Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toulouse - Toulouse (Greveslægt) - Toulouse-Lautrec, Henri de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Museer (for Kunst, Antikviteter, Naturhistorie,
Kunstindustri), astronomisk Observatorium,
botanisk og zoologisk Have, flere Teatre,
Sindssygeanstalt, en Børs og en Afdeling af
Frankrigs Bank. T. er Sædet for
Departementspræfekten for Haute-Garonne, Kommandoen for 17.
Armékorps, en Ærkebiskop, et protestantisk
Konsistorium, en Appeldomstol, en Assiseret, en
Handelsret og et Handels- og
Agerbrugskammer. Arrondissementet T. (12 Kantoner, 132
Kommuner) har 215000 Indbyggere.
I Historien fremtræder T. første Gang i
Romertiden under Navnet Tolosa og var allerede
i 2. Aarhundrede en rig Handelsby og et
Midtpunkt for Vesteuropas Handel. Der berettes
fra den Tid om en Skat paa 1500O Talenter,
som blev nedsænket i den hellige Dam. Til
Trods for gentagne Plyndringer var T. ogsaa i
4. Aarhundrede en ved Handel og Videnskab
blomstrende Stad. 413 blev den erobret af
Vestgoterne, som gjorde den til deres Kongsstad.
Senere blev den Residens for Aquitaniens
Hertuger og derefter for Greverne af T., hvis
Magt gik til Grunde under Albigenserkrigene.
1271 forenede Filip III Grevskabet T. med de
franske Kronlande. Under de franske
Religionskrige fik T. saavel som Paris sin historiske
Blodnat, idet der Natten mellem 16. og 17. Maj
1562 i T. blev myrdet henimod 4000 Hugenotter.
Ogsaa en senere Bloddaad hører med til Byens
Historie, nemlig Wellington’s Sejr 10. Apr. 1814
over de franske Tropper under Soult. For de
faldne er der i T. rejst en Obelisk.
(M. Kr.). E. St.
Toulouse [tu’lu.z], gammel fransk
Greveslægt i Toulouse. Efter at have været
Vestgoternes Hovedstad var Toulouse blevet erobret
af Chlodovech 508 og bragt ind under
Frankerkongen. En Tid lykkedes det vel Hertugerne
af Aquitanien at tiltage sig Herredømmet over
det, men 767 tog Pepin den Lille det igen fra
Hertugen. Under Karl den Store oprettedes
der et Grevskab Toulouse, hvis Greve skulde
forsvare Landet Toulouse og Aquitanien mod
Gascognerne. I 8. Aarhundredes Slutning
bestod Greverne svære Kampe med Saracenerne
og Gascognerne, og 848 blev Toulouse indtagen
af Normannerne. 852 døde Grev Fredélon og
fulgtes af sin Broder Greven af Limoges,
Raimund I (852—864). Han blev Stamfader til
den arvelige Greveslægt i Toulouse, kendt
under Navn af Grevehuset Raimund, der bestod
til 1271. Raimund’s Søn var Bernhard I
(864—872), og Bernhard’s Broder og
Efterfølger Eudes (d. 918), som ejede Rouergue og
Quercy og tilgiftede sig Albigeois, føjede disse
Lande til Toulouse. Eudes’ Søn og Medregent
Raimund II (d. 924) slog Saracenerne, der
var trængte frem til Toulouse 920, og ligeledes
Ungarerne 923. Raimund II’s Søn var
Raimund III Pons (924—950), der atter slog
Ungarerne, som var trængte frem i Provence;
for sin Levetid havde han ogsaa faaet
Aquitanien, der dog gik fra Slægten ved hans Død.
Raimund III’s Søn Vilhelm III Taillefer
(950—1037) tilgiftede sig en betydelig Del af
Provence. Vilhelm III’s Søn og Efterfølger
Pons havde to Sønner, den ældste Vilhelm
IV blev Greve af T., den yngre, Raimund fra
St. Gilles, blev uhyre rig, han besad Rouergue,
Nîmes og Narbonne og ægtede Arvingen til
Provence. Da Vilhelm IV havde mistet sine
Sønner, overgav han 1088 Grevskabet til
Broderen og døde selv paa en Pilegrimsfærd til
det hellige Land 1093. Raimund IV fra
St. Gilles (1088—1105) (s. d.) var en af sin
Samtids mægtigste Fyrster og kendt fra sin
Deltagelse i det første Korstog. Hans Søn
Bertrand (1105—12) regerede i Raimund’s
Fraværelse og fulgte ham som Greve, han
maatte kæmpe med Grev Vilhelm IX af
Aquitanien, der var gift med en Datter af Vilhelm
IV og bemægtigede sig Byen Toulouse
1097—1100. Bertrand drog paa en Pilegrimsfærd 1109
og døde i Palæstina 1112. Da han drog bort,
overlod han Grevskabet til sin Broder Alfons
Jordanus (1112—48); ogsaa han maatte
kæmpe med Vilhelm IX, der i 5 Aar 1114—19
forjog ham fra hans Hovedstad, han døde paa
Korstog 1148, forgivet i Cæsarea. Alfons’ Søn
Raimund V (1148—95) var en glimrende
Fyrste og gift med Ludvig VII’s Søster
Constance, Nabogreverne hyldede ham, og ved
hans Hof blomstrede Troubadourdigtningen.
Raimund maatte kæmpe baade med den
aragonske Konge Alfons II, der var trængt ind i
Provence, og med Henrik II af England og
Richard Løvehjerte, som var Arvinger til
Aquitanien. Mod Albigenserne (s. d.) optraadte
Raimund skarpt. Hans Søn var Raimund VI
(1195—1222) (s. d.) og dennes Søn og
Efterfølger Raimund VII (1222—49); under disse
sidstnævnte Fyrster førtes Kætterkrigen mod
Albigenserne, der endte med, at Raimund VII
maatte afstaa største Delen af sine Lande til
Ludvig IX af Frankrig og kom i stor
Afhængighed af den franske Krone. Raimund’s eneste
Datter Jeanne arvede de af ham efterladte
Lande, hun var gift med Alfons, Greve af
Poitiers; men da Ægteskabet var barnløst, uddøde
Grevehuset 1271, hvorpaa Filip III af Frankrig
inddrog Toulouse under Kronen. Titlen Greve
af T. førtes ogsaa af Louis Alexandre de
Bourbon, tredie Søn af Ludvig XIV og
Madame Montespan. Han var født i Versailles 1678
og døde 1737 og udmærkede sig i den spanske
Arvefølgekrig. (Litt.: Dévic og Vaissète,
Histoire de Languedoc [1872—92]).
(J. L.). H. J-n.
Toulouse-Lautrec [tu’lu.z-lå’træk] (Monfa),
Henri de, fransk Maler, Tegner og Litograf,
f. 1864 i Albi (Albigeois), d. 9. Septbr 1901 i
Paris. Han studerede en Tid hos Bonnat,
Princetau og Cormon, paavirkedes derefter stærkt
af Degas, senere under Ophold i Spanien af
Velasquez’ Kunst; Japanerne blev ogsaa hans
Læremestre. T., Krøblingen, det sidste Skud af
en adelig Feudalslægt og den rige
Montmartre-Bohémien, blev den ejendommeligste og
hensynsløseste Skildrer af det moderne dekadente
Paris, af Varieté-, Prostitutions- og Bordellivet
i Montmartre-Kvarteret; hans Kunst kredser
erotisk om Kvinden, i hed og bitter Længsel,
i skarp Ironi og ætsende Lune. Hans Evne for
Fladevirkning kan ofte give hans Værker,
hvad enten det er Malerier eller Gadeplakater,
en helt monumental Holdning; ingen kunde som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
