Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trappister (Munkeorden) - Trappister (se Dovenfugle) - Traquenard - Trarieux, Ludovic - Trasimener-Søen - Trassat - Trass-Cement-Mørtel - trassere - Trass-Kalk-Mørtel - Trastevere - Tratte - trattoria - Trau - Traube, Ludwig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trappister, Munkeorden, stiftet omkring
1660 af Bouthillier de Rancé i
Cistercienserabbediet La Trappe. Armand Jean le
Bouthillier de Rancé var f. 1626. Hans Familie
havde bestemt ham for den gejstlige Stand, og
han blev 1651 Præst og 1654 Dr. theol., men
han førte et letfærdigt Liv, indtil han 1660
oplevede en Vækkelse. Nu slog han ind paa en
streng Askese, og da han var traadt ind i
Cistercienserabbediet La Trappe, hvor han blev
Abbed 1664, førte han denne Askese igennem i
Abbediet, og 1678 fik disse Reformer af
Cistercienserordenen pavelig Godkendelse, saaledes at
T. blev en særlig Orden, indtil 1892 dog under
Cisterciensernes General. T. har strenge
Ordensregler, de staar op Kl. 2 om Natten,
anvender 11 Timer af Døgnet til Andagtsøvelser,
lever af rent vegetabilsk Føde og maa kun
under særlige Forhold tale, skal derfor nøjes
med Tegnsprog. Der er baade Klerikere og
Lægbrødre blandt T.; Klerikernes Dragt er
graahvid med sort Skapular og Kabuds,
Lægbrødrenes brun med sort Skapular. Da Rancé
var død 1700, bredte Ordenen sig, om end ikke
stærkt, og en kvindelig Afdeling af den blev
stiftet af Prinsesse Louise af Condé i Clacet i
Frankrig. Ogsaa til andre Lande kom T., men
de var ofte Genstand for Forfølgelse. I Italien,
Schweiz og Spanien havde de deres sikreste
Tilhold, men Frankrig talte de fleste T., og
skønt de ogsaa der Gang paa Gang delvis blev
forjagne, saaledes under Revolutionen og 1829
og 1880, har de stedse haft deres fleste Klostre
der. Under Stridighederne mellem Kirke og
Stat i Frankrig (1905) blev T. imidlertid igen
delvis forjagne. T. er Kustoder i Katakomberne
ved Rom.
A. Th. J.
Trappister, se Dovenfugle.
Traquenard [tra’kna.r], se
Svømme-t r a v.
Trarieux [tra’riø], Ludovic, fransk
Politiker (1840—1904), blev Sagfører i Bordeaux og
var Medlem af Byraadet 1874—79, samt af
Deputeretkamret 1879—81 og siden 1888 Senator
samt Jan.—Oktbr 1895 Justitsminister. Han
hørte til de maadeholdne Republikanere, tog
virksom Del i Forhandlingerne om
Arbejderspørgsmaal og lignende praktiske Forhold, men
var tillige ivrig for at bekæmpe Boulanger 1889
(valgtes til en af dem, der skulde lede
Anklagen) og for at fremkalde Dreyfus-Sagens
Genoptagelse 1897—98.
E. E.
Trasimener-Søen (italiensk Lago
Trasimeno eller Lago di Perugia, latinsk
Lacus Trasimenus), Sø i Mellemitalien, Provins
Perugia, ligger mellem Apenninernes
Forhøjder og mellem Tibers og Chianas øvre Løb,
men har ikke Afløb til nogen af disse. Søen
dækker Bunden af en skaalformig
Terrainfordybning og omgives af indtil 600 m høje
skovklædte Bjerge. Oprindelig var den uden Afløb,
men fra 1898 har den gennem en Kanal og
Tunnel faaet Afløb til Tibers Biflod Caina,
hvorved dens Vandstand er sænket noget. T.-S.
ligger 258 m over Havet, den største Dybde
er 6,5 m, dens Længde 17 km og dens største
Bredde er 12 1/2 km. Mest kendt er Søen fra det
Nederlag, som Romerne paa Nordbredden af
T.-S. i Aaret 217 f. Kr. led imod Hannibal.
(H. P. S.). C. A.
Trassat, Vekselbetaler, den, paa hvem en
Veksel er trukken. Stillingen som T. medfører
ingen Vekselforpligtelse, saa længe han ikke
har accepteret Vekslen.
(E. M.). J. Th.
Trass-Cement-Mørtel er Cementmørtel,
iblandet Trass, hvis Opgave er 1) at binde
Cementens fri Kalk og derved hemme Angreb af
Havvand, 2) at gøre Mørtelen vandtættere, 3)
at gøre Mørtelen billigere. I Tyskland og
Holland bruges T.-C.-M. en Del i Vandbygningen,
idet man erstatter Halvdelen af Cementen
(efter Maal) med Trass. Derved faas billigere
Mørteler, hvis Styrke i Begyndelsen ligger langt
under den tilsvarende Cementmørtels, men i
Aarenes Løb kan naa dennes Styrke, saafremt
Blandingen er mager; en fed Cementmørtel
bliver derimod altid svagere, naar en Del af
Cementen erstattes med Trass. I Danmark, hvor
Betonens Ødelæggelse i Havvand hovedsagelig
sker ad mekanisk Vej, er der næppe Grund til
at indføre Trass, navnlig ikke da det danske
Moler er et langt virkningsfuldere Tilslagstof;
dog er Trass-Cement-Beton brugt ved
Sluseanlægget i Kalvebodstrand.
E. Su.
trassere, trække en Veksel, ɔ: udstede en
Veksel paa en anden (Trassaten). Den, der
trækker Vekslen, kaldes Trassent. Han
svarer efter Vekselret for Vekslens Godkendelse
(Accept) og Betaling. Hans eventuelle
Forpligtelse til at betale Vekselbeløbet er betinget af,
at Vekslen i rette Tid er forevist Trassaten,
og at dennes Vægring ved at acceptere eller
betale er konstateret ved Optagelse af Protest.
(E. M.). J. Th.
Trass-Kalk-Mørtel er Kalkmørtel med
iblandet Trass, hvis Opgave er at gøre
Kalkmørtelen hydraulisk, saaledes at den kan
hærdne under Vand. I Nærheden af Trassens
Brydningssted bruges T.-K.-M. en Del ved
Vandbygningsarbeider.
E. Su.
Trastevere, det hinsides Tevere (Tiberen)
(latinsk Trans Tiberum) liggende Kvarter af
Rom S. f. Peterskirken. I 2. Aarhundrede f. Kr.
blev det her ved Floden liggende Janiculum
stærkt befæstet, og den særlig af Fremmede
beboede Forstad indlemmedes under Augustus
i Rom som Byens 14. Distrikt. Indtil 16.
Aarhundrede var T. til Dels beboet af Jøder, der
da overflyttedes til Ghettoen. Nu er T.
nærmest Arbejderkvarter. T. har flere interessante
Bygninger, saasom Galleria nazionale d’arte
antice, Palazzo delle scienze, Villa Farnesin
og andre.
(H. P. S.). C. A.
Tratte, d. s. s. en trasseret Veksel (se
trassere).
trattoria (italiensk), Spisehus, Restaurant af
lidt bedre Anstrøg end Osteri.
Trau, se Trogir.
Traube, Ludwig, tysk Læge, f. 12. Januar
1818 i Ratibor i Schlesien, d. 11. Apr. 1876 i
Berlin. T. studerede først i Breslau, hvor han
var Elev af Purkinje, senere under Joh. Müller
i Berlin, hvor han blev Dr. med. 1840 med
Afhandlingen Specimina nonnulla physiologica
et patholoqica, i hvilken en Artikel (De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
