Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Triangulation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lægge Hovedpunkterne saaledes i Terrainet, at
Trekanterne bliver saa nær som muligt
ligesidede, og at man saa vidt muligt kan maale alle
Trekantvinklerne. — T. kan enten være
selvstændig (lokal), eller den kan kræves knyttet
til Hovedpunkter, hvis Beliggenhed i Forvejen
er bestemt. — Ved T., der skal danne
Grundlaget for selvstændige, mindre Opmaalinger,
f. Eks. en Landsbys Jorder, vil Nettet oftest
bestaa af ganske faa Trekanter med
Sidelængder paa højst nogle faa km, medens det ved
Opmaalinger af større Landomraader,
Landsdele eller hele Lande, vil være sammensat af
et stort Antal Trekanter, og i sidste Tilfælde
maa man da til Sikring imod en for stærk
Ophobning af de ved Maalingen uundgaaelige
Smaafejl først bestemme et System af
Hovedpunkter med store indbyrdes Afstand, indtil 50
km eller mere, i Forhold til dette dernæst et
underordnet System af Hovedpunkter med
kortere indbyrdes Afstande og saaledes trinvis
nedad, indtil man har faaet tilvejebragt et
System af Hovedpunkter med saa korte indbyrdes
Afstande (mellem 1 og 2 km), at man i
Forhold til dette ved andre Maalemetoder (se
Landmaaling) kan bestemme et
underordnet Linienet, hvortil Terrainpunkterne kan
knyttes. De i den anførte Trinfølge bestemte
Hovedpunkter siges at være af henholdsvis 1.,
2., 3. o. s. v. Orden. De overordnede
Hovedpunkter afmærkes i Terrainet paa en meget
solid Maade, f. Eks. med svære, tilhugne
Granitsten, faststøbte i Beton, de underordnede efter
deres forskellige Betydning oftest med mindre
Granitsten, Cementblokke, Jernrør eller
Træpæle, og under Vinkelmaalingen forsynes
Punkterne desuden med Signaler, f. Eks.
Tømmerkonstruktioner af forskellig Størrelse,
hvortil der kan sigtes fra Nabopunkterne.
Vinkelmaalingen udføres i Punkterne af
højere Orden altid med en Teodolit (s. d.), hvis
Finhed er afpasset efter Trekantsidernes
Længde, og Maalingerne gentages i de større
Trekanter et større Antal Gange end i de
mindre, f. Eks. i den danske Landstriangulations
1. og 2. Ordens Punkter henholdsvis 36 og 18
Gange. Ved Vinkelmaalingen i Punkterne af
laveste Orden anvender man ved økonomiske
Maalinger oftest Teodolitten (undertiden
Maalebordet (s. d.), undtagelsesvis Sekstanten (s. d.)
o. l.), medens man ved topografiske Maalinger
sædvanlig benytter Maalebordet. — Ved
Landstriangulationerne er 1. Ordens Nettet i de fleste
Lande bestemt af Gradmaalingerne, og medens
Fejlene i de herhen hørende nyere
Vinkelmaalinger kan anslaas til en Middelværdi af kun
omtrent 1/2 Sekund, vil Middelfejlen ved
Vinkelmaalinger med Teodolit i Punkterne af
laveste Orden oftest ligge mellem 1/3 og 1/3.
Den Side, som skal maales, Grundlinien
eller Basis, maa vælges saaledes i Terrainet,
at den egner sig til nøjagtig Maaling. Ved
større Triangulationer vil der næppe findes en
saadan Side i selve Hovednettet, og man maa
da opsøge en kortere Linie, som tilfredsstiller
den nævnte Fordring, og derefter ved en eller
flere Trekanter (Basisnettet) af den
gunstigst mulige Form sætte den i Forbindelse
med en af Hovednettets Trekantsider.
Længdemaalingen udføres ved selvstændige, mindre
T. oftest med Staal-Maalebaand (se
Maalebaand) eller Træstænger (se
Maalestænger), medens man ved større T., hvor det
gælder om at opnaa en særdeles stor
Nøjagtighed, anvender et af Metalstænger eller
Metaltraade bestaaende Maaleredskab, det saakaldte
Basisapparat. Som Eksempel paa
Maaleredskaber med Metalstænger skal nævnes det
Bessel’ske Basisapparat, der har
været meget anvendt, og med dette er det
danske Gradmaalingsnets Grundlinie, som har en
Længde af omtrent 2700 m, i 1838 maalt.
Apparatet bestaar af 4 Maalestænger, hver af
omtrent 4 m Længde og sammensat af en Jern- og
en Zinkstang, saaledes forbundne, at Forskellen i
deres fra Temperaturen hidrørende
Længdeforandringer kan bestemmes og Temperaturens
Indflydelse paa Maalingsresultatet deraf
beregnes. Under Maalingen bliver Stængerne paa
Bukke nøjagtig lagt i Basisliniens Retning og
Afstandene mellem dem maalt med
Glasmaalekiler, hvorved der skønnes indtil Tusindedele
af Millimeter. Imidlertid tager saadanne
Maalinger meget lang Tid og giver dog ikke en
tilstrækkelig nøjagtig Bestemmelse af
Temperaturens Indflydelse. Disse Ulemper er i den
nyeste Tid i en væsentlig Grad blevne afhjulpne
ved den af den svenske Geodæt E. Jäderin
angivne Metode til Basismaaling med
Metaltraade, efter at man i Legeringen Invar
(s. d.) har fundet et Materiale, der har en
yderst ringe Varmeudvidelses- og
Strækningskoefficient, og som ved sin Konsistens egner sig
til Fremstilling af forholdsvis lange
Maaleredskaber. Det Jäderin’ske
Basisapparat, som bestaar af 4 Invartraade, hver af
omtrent 24 m Længde og omtrent 1,7 mm
Tykkelse og ved begge Ender forsynet med en
lille i Millimeter inddelt Invarplade, er bragt
til Anvendelse i flere Lande og er i 1911 af den
danske Gradmaaling benyttet til en ny Maaling
af Grundlinien paa Amager og to Aar senere
til Maaling af en ny Grundlinie i den udtørrede
Del af Lammefjord. Under Maalingen
udspændes Traadene i Grundliniens Retning over
Spændbukke ved Hjælp af Vægtlodder, og
Bestemmelsen af hver Traadlængde sker derved,
at to Maalere samtidig ved begge Traadender
ved Hjælp af Lupe i halve Tiendedele af
Millimeter aflæser Millimeterdelingens Stilling
i Forhold til Mærker paa Stativer, som i
Forvejen er anbragte i Linien. Ved de nævnte
Basismaalinger med Invartraade blev Linien
maalt en Gang i hver Retning med hver af de
4 Traade og dens Længde bestemt som
Middeltal af de 8 Maalingsresultater med en
Nøjagtighed, der svarer til en Middelfejl af noget under
1 mm for en Strækning af 1 km’s Længde, og
denne Nøjagtighed er fuldt saa stor som den,
der med Anvendelse af meget længere Tid er
opnaaet ved den enkelte Maaling med de
bedste Basisapparater med Metalstænger. — For
Staal-Maalebaandets Vedkommende maa man
for den enkelte Maaling af en Strækning af 1
km Længde (forudsat, at Baandet under
Maalingen beskyttes mod Solbestraaling, og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
