Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toverud, - Tovhængebaner - Towianski, Andrzej - Tovingede - Tovledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Toverud, Gaard i Aurskog, Akershus Fylke.
Her fandt 19. April 1808 et Sammenstød Sted
mellem Oberstløjtnant Grev Axel Mörner, der
med en Rytterafdeling havde taget den slet
bevogtede Blaker Skanse og nu vilde trække
sig tilbage, og nogle Dele af Bataillonerne
von Ditten og Weibye. Mörner maatte overgive
sig med 5 Officerer, 3 Underofficerer, 72
Livgrenaderer og 38 Husarer.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Tovhængebaner, se Tovbaner.
Towianski [tå’vianski], Andrzej, polsk
Mystiker, f. 1. Jan. 1799 i Lithauen, d. 13. Maj
1878 i Zürich. En Øjenlidelse bragte T., der
sad i en Dommerstilling i Vilna, til at hengive
sig til mystisk-sværmeriske Spekulationer. 1841
kom han til Paris, hvor det lykkedes ham at
vinde den for al Slags Drømmerier
prædisponerede Adam Mickiewicz (s. d.) for sine
transcendentale Ideer. Hans Forkyndelse af disse
Anskuelser bef andtes af Magthaverne at være
samfundsfarlig, hvorfor han blev udvist af
Frankrig. Over Bryssel, hvor han opholdt sig en
Tid, rejste han til Schweiz; her henlevede han
Resten af sine Dage, til Slut glemt. T.’s Lære,
»Messianismen«, krævede kristelig Enfold, Tro
paa »Mesterens« Mission, de politiske og sociale
Forholds Tilpasning til Evangeliets Bud. Den
har enkelte Berøringspunkter med
Saint-Simonismen. (Litt.: Semenenko, T. et sa
doctrine [1850]).
(K. V. H.). Edv. L.
Tovingede (Diptera), se Fluer og Myg.
Tovledning, i videre Forstand ethvert
Anlæg, hvor Tov spiller en Hovedrolle, saaledes
ved Hejseværker, dels de lodrette i Skakter,
dels de hældende, hvor Jernbanevogne trækkes
op ved Tov, og ved Transporter af ikke for
store Byrder, væsentlig i vandret Retning, hvor
T. enten danner den bevægelige Skinne, der
tager Transportkarrene med, eller den faste
Skinne, hen ad hvilken de føres ved et
Træktov, — i snævrere Forstand et Tov uden Ende
ført om to Skiver med Riller i Kanten og
bestemt til at overføre Kraft, altsaa et
Drivtov tilhørende en Tovtransmission,
henhørende til samme Kategori som Snortransmission,
Remtransmission og Kædetransmission. Det,
som ganske i Alm. karakteriserer T., er
Skivernes betydelige Størrelse, som
nødvendiggøres, fordi Tovet enten paa Grund af sin
Tykkelse, naar det er af Trævlstof, eller paa Grund
af sin Stivhed, naar det er af Metal, i Praksis
næsten udelukkende Jern- eller Staaltraad, er
i Besiddelse af en betydelig Bøjningsmodstand,
hvis Betydning baade som Aarsag til
Arbejdstab og til at formindske Tovets Holdbarhed
vokser med Skivens aftagende Radius. T. af
Hamp og lignende er utvivlsomt gammel, men
den blev en Tid stillet i Skygge af Metal,
Traadtovledningen, som indførtes af
John Fowler, Brødrene Hirn og flere ved
Midten af 19. Aarh., og som vakte stor Opsigt paa
Grund af den Lethed, med hvilken man kunde
forplante store Kræfter endog store Veje
(20—1000 m og mere) uden overdrevent Krafttab
og Bekostning. Særlig Anvendelse fandt de
»telodynamiske« Tove, hvor man ønskede at
udnytte et Vandfalds Arbejde, men de lokale
Forhold ikke tillod Anlæg af Fabrikker ved dette,
eller hvor man ønskede at udstykke en større
Arbejdsmængde. T.’s Hastighed var ret
betydelig, dog med c. 30 m i Sekundet som øvre
Grænse. Det første af de større Anlæg af
denne Art er vel det ved Rhin-Faldet ved
Schaffhausen, et til Dels patriotisk
Foretagende af en rig schweizisk Urmager Moser,
gaaende ud paa at opsamle en Del af Faldets Energi
ved Turbiner paa Rhinens venstre Bred og føre
den, først tværs over Floden ved een T.,
dernæst ved en anden T. i Retning op ad
Strømmen langs Schaffhausen med Stikledninger til
større og mindre Bedrifter i denne By. Af
andre større T. kan nævnes den ved Freiburg i
Schweiz, drevet af Saane, og den ved
Bellegarde i Frankrig nær Grænsen af Schweiz,
drevet af Rhône. Men T. fik deres Knæk allerede
ved Slutningen af 19. Aarh., hvad store Anlæg
angaar, idet store Kræfter — eller rettere
Energier, Arbejdsmængder — nu simpelt, sikkert og
billigere samt paa langt større Afstande kan
overføres til Dynamo gennem elektrisk
Ledning til Elektromotor. Tovet i en T. hænger
selvfølgelig i en Kædelinie; med tilstrækkelig
Tilnærmelse og til stor Lettelse for
Beregningen kan man tænke sig den erstattet med en
Parabel og beregner da let, hvilke Bugter man
skal have i T.’s stramme og slappe Del for at
overføre en given Kraft paa den trukne Skive.
Tovets almindelige Form ses af Fig. 1. Det
viste Tov er slaaet af 6 Dugter om en Sjæl eller
Kalv af Hamp, hver Dugt bestaar af 8 Traade,
ligeledes slaaede om en Hampesjæl. Traadene
gjordes oprindelig af bedste glødet svensk
Trækuljern, senere ogsaa af andet Materiale, endog
af Digelstaal. For at forøge Friktionen mellem
Skiven og Tovet, og derved Muligheden af at
overføre mere Energi, udfodrede man Skivens
Rille med forskellige Materialier, saasom
Træklodser, Læderstumper paa Højkant, Sejlgarn,
Guttaperka o. s. v., hvad der var baade
besværligt og bekosteligt; nemmere var det, som
det foresloges i Sverige, at fodre med et blødt
Hampetov, hvis Ender blev trukne gennem et
Hul i Kransen radielt ind mod Navet og
fastholdtes ved en inddrevet Kile, man opnaaede
en god Friktion og et billigt Foder, som kunde
spændes efter. Hvor man kun skulde overføre
forholdsvis mindre Energi, kunde man kaste
al Fodring bort og lade Tovet løbe i en nøje
efter det uddrejet Rille. Tovet maatte splidses
omhyggelig ved en Langsplidsning, saa det
overalt havde samme Tykkelse. Skiverne var
forholdsvis store, et Tov som det i Fig. 1 viste
burde vel saaledes mindst have Skiver paa c.
4 m Diameter. For at der ikke skulde tabes
for meget Arbejde ved Tapgnidning i
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
