Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 703 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trappe - Trappe, La - Trappegang - Trappegavl - Trapper - Trapperist - Trappers - Trappeskiver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Metalrækværk. Et Rækværk bestaar af Balustre,
dækkede af en Haandliste (se Balustrade). En
Trappeløber kaldes et Tæppe, som for
Behagelighedens Skyld ofte anbringes over
Trinnene i en smallere Bredde end disse.
(E. S.). C. B-r.

Trappe, La [la-’trap], se La Trappe,

Trappegang er en Enhedsbetegnelse for
selve Trappen og det begrænsede Rum, hvori den
findes anbragt, eller i Almindelighed en Gang,
som staar i Forbindelse med en Trappe.
(E. S.). C. B-r.

Trappegavl, en aftrappet Gavl ɔ: en Gavl,
som ikke begrænses af skraa Linier, men hvis
Bredde trinvis aftager i Højden ved Hjælp af
Afsatser eller trappetrinlignende Indskæringer.
T. er i Reglen dekorerede med Blindinger; det
er et gotisk Motiv, som er meget almindeligt
baade i kirkelig og profan Murstensarkitektur,
og det er et karakteristisk Særmærke for
Danmarks gotiske Landsbykirker, i hvilke det
bevarer sig langt ind i Renaissancetiden.
(E. S.). C. B-r.

Trapper (Otitidæ) kaldes en Fuglegruppe
med c. 30 Arter, udbredte over alle
Verdensdele undtagen Amerika. Afrika huser de fleste
Arter. Det er store Fugle, med kort, lige Næb,
middelhøje, meget kraftige Ben med 3 Tæer,
kort Hale og ret store, afrundede Vinger.
Farverne er smukkest hos Hannen, der ogsaa ofte
besidder ejendommelige Fjerprydelser. T. lever
paa Jorden, hvor de søger Føde, som væsentlig
bestaar af alle Slags Plantedele; paa Jorden
anbringes ogsaa Æggene; T. bevæger sig oftest
gaaende, løber sjældnere, men flyver
udmærket; det er overordentlig sky Fugle, der oftest
lever sammen i smaa Selskaber, holder sig til
øde og ensomme Steder fjernt fra
Menneskeboliger. I Parringstiden opfører Hannerne
Lege og Kampe, kan herunder rejse Fjerene og
indtage forunderlige Stillinger. I Europa yngler
Den store T. (Otis tarda L.), der er
udbredt over en stor Del af Mellem- og
Sydeuropa samt de tilgrænsende Dele af Asien.
I Skåne har den tidligere ynglet, i Danmark
hvor den vides at have ynglet en enkelt Gang,
træffes af og til enkelte. Det er en anselig Fugl
med ret spraglede, askegraa, hvide, rustgule og
sorte Farver; paa Hovedets Sider har Hannen
en bagtil rettet Busk af lange haarlignende
Fjer; under Tungen udmunder en Strubepose,
som pustes op under Parringslegen. Hannerne
kan naa en Længde af 1 m og en Vægt af
indtil 15 kg. Dværgtrappen (O. tetrax
L.) er langt mindre, ikke saa stor som en Høne;
yngler i Sydeuropa og Dele af Asien; den synes
at strejfe vidt om, er nogle Gange truffet i
Danmark, en enkelt Gang i Norge. Ogsaa en
enkelt Gang set i Danmark er den i det
sydvestlige Asien levende Kravetrappe (O.
macqueeni Gray), der har sit Navn af de stærkt
forlængede Fjer paa Halsen.
O. H.

Stortrappe (Otis tarda).

Trapperist, Rist ved Fyranlæg (se Fig.), som
bestaar af en Række under hverandre stillede
Planristeflader er, der danner en Trappe, idet
hver Rist er skudt lidt længere ind i Fyret end
den overliggende; de
enkelte Riste er kun
korte. T. kræver
forholdsvis Plads i
Højden. Vangerne b, som
bærer Ristene,
hælder indtil 45°. Alt
efter Ristens samlede
Bredde deles
Trappen paa langs i 2
eller 3 Felter, idet
der anvendes henholdsvis 3 eller 4 Vanger, som
hviler paa Bærestykkerne c. Brændslet falder
uafbrudt ned fra en over T. stillet Fyldekasse
d; paa de øverste Risteflader finder stærkest
Gasudvikling Sted; efterhaanden som
Brændslet falder ned fra Trin til Trin, svinder det,
og skal være helt forbrændt, naar det falder
ud som Aske forneden, enten ved, at et Spjæld
e aabnes fra Tid til anden, eller gennem
Aabningerne paa en lille Planrist f. Der er god
Adgang for Luften mellem Ristefladerne, og
Forbrændingen foregaar under gunstige
Forhold. T. anvendes ved Brunkul og andet
Brændsel, der indeholder meget Smuld, som vilde
falde gennem en almindelig Rist; den er
uanvendelig ved bagende og stærkt varmende
Stenkul.
(F. W.). D. H. B.



Trappers [’träpəz] (engelsk:
»Fældeopstillere«), Betegnelse for nordamerikanske Jægere,
der fanger Vildt (Pelsvildt) i Fælder og Snarer.

Trappeskiver er flere, i Reglen 3—5,
sammenstøbte Remskiver af forskellig Diameter.
De anvendes parvis og saaledes, at naar
Diametrene er tiltagende paa den ene, er de
aftagende paa den anden. T. anvendes navnlig paa
Værktøjsmaskiner og deres Forlagstøjer og
tillader at variere Hastigheden, efter som
Drivremmen er lagt paa det ene eller det andet
Remskivepar. I Værkstedet kan T. høres
benævnte Jomfruskiver eller, sjældnere,
Koner. Erstattes den trappedannede Form
med en Kegle, bliver man i Stand til inden
for de givne Grænser at variere Hastigheden
meget fint. Specielt kan man se saadanne
»Koner« flyttede saa nær sammen, at der kun
bliver Plads imellem disse til en Drivrem, som
her blot omfatter den ene Kon og ligger slapt
om den. Der er i de sidste Tilfælde kun Tale
om at overføre smaa Kræfter.
(F. W.). D. H. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>