Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
repræsenteres navnlig af de til Dels
kæmpemæssige Labyrinthodonter (Mastodonsaurus,
Trematosaurus). Krybdyrene befinder sig
nu i rig Udvikling; for næsten alle denne
Dyreklasses Ordener fandtes der Repræsentanter i
Triasperioden. Til de for denne Periode mest
ejendommelige Former hører en Del
Theromorpher (f. Eks. Lycosaurus, Pareiasaurus,
Dicynodon, Placodus), som navnlig er fundne i
den saakaldte Karoo-Sandsten i Kap-Landet.
Ogsaa maa Ichthyosaurer og Plesiosaurer
fremhæves ligesom Sauropterygierne (f. Eks.
Nothosaurus). I de yngste Triaslag har man
endvidere fundet de første Spor af Skildpadder og
Flyveøgler. Krokodillernes Orden repræsenteres
af den kæmpemæssige Belodon og den lille
Panserøgle (Aëtosaurus). Af de senere (i
Juraperioden) saa mangfoldig udviklede Dinosaurier
kendes ogsaa en Række Former fra Trias; af
disse er Zonclodon den bedst kendte. Sit mest
ejendommelige Præg faar Trias ved, at de
ældste Pattedyr fremkommer i denne
Periode; de hører til en meget primitiv Gruppe
(Allotherierne), der var nærmest beslægtet med
Næbdyr eller med Pungdyr. Af herhenhørende
Former kan fremhæves Microlestes og
Dromatherium.
Inddeling og lokal Udvikling. En
Inddeling, der kan finde Anvendelse overalt,
hvor T. forekommer, lader sig næppe opstille;
dertil har Forholdene, hvorunder Aflejringen
har fundet Sted, været alt for forskellige i de
forskellige Egne. Normalt er T. udviklet som
en oceanisk (eller pelagisk) Facies, men en
kontinental Facies har dog ogsaa en
meget vid Udbredelse. Inddelingen er derfor
noget vekslende i de forskellige Lande. For den
kontinentale Facies er den almindelige
Inddeling den for Tysklands Vedkommende
gennemførte Tredeling: 1) Broget Sandsten
(nederst), 2) Muslingekalk og 3)
Keuper, hvis øverste Afdeling kaldes Ræt. —
Danmark. At en Del af de i den
sydvestlige Del af Bornholm forekommende, ellers til
Lias hørende, kulførende Dannelser maa
henregnes til Ræt, viser de Planteforsteninger, man
har fundet i Leret ved Vellengsby. —
Sverige. I Skaanes kulførende Dannelser findes
ligeledes Aflejringer, som paa Grund af deres
Flora maa henføres til Ræt, f. Eks. ved Pålsjö.
— Tyskland. Her har T. en meget stor
Udbredelse, navnlig i de mellemste og sydlige
Dele af Landet (Schlesien, Provins Sachsen,
Thüringen, Hannover, Hessen, Franken og
Schwaben samt pletvis længere mod Nord ved
Rüdersdorf, Lüneburg, paa Helgoland o. s. v.).
T. er her udviklet i den kontinentale Facies;
dens Tredeling er omtalt ovenfor. Den
»brogede Sandsten« er navnlig repræsenteret af
oftest rødlige Sandstens- og Leraflejringer samt
hist og her af Konglomerater; dens samlede
Mægtighed veksler fra 200 til 1000 m.
Hovedmassen af disse Aflejringer synes at være
dannet paa fast Land som æoliske Aflejringer,
til Dels maaske i store Ørkenstrækninger.
Den »brogede Sandsten«s øverste Lag kaldes
gerne Röt. Muslingekalken, hvis samlede
Mægtighed naar op til c. 350 m, skylder sit Navn,
at den ofte indeholder en Mængde Muslinger
(og Brachiopoder). Den bestaar hovedsagelig
af Kalkstene og Dolomitter, undertiden med
underordnede Lag af Gips, Anhydrit og
Stensalt. Den inddeles i en Mængde
Underafdelinger (Wellenkalk, Anhydritgruppen,
Schaumkalk, Trochitkalk o. s. v.).
Karakteristiske Forsteninger i dens øverste
Afdeling er Ceratites nodosus og Encrinus
liliiformis. Keuperen bestaar fortrinsvis af
brogede (navnlig røde) Leraflejringer, hvis
samlede Mægtighed naar op til c. 600 m; som
Indlejringer forekommer undertiden Gips og
Stensalt. Hyppigst er Aflejringerne dannede i
Sumpe og Floder eller i Brakvandssøer, medens
ægte marine Aflejringer er sjældne. Da
Muslingekalken er en marin Dannelse, maa der
derfor før Keuperens Aflejring have fundet en
Tilbageskriden (Regression) af Havet Sted.
Keuperen kan inddeles i: 1) Kulkeuper
(nederst), 2) Gipskeuper (hertil
Semionotus-Sandstenen) og 3) Ræt (med
Contorta-Faunaen; øverst); hver af disse
Afdelinger kan atter deles i flere Horisonter. —
I Englands centrale Dele findes
Triasaflejringer tilhørende den kontinentale Facies. Til
den »brogede Sandsten« svarer saaledes New
red Sandstone. Muslingekalken mangler,
hvorimod Keuperen repræsenteres af brogede
Mergelaflejringer med Gips og Stensalt samt
Sand- og Kalkstene; øverst (svarende til Ræt)
findes den saakaldte Bonebed, en af
Kvartskorn, Tænder og andre Knoglerester, Fiskeskæl
og Koprolitter bestaaende Aflejring. —
Frankrig. Paa Vogesernes Vestskraaning
repræsenteres den »brogede Sandsten« af Grès de Vosges
og længere mod Vest i Centralplateauet af røde
Sandstene. Muslingekalk findes f. Eks. omkring
Toulon, medens Keuperen er kendt fra
Provence. — Alperne. Den »alpine T.« findes
i to brede Bælter paa hver sin Side af
Alpernes Centralzone; den bestaar fortrinsvis af
Kalkstene, hvis Fossilindhold viser, at vi her
har med en oceanisk Facies at gøre.
Lejringsforholdene er ofte meget forstyrrede, og
Faunaen veksler meget paa de forskellige
Lokaliteter. En Parallelisering med den kontinentale
Facies i Tyskland er derfor vanskelig. De
ældste Aflejringer er Werfen-Lagene, der
bestaar af røde eller grønlige, glimmerrige
Skifere, som ofte indeholder Gips og Stensalt.
Derefter følger Kalkstene (Recoaro-Kalk,
Mendola-Dolomit. o. s. v.), der vel
nærmest svarer til Muslingekalken og maaske
oprindelig er aflejrede til Dels som Koralrev. Den øvre
alpine T. deles i 4 Etager: 1) Ladiniske
Etage, hvortil bl. a. hører den berømte
Mergel ved St. Cassian med dens særdeles rige
Fauna af næsten udelukkende smaa Arter
(Brachiopoder, Muslinger, Snegle, Ammoniter o. s.
v.) samt Schlern-Dolomitten; 2)
Karniske Etage, Aflejringer af meget
vekslende Beskaffenhed; hertil hører bl. a. den for
sin rige Flora bekendte Lunz-Sandsten;
3) Noriske Etage (juvaviske Etage),
der fortrinsvis dannes af Kalkstene og
Dolomitter (Hauptdolomit,
Hallstätterkalk o. s. v.) og 4) Ræt Etage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
