Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tove - Tower, The - Tower Bridge - Tower Hamlets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folkeviser fra Middelalderen skildrer Kongens
Elskov til T. og navnlig Dronning Sofie’s Had og
Skinsyge, der til sidst volder T. en kvalfuld
Død i Badstuen. Det er næppe muligt at
afgøre, hvad der historisk set ligger til Grund
for disse Digtninge. Senere, i 16. Aarh.,
henføres Sagnet om T. urigtigt til Valdemar
Atterdag, og i denne yngre Form har det været
Genstand for en Række digteriske
Behandlinger i 19. Aarh., hvoraf de mest fremtrædende
er Heiberg’s, Hauch’s, I. P. Jacobsen’s og
Drachmann’s. (Litt.: Wimmer, »De danske
Runemindesmærker«, I; Grundtvig,
»Danmarks gamle Folkeviser«, III; A. D.
Jørgensen, »Bidrag til Nordens Historie«;
Steenstrup, »Vore Folkeviser«).
J. Ø.
Tower, The [ðə-’ta^uə], Londons gamle
Fæstning og dystre Statsfængsel, i historisk
Henseende maaske det interessanteste Sted i hele
England. T. ligger paa Themsens nordlige Bred
i det sydøstlige Hjørne af City, men lige uden
for de nu nedrevne gamle Citymure. Borgen
ligger paa Toppen af den lave T. Hill og
omgives i V., N. og Ø. af Anlægget T. Gardens,
medens Sydsiden vender ud mod Themsen.
Fæstningen er formet som en uregelmæssig
Sekskant, strækker sig over 13 acres og
omgives af en Voldgrav, som dog har været
udtørret siden 1843. Inden for Graven følger den
ydre Mur med flere lave Taarne, derefter
en smal Ydergaard og saa den indre Mur
med 13 Taarne. I Indergaarden findes flere
Bygninger, hvoraf den midterste, White T.,
er den betydeligste og ældste (c. 1078). Det
har 4 mindre Hjørnetaarne. Her findes St
John’s Kapel (smuk normannisk Arkitektur)
samt en stor Vaabensamling fra alle Tider
og Lande. Udenfor staar en Samling
Kanoner fra Henrik VIII’s Tid. SØ. f. White T.
laa tidligere Kongeboligen, opført i 13.
Aarhundrede, men nedrevet af O. Cromwell 1649—58.
I Indergaardens nordlige Del ligger Skt Peters
Kirken (1210) med en lille Begravelsesplads,
hvor flere af de i T. henrettede Personer
hviler. S. f. Kirken er Stedet, hvor Henrettelserne
fandt Sted, og Ø. f. Kirken ligger Wellington
eller Waterloo Barracks, opført 1845 paa
Tomten af det i 1841 nedbrændte Grand Storehouse
og Small Armoury. Blandt Taarnene paa
Indermuren mærkes særlig Wakefield T., hvor
en Del af Kronjuvelerne og Regalierne
opbevares. I en eneste Glasmontre i et Jernbur
findes Værdier for over 3 Mill. Pund Sterling.
— Opsynsmændene ved T. er gamle Soldater,
som har udmærket sig i Krigstjenesten. De
bærer endnu de gamle middelalderlige Dragter.
Man har givet dem Øgenavnet Beef-eaters,
hvilket Navn er af tvivlsom Oprindelse. Nogle
mener, at det er en Forvrængning af Buffeters
(attendants of the royal buffet), medens andre
mener, at Navnet hentyder til de rigelige
Mængder af Kødmad, som serveredes for Vagten.
Paa T.’s Plads laa rimeligvis allerede en
Fæstning i den romerske Tid, men The T. of
London byggedes af Vilhelm Erobreren, og
senere Konger byggede videre. T. var oprindelig
Kongeborg og Fæstning, men er senere mest
kendt i Historien som Statsfængsel. Som
Kongesæde benyttedes T. fra Vilhelm Erobreren
til Henrik VII, medens senere Herskere kun
opholdt sig her, indtil Kroningen var fejret.
Karl II var den sidste Regent, som holdt denne
Skik (1661). T. havde som Fæstning en særlig
Kommandant og et anseligt Vagtmandskab. Som
Statsfængsel benyttedes det til 1810. Listen
over berømte Fanger i T. er lang. Blandt de
henrettede, som er begravede ved Skt Peters
Kirken, nævnes: Sir Thomas More (?) (1535),
Anne Boleyn (1536), Th. Cromwell, Jarl af
Essex (1540), Margaret Pole, Grevinde af
Salisbury (1541), Catharine Howard (1542), Lord
Admiral Seymour of Sudeley (1549), Lord
Somerset (1552), John Dudley, Jarl af Warwick
og Hertug af Northumberland (1553), Lady
Jane Grey og hendes Gemal Lord Guildford
Dudley (1554), Robert Devereux, Jarl af Essex
(1601), Sir Thomas Overbury (dræbt med Gift
1613), Sir Th. Eliot (død som Fange 1632),
James Fitzeroy, Hertug af Monmouth (1685),
Simon Lord Fraser of Lovat (1747). De fleste
henrettedes i T.’s Gaard, de øvrige paa T. Hill
uden for Murene, hvor ogsaa andre Forbrydere
bødede med Livet. Efter 1820 foregik ikke flere
Henrettelser i T., før under Verdenskrigen, da
der af og til foretoges Eksekutioner inden for
Murene, bl. a. den tyske Spion Carl Lodz.
24. Jan. 1885 beskadigedes T. ved en
Dynamiteksplosion, anstiftet af irske Oprørere
(Fenians). (Litt.: Baedeker’s London and its
environs [Leipzig 1911]; W. Hepworth
Dixon, Her Majestys T. [London 1869]; Lord
Ronald Sutherland Gower, The T. of
London [London 1901]).
M. H-n.
 |
| Tower. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
