Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toulouse-Lautrec, Henri de - Toupet - Touques - Touraine - Tourcoing - Tour du Pin, La - Tourens - Tournai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han gengive Yvette Guilbert, Jane Avril og
lignende Kvindetyper. Blandt hans mange
Malerier, der ikke kom paa Salonen, indtager det
af Velasquez paavirkede Familieportræt (hvor
ogsaa hans egen Dværgeskikkelse findes) en
fremragende Plads; en Cyklus omhandler
Moulin rouge. Til Luxembourg-Museet kom »Étude«,
til Bremens Kunsthalle »Ung Pige i Atelieret«.
Prøver paa hans Kunst, der ofte har været
udstillet i Kbhvn (paa den store franske
Kunstudstilling 1914 i Cirkus: det store Portræt af
Marie Nathanson, smuk Studie af nøgen
Kvinde, »Sfinks« [1898] m. v., foruden Tegninger,
samt paa Udstillingerne 1918 og 1919), ses i
Carlsberg Glyptotek-Samlingen (Brystbillede af
en Kvinde, »au Jardin de Paris« fra
Ordrup-Samlingen), og hos Tetzen-Lund (Balletscene,
overført fra en Væg i Paris); i Thiel’s Galleri
i Sthlm m. v. Han har udført Litografier i
Hundredvis (»Eros vanné«), Plakater (»La
Goulue du Moulin rouge« etc.), ogsaa
Illustrationer, saaledes til G. Clémenceau’s Au pied
de Sinai og til Jul. Renard’s Histoires
naturelles (hvor han viser sin Evne til med japansk
Træfsikkerhed at ramme det væsentlige i
Dyrenes Liv og Bevægelse); Kobberstiksamlingen
i Kbhvn ejer en stor Samling af hans
Litografier. (Litt.: A. Alexandre i Figaro Illustré
[1902, Nr. 145]; Klossowski, »Die Maler
von Montmartre« [15. Bind af Serien »Die
Kunst«, Side 50-69 [Berlin 1903]; N.
Esswein, »H. de T.-L.« [1904 og 1912]; Th.
Duret, T.-L. [Paris 1920]; G. Coquiot, L.
[Paris 1921]).
A. Hk.
Toupet [tupæ, dansk tupe’], fransk Ord for
Haartot, især Haaret over Panden, Pandelok.
De italienske Lejemordere (Bravi [s. d. og
Bandit]) lod Pandehaaret vokse langt og
bar det tilbagestrøget under Hatten. Naar
Offeret var ramt, lod de T. falde ned over Ansigtet
som Maske for at gøre sig ukendelige. Som
Haarmode brugtes i 17. Aarhundrede T. nedredt
over Panden (Christian IV’s senere
Portrætter) indtil Øjnene (Prins Valdemar Christian’s
Portræt af Sustermans). Paa Parykker
opsattes T. i to lave Bukler (vergettes) i 18.
Aarhundredes 1. Halvdel, senere i en meget høj
Form (som ses paa Struensee’s Portrætter).
Den hed à la grecque. Under den første
franske Republik kom den nedredte T. atter i
Mode, glat kæmmet eller let krøllet som paa
Baggesen’s og Oehlenschläger’ Ungdomsportrætter.
Det hed à la Brutus, Caracalla, Titus o. s. v. I
1880’erne blev den nedredte T. genoptagen af
unge Skønaander. (Se Haar- og
Skægmoder).
At toupere bruges i Nutiden (1926) om at
rede langt Kvindehaar indad mod Hovedet paa
Undersiden af Haarmassen for derved at faa
Haaret til at fylde mere.
(Bernh. O.). Elna M.
Touques [tuk], Flod i det nordlige
Frankrig, udspringer paa Champ Haut (321 m) i
Dept Orne, strømmer Nord paa og udmunder
ved Trouville-Deauville i Dept Calvados i
Kanalen efter et Løb paa 108 km.
(M. Kr.). E. St.
Touraine [tu’ræ.n], en af Nordfrankrigs
gamle Provinser. Den havde Tours til
Hovedstad og omfattede omtrent den Landstrækning,
som nu udgør Departementet Indre-et-Loire.
Paa Grund af sin Frugtbarhed betegnedes T.
ofte som »Frankrigs Have«. Fra 941 udgjorde
T. et Grevskab, der 1045 gik over til Greven
af Anjou, derefter til Plantagenet og 1203 under
Filip II August til de franske Kronlande. 1360
blev T. ophøjet til Hertugdømme og siden flere
Gange givet til Prinser af det franske
Kongehus, men 1584 atter forenet med Kronlandene.
(M. Kr.). E. St.
Tourcoing [tur’kwæ], By i det nordlige
Frankrig, Dept Nord, NØ. f. Lille, tæt ved den
belgiske Grænse og i Sporvognsforbindelse med
Roubaix, med hvilket T. er sammenbygget,
78600 Indbyggere (1891: 48100). T. har en
gotisk Kirke, et nyt Raadhus, en Handelsret, et
Handelskammer, Lyceum, teknisk Skole,
Bibliotek, Museum, en Filial af Frankrigs Bank,
Spindeværker for Uld og Bomuld,
Uldkæmmerier, Væverier, Farverier, Fabrikation af
Møbelstof og Tæpper, Sæbe og Maskiner, livlig
Handel. Ved T. vandt Pichegru 17. og 18. Maj
1794 en Sejr over Østerrigerne og Englænderne
under Clerfait. Til Minde om Sejren er der i
T. rejst en Pyramide.
(M. Kr.). E. St.
Tour du Pin, La [la-’tu.r-dy-’pæ], By i det
sydøstlige Frankrig, Dept Isère, ved Bourbre
og Lyon-Banen, ØSØ. f. Lyon, 4000 Indbyggere.
La T. d. P. har Rester af gamle
Fæstningsværker, en ny gotisk Kirke med Alter fra 16.
Aarhundrede og et Raadhus fra 15.—17.
Aarhundrede, Brunkulsgruber, Silkeavl,
Oliepresser, Sukkerfabrik, Fabrikation af Handsker og
Possementvarer. Arrondissementet La T. d. P. (8
Kantoner, 128 Kommuner) har 116000
Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Tourens [tu’rå] (fr.) kaldes en Slags smaa
Kager af en Dej, bestaaende af piskede
Æggehvider, Sukker, Mel og lidt Citron. Medens
Kagerne endnu er varme, bøjes de over en
rund Stok.
(R. H.). M. S-l.
Tournai [tur’næ], Tournay,
Flamlændernes Doornick, By i den belgiske
Provins Hainaut, ved Schelde, der deler Staden i
en østlig og en vestlig Halvdel, forbundne med
6 Broer og omgivne af en Kreds af Forstæder,
er Knudepunkt paa Jernbanerne til Bruxelles,
Gent, Mons, Valenciennes, Douai og Lille. T.
udmærker sig ved brede Kajer, regelmæssige
Gader og talrige Kirker og Kapeller.
Domkirken (Notre-Dame), en af de største og
smukkeste Kirker i Belgien, er en treskibet romansk
Bygning med 5 Taarne, Malerier af Jordaens,
Rubens, Gallait o. fl. og rigt udstyrede
Relikvieskrin. Den ældste Del af Domkirken fuldendtes
omkring 1170, medens Koret først opførtes to
Aarhundreder senere. I Nærheden af
St-Brice-Kirken opdagedes 1653 Frankerkongen
Childerik I’s Grav. Foruden det biskoppelige Palads,
det offentlige Bibliotek og Raadhuset med
Malerisamling og Parkanlæg hører det gamle
Vagttaarn (Beffroi) fra Slutningen af 12.
Aarhundrede til de mest monumentale verdslige
Bygninger. (1924) 36310 Indbyggere. T. er en
vigtig Industriby, navnlig bekendt for sin
Tæppefabrikation. Desuden tilvirkes der Lærred,
Bomuld og Klæde, Trikotage, Porcelæn, Fajance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
