum Galejslaverne anbragtes. Paa
Cépet-Halvøen ligger det store Marinehospital og
Karantænelasarettet samt den smukke botaniske
Have, hvor Daddelpalmer og andre sydlandske
Vækster trives i det fri.
T. er Sædet for en Marinepræfekt, flere
Domstole og et Handelskammer, en
Navigationsskole, en Skole for Skibslæger, en Skole for
Marineartilleri, et Bibliotek paa 56000 Bind, et
Museum, et astronomisk Observatorium og en
Filial af Frankrigs Bank. — T. har en smuk
Omegn med mange udsigtsrige Punkter som
Faron-Bjerget og La Malgue, Halvøen Sicié
med Byen Seyne sur Mer (s. d.), den
højtliggende Landsby Six Fours med en ældgammel
Kirke og Forbjerget Sicié med en Valfartskirke
samt Halvøen Cépet. Arrondissementet T. (11
Kanton’er, 32 Kommuner) har 205000
Indbyggere.
T. er en af Frankrigs allerældste Byer. Her
grundlagdes i Oldtiden af Grækerne Kolonien
Telonion, der voksede op til en betydelig
By, der nød stort Ry for sine Farverier og af
Romerne benævnedes Telo Martius. I 10.—12.
Aarhundrede hærgedes T. og det øvrige
Provence af Saracenerne, og Byen led da meget.
Ved Erobringerne 1524 og 1536 knyttedes T. til
Frankrig, og Ludvig XIV lod Byen forsyne med
stærke Fæstningsværker. Under den spanske
Arvefølgekrig blev T. 1707 angrebet af fjendtlige
Tropper og bombarderet af en
engelsk-hollandsk Flaade. Byen brændte, men overgav sig
ikke. Under den store Revolution gjorde T.
Opstand mod Konventet (Juli 1793) og fik Hjælp
fra Spanien og England. Med stor Tapperhed
forsvarede T. sig mod den republikanske
Belejringshær; men da Napoleon Bonaparte erobrede
Mulgrave-Forterne og derfra beskød Byen og
Havnen, maatte Englænderne forlade Byen (19.
Decbr 1793). Konventstropperne rykkede nu ind
i T., og der begyndte et Rædselsregimente
under Ledelse af Konventsudsendingene Barras,
Fréron og den yngre Robespierre. 3000 Borgere
maatte lade Livet, og Indbyggertallet sank fra
28000 til 7000.
(M. Kr.). E. St.
Toulouse [tu’lu.z], By i det sydlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Haute-Garonne og Provinsen
Languedocs gamle Hovedstad, SØ. f. Bordeaux,
175000 Indbyggere. T. ligger 135 m o. H. ved
højre Bred af den sejlbare Garonne og ved
Canal-du-Midi (Sydkanalen), som her forbindes
med Garonnes Sidekanal. T. er Midtpunktet i
den frugtbare sydfranske Slette og
Knudepunkt paa Sydbanen og Orléans-Banen. Ved
flere Broer, deriblandt Pont Neuf (16.—17.
Aarhundrede) og Pont des Amidonniers (20.
Aarhundrede) staar T. i Forbindelse med Forstaden
St. Cyprien paa Garonnes lave venstre
Bred. I sit Udseende er T. med sine rødlige,
ensformige Sandstenshuse og snævre Gader
lidet tiltalende. Den senere Tids
Byggeforetagender har dog bragt noget mere i Retning af
Skønhed og Afveksling. Paa de gamle Voldes
Plads er der anlagt træbeplantede Gader med
anselig Bredde, og uden for dem findes et Bælte
af nyopførte Bydele i en mere moderne Stil.
Den gamle By, hvis Midtpunkt er
Kapitolspladsen, er dog rig paa monumentale Bygninger.
Katedralen (Saint Etienne) er et Værk fra 13.
Aarhundrede med gotisk Portal; men den store,
femskibede St. Sernin er smukkere og mere
imponerende. Det er en romansk Kirke fra 11.
til 15. Aarhundrede, restaureret 1860 af den
berømte Bygmester Viollet le Duc. Den har en
Krypt, et 64 m højt, særdeles smukt Taarn, og
en ny Façade. Dimensionerne er indvendig 115
m i Længden og 64 i Bredden (i Tværskibet).
Af de øvrige Kirker mærkes Jakobinerkirken
(14. Aarhundrede) med tilhørende
Dominikanerkloster, den forhenværende Malteserkirke i
tidlig Gotik og med rigt udstyret
Renaissanceportal, Notre-Dame du Taur (14. Aarhundrede) med
Klokketaarn og fæstningsagtig Façade. Det i den
nyeste Tid restaurerede Raadhus (Kapitoliet)
er opført i 14.—16. Aarhundrede. Et tidligere
Augustinerkloster med tilhørende Korsgang er
nu indrettet til Museum, og den gamle
Parlamentsbygning benyttes som Justitspalads.
Interessante ved deres Ælde er et Par
Hospitalsbygninger fra 12. Aarhundrede, medens det
store Teater er den nyeste Tids Værk.
T. er en Storby med jævn Tilvækst. 1901
havde den 149841 Indbyggere, 1891 136292
Indbyggere. Industrien er den vigtigste
Erhvervsvirksomhed. Staten ejer Artilleriværksteder, en
Krudtfabrik og en Tobaksfabrik. Den af private
ledede Industri er mangeartet og uden
fremherskende Brancher. Der fremstilles Maskiner,
Vogne, Læderarbejder, Ler- og Glasvarer,
ogsaa Glasmalerier, Møbler og andre Trævarer.
Papir, Skotøj, Konserves, Chokolade m. m. Som
Handelsby er T. af ikke ringe Betydning.
Foruden Raavarer og Fabriksvarer forhandles der
Korn, Mel, Vin, Bygningstømmer, Uld og
Klæde, Kreaturer og Fjerkræ. Universitet
(oprettet 1229) med 2500 Studenter; desuden findes
der et frit katolsk Universitet og to gejstlige
Seminarier foruden en Del højere Skoler:
Lærer- og Lærerindeseminarium, Lyceer,
Dyrlægeskole, Musikkonservatorium, Kunst- og
Erhvervsskole, Døvstumme- og Blindeinstitut,
flere lærde Selskaber, Académie des Jeux-Floraux,
et offentligt Bibliotek paa 213000 Bd, flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
