Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Transithandel - Transitinstrument - Transition - transitiv - Transitoplag - Transittold - Transitveksel - Transkaspiske Jernbane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Transithandel er Omsætning af Varer, som
paa deres Vej fra det ene Land,
Afsendelseslandet, til et andet, Destinationslandet,
passerer gennem et eller flere andre Lande,
Transitlande. T. kan bestaa i den blotte
Gennemførsel gennem Transitlandene (Transit i
snævrere Forstand) af vedkommende Varesending
og indskrænker sig da til dennes Transport og
dermed forbundne Spedition. Eller den kan
bestaa i egentlig Mellemhandel, hvor et Lands
Købmænd formidler Omsætningen af Varer
mellem to andre Lande. I gamle Dage
opkrævede Transitlandet ofte en særlig
Transittold, men nu søger de enkelte Lande at
fremme Transitten over deres eget Land. Under
Verdenskrigen saa man dog, at man for
Transitgods beregnede højere Fragtsatser end for
andet Gods, der befordredes inden for Landets
Grænser.
Ch. V. N.
Transitinstrument, d. s. s.
Passageinstrument.
Transition (lat.), Overgang;
transitorisk, kortvarig, forbigaaende.
transitiv, se Verbum.
Transitoplag. I Forordning 1. Febr 1797
§ 56 bestemmes T. saaledes: »Det er T., naar
Varer fra fremmede Steder oplægges til videre
Udførsel, eller indtil Ejeren eller
Kommissionæren nærmere tilkendegiver deres
Bestemmelse, og da angiver dem enten til Udførsel,
til Kreditoplag eller til Fortoldning«. Ifølge
Udtalelsen i Frd. af 1797 er T. indført for at
fremme Handelen paa Udlandet med
fremmede Varer, og for at de Handlende kunde
undgaa at staa i Forskud med Afgifterne af
endnu uafsatte Varer, ganske de samme
Hensyn, som har medført Etableringen af
Kreditoplaget, fra hvilket T. i det væsentlige
adskiller sig derved, at Raadigheden over Varerne
forbliver hos Toldvæsenet, medens den ved
Kreditoplaget overgaar til den private
Oplagshaver, der faar Varerne i eget Værge. Inden
for T. maa der i øvrigt skelnes mellem T. i
kgl. Pakhus og det private T.
T. i kgl. Pakhus. Fremmede Varer, der
ankommer søværts eller landværts til et
Toldsted og ikke toldberigtiges ved Ankomsten,
oplægges, for saa vidt Varernes Art tillader det,
som Regel straks ved Toldvæsenets egen
Foranstaltning i Toldvæsenets Pakhuse. Varerne
indføres i Pakhusbøgerne, og de paagældende
Betjente er ansvarlige for Varerne som »for
betroet Gods« (Frd. § 59), dog at Ansvaret ikke
omfatter den Forringelse, som Varernes eller
Emballagernes egen Natur medfører, saa lidt
som Ødelæggelser ved Ildsvaade eller anden
hændelig Skade. Saa længe indpakkede Varer
henligger paa T., maa der som Regel ikke
foretages nogen Ompakning eller Omdeling af
disse, hvorimod Toldforordningen tillader, at
Kasserne og Fadene m. m. ombindes i
Toldopsynets Nærværelse, ligesom Mærkerne maa
»forfriskes«. For saa vidt Varerne senere skal
genudføres, maa de ved Udførselen udgaa i
de samme Emballager, hvori de indkom paa T.
Delvis Fortoldning af Kolli, som henligger paa
T., er ikke hjemlet den Klarerende som en
egentlig Ret, men Toldstederne er dog
bemyndigede til betingelsesvis at tillade Klarererne at
udtage Dele af Kolliernes Indhold til
Genudførsel, naar Varerne ikke stemmer med
Bestillingen eller af lignende Aarsager ønskes
genudførte. De resterende Dele af Kolliernes
Indhold skal i saa Fald samtidig toldberigtiges.
Særlige Regler om Ompakning af
Transitoplagsgods paa Kjøbenhavns Toldbod
indeholdes i Plakat 30. Decbr 1797 og 23. Febr 1815
ad Toldforordningens § 61. Det beror paa
Ejeren, hvor længe Varerne skal forblive
beroende paa T. Varerne udgaar fra T., naar de
angives til Fortoldning, Kreditoplag eller
Genudførsel. For Varers Oplæggelse i de kgl.
Toldpakhuse erlægges der en maanedlig
Pakhusleje, hvis Størrelse er fastsat ved Toldloven af
29. Marts 1924, der ligeledes indeholder de
nærmere Bestemmelser om Bortsalget af
overliggende Pakhusgods, til hvilket ingen Ejer har
meldt sig (L.’s § 42). For Norges
Vedkommende findes en Bestemmelse om
Oplæggelsesafgift for Varer, der henligger i Toldvæsenets
Pakhuse, i Kundgørelse af 30. Juni 1925 § 9.
Det private T. Bestemmelser om
uberigtigede Varers Oplæggelse i privat Pakhus
under Toldvæsenets Laas var allerede givne i
den ældre Toldlovgivning, saaledes i
Toldrullerne af 1691 og 1732. Den nugældende
Hovedbestemmelse indeholdes i Frd. 1. Febr 1797 §
58, jfr § 160, der tillader den Private at
hjemtage Varerne i eget Pakhus, under
Toldvæsenets Laas eller Segl, naar der ikke findes
noget Toldpakhus paa Stedet, eller naar der
ikke er tilstrækkelig Plads i Toldpakhuset. Uden
for disse Tilfælde kan Oplagstagelsen bevilges
af Toldbestyrelsen. Kreditoplagsberettigede
Varer vil som Regel ikke kunne tages paa
privat T.
Naar Varernes Ejer ønsker uberigtigede
Varer paa privat T., maa han afgive et
forsvarligt Pakhusrum, der kan laases betryggende.
Varerne angives derefter til privat T.,
undersøges og tariferes af Toldopsynet, der
kontrolerer Varernes Overførsel til det private
Oplagsrum. Dette Rum sættes derefter under
Toldlukke, for hvilket Oplagshaveren er ansvarlig.
For de paa Varerne hæftende Afgifter er
Oplagshaveren ligeledes ansvarlig over for
Toldvæsenet. De Varer, der efter foregaaende
Angivelser udføres til fremmed og toldfrit Sted
eller overføres til andet privat T. eller til T.
i kgl. Pakhus, fraskrives Oplagshaverens Konto
i Toldvæsenets Bøger. Varer, der ønskes
fortoldede, angives til Fortoldning paa
almindelig Maade. Toldbestyrelsen er ved L. 29. Marts
1924 § 3 m. blevet bemyndiget til at bevilge
Toldfrihed for Varer, der forgaar ved
ulykkelig Hændelse, medens de henligger under
Toldlukke i privat Pakhus. Se i øvrigt Entrepôt,
Frihavn, Frilager, Indførselstold,
Kreditoplag og Oplagshus.
Fr. T.
Transittold, se Sundtolden.
Transitveksel, se transiterende Veksel.
Transkaspiske Jernbane fører gennem den
sydlige Del af Turan og Turkestan fra
Krasnovodsk paa Østbredden af det kaspiske Hav over
Merv og Buchara til Samarkand. Banen er
væsentlig bygget 1880—88 af det russiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
