Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tremor - Trémouille, Charlotte Amélie de la - Trempelvæg - Tremplin - Tremulant - tremulere - Trench, Richard Chenevix - Trenčin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tænderklapren, er sandsynligvis en regulerende
Foranstaltning fra Organismens Side, hvorved den
sætter Varmeproduktionen til Vejrs. Noget
lignende gælder den universelle T. (Kulderystelse),
der opstaar, naar Temperaturen stiger ved en
Febersygdom.
Forskellige Gifte kan frembringe T., saaledes
Koffein (Rysten efter stærk Kaffedrikning) og
Alkohol. Hos Alkoholister finder man to Typer
af T.; den ene er en hurtig fin Dirren af
Fingrene, som optræder hos kroniske
Alkoholister i Almindelighed; den anden er en grov
uregelmæssig Rysten, som indleder og ledsager
Anfald af delirium tremens. Kronisk
Kviksølvforgiftning kan give en grov og vedvarende T.
En fin og hurtig Rysten træffer man ofte ved
Neurasteni, ligeledes ved Basedow’s Sygdom,
der i det hele giver mange nervøse Symptomer.
Ved Hysteri, især ved de hysteriske Anfald,
kan man se en T., der er mere voldsom end
ved andre Sygdomme og har en mere
dramatisk Karakter.
Endelig finder man ved flere organiske
Hjernelidelser T-former, hvor Rysten er grov,
rytmisk og forholdsvis langsom. Navnlig
gælder dette paralysis agitans (Skælvelamhed) og
den kroniske epidemiske encephalitis.
Ved Behandling af T. søger man først og
fremmest at behandle den til Grund liggende
Nervesygdom. Enkelte Stoffer, navnlig
scopolamin, har en specifikt dæmpende Virkning
paa T.
K. H. K.
Trémouille [tre’mu.j], Charlotte
Amélie de la, Grevinde af Aldenburg, f. 3. Jan.
1652, d. 21. Jan. 1732. Hun var Datter af
Henri Charles de la T., Fyrste af Tarent, og
Prinsesse Emilie af Hessen-Kassel, en Faster til
Christian V’s Dronning Charlotte Amalie. Da
Faderen, der tilhørte en af Frankrigs fornemste
Familier, formedelst sin Deltagelse i
Frondekrigen maatte flygte til Holland samme Aar,
Datteren fødtes, blev denne opdraget af
Farmoderen. Denne gav hende en særdeles
omhyggelig Opdragelse og indpodede hende fra
Barndommen af en levende Kærlighed til den
reformerte Lære. Da Farmoderen døde 1665,
rejste Prinsessen til Nederlandene, i hvis
Tjeneste Faderen var traadt, men vendte 1668
tilbage til Frankrig sammen med Faderen. Da
han kort efter gik over til Katolicismen, blev
Datteren, der ikke vilde forlade den reformerte
Lære, meget vanskelig stillet, og hun tog
derfor med Glæde mod den danske Dronnings,
hendes Kusines, Tilbud om at tage Ophold ved
det danske Hof. Faderen søgte vel at hindre
det, men maatte til sidst opgive sin Modstand,
og 1672 rejste Prinsessen og hendes Moder til
Danmark. Medens Moderen nogen Tid efter
rejste tilbage til Frankrig, blev Prinsessen ved
det danske Hof. Da hun var smuk, kom det
ikke til at mangle hende paa Tilbedere,
Griffenfeld friede gennem den franske Gesandt
Terlon til hende 1674, men Prinsessen
betragtede ham som en Vanbyrdig, som hun aldrig
kunde ægte. Griffenfeld gjorde dog ny
Tilnærmelser det følgende Aar, rigtignok samtidig
med, at der ogsaa forhandledes om et
Giftermaal mellem ham og den augustenborgske
Prinsesse Louise Charlotte, saa det synes snarere
at have været et fint Parti, der kunde bringe
ham forøget Glans og Indflydelse, og ikke
Personen, der spillede en Rolle for ham. Der
fortælles ogsaa, at Prins Jørgen en Tid tænkte
paa et Ægteskab med Prinsessen, men
Fortællingen herom er dog ikke fuldt troværdig. 1679
friede den rige Grev Anton af Aldenburg, den
sidste Greve af Oldenburg’s naturlige Søn, til
Prinsessen; han var dengang allerede 46 Aar
og Enkemand. Prinsessen gav ham Haab, men
først efter en Del Modstand fra hendes Familie,
der ikke ansaa Frieren for fin nok, fandt
Ægteskabet Sted i Maj 1680. Det blev dog kun af meget
kort Varighed; allerede 27. Oktbr samme Aar
døde Greven. For Enken oprandt der nu en
lang Række Aar, fulde af Strid og Uro. Straks
efter Mandens Død søgte Ulrik Frederik
Gyldenløve og Grev Freitag, der var gifte med
Døtre af Greven af Aldenburg’s første
Ægteskab, at sætte sig i Besiddelse af Arven,
ligesom ogsaa den danske Konge lagde Beslag paa
en Del af Godserne. I Maj 1681 fødte
Grevinden imidlertid en Søn, den senere yngre Grev
Anton af Aldenburg, og i de følgende Aar
forsvarede hun med stor Dygtighed og
Udholdenhed hans Arveret til de fædrene
Besiddelser. Først 1731 endte de vidtløftige
Stridigheder, i alt væsentligt med Prinsessens Sejr.
Prinsessen, der som Enke mest levede paa
Godset Doorwehrt i Geldern, har efterladt sig
nogle Memoirer, der giver flere ikke
uinteressante Bidrag til det danske Hofs Historie.
(Litt.: »Das Leben der Prinzessin Ch. Am.
de la T., Gräfin von Aldenburg«, oversat af
R. Mosen [1892]; Brasch, »Griffenfelds
Kærlighed til Ch. A. de la T., Prinsesse af
Tarent« [1885]).
L. L.
Trempelvæg eller Dukkevæg, den lave
Stolpevæg, som ofte opføres mellem det
øverste Bjælkelag i en Bygning og Tagværket for
at skaffe forøget Plads i Loftsrummet (se
Tagkonstruktioner).
(E. S.). C. B-r.
Tremplin [trã’plæ] (fransk), Springbræt.
Tremulant, en mekanisk Indretning i
Orgelet, der sættes i Bevægelse ved et
Registertræk, og som fremkalder en Sitren eller Bæven
af Tonen.
S. L.
tremulere (lat.), at ryste, bæve paa Stemmen,
se Tremolo.
Trench [tren(t)∫], Richard Chenevix,
engelsk Gejstlig og Forfatter (1807—86). Han
studerede Teologi og blev Præst, senere
Domprovst i Westminster og 1864 Ærkebiskop i
Dublin. Efter i sin Ungdom at have udgivet
negle Bind Digte: Justin Martyr, and other
Poems, Elegiac Poems og Poems from Eastern
Sources, hvor han viste sig som en talentfuld
Elev af Wordsworth, lagde han sig efter
sproglige Studier og udgav 1851 The Study of Words,
English, Past and Present 1855 og A Select
Glossary of English Words 1859, der alle er
optrykte adskillige Gange. Hans Foredrag On
some Deficiencies in our English Dictionaries
(1857) gav det første Stød til den store Oxford
New English Dictionary.
(T. L.). I. O.
Trenčin [’trænt∫in] (tysk Trentschin),
By i Tschekkoslovakiet. 106 km NNØ. f.
Bratislava (Pressburg) ved venstre Bred af Váh
(Waag), har (1921) 10400 overvejende katolske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
