Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trias - Triasformationen - Triaxonia - Tribadi - Triballer - Tribolo, Niccolò Pericoli - Tribometer - Tribon - Tribonianus - Tribrachys - Tribromaldehyd - Tribulus - Tribun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Kössener-Lagene), som navnlig sammensættes af
Mergel, Skiferler og mørke Kalkstene med
Avicula contorta. — Middelhavslandene.
Triasaflejringer træffes i Spanien, paa Sardinien
og Sicilien, i Apenninerne og Algier, paa
Balkan-Halvøen og i Lilleasien. — Polen. Den
polske T. hører til den kontinentale Facies. —
Rusland. Den fra Kirgisersteppen kendte
Triaskalk stemmer nærmest med den alpine T.
— Fremmede Verdensdele. Paa
Spitsbergen findes mørke Kalkstene, der efter deres
Indhold af Forsteninger maa henregnes til den
oceaniske T. Det samme er Tilfældet med en
Del Forekomster i Østsibirien og Japan.
Triasaflejringerne i Sydasien (Himalaja og Salt
Range) slutter sig saa nær til Alpernes, at de
temmelig sikkert maa være aflejrede i eet og
samme Hav, et vidt udstrakt »Middelhav«, der
har faaet Navnet »Tethys«. Af Triasdannelser
i Sydafrika maa særlig fremhæves
»Karooformationen« (kontinental Facies) i Sydafrika; den
bestaar af kulførende Sandstene, som foruden
Planterester indeholder Levninger af en Del
interessante Krybdyr (Pareiasaurus, Dicynodon)
samt Pattedyr (Tritylodori). I Amerika findes
den kontinentale T. især udviklet mellem
Atlanterhavet og Alleghany-Bjergene; den
bestaar her navnlig af røde Sandstene og
Sandstensskifere, der undertiden indeholder urene
Kalkstene samt Kullag. Ogsaa i
Klippebjergene samt i Argentina forekommer lignende
kontinentale Aflejringer, hvorimod den oceaniske
Facies er udviklet langs Nordamerikas
Stillehavskyst og endvidere i Columbia og Peru. I
Australien synes — efter foreløbige
Undersøgelser — særlig den oceaniske Facies at være
repræsenteret. (Litt.: Lethæa geognostica [II.
Del, 1. Bd, »T.« [Stuttgart 1903-05]).
J. P. R.
Triasformationen, se Trias.
Triaxonia, se Svampe, S. 635.
Tribadi, se lesbisk Kærlighed.
Triballer, et thrakisk Folk i Oldtiden, næst
efter Odryserne det mægtigste i Thrakien. De
boede N. f. Haimos-Bjergene (Balkan) i det
Land, som i den romerske Tid kaldtes Møsien,
men foretog undertiden Strejftog mod Syd. De
havde deres egne Konger, men blev afhængige
af Filip II af Makedonien; Alexander den Store
var dog nødt til at gøre et Krigstog ind i deres
Land for at tvinge dem til at forholde sig
rolige, medens hans kæmpede i Asien.
H. H. R.
Tribolo, Niccolò Pericoli, kaldet Il
T., italiensk Bygmester og Billedhugger, f. i
Firenze 1485, d. 1550, blev opdraget i Lor.
Medici’s Gymnasium i den mediceiske Have, var Elev
af Jacopo Sansovino og videre uddannet i
Tilslutning til Andrea Sansovino, til hvis
Medarbejdere han hørte ved den plastiske
Udsmykning af Santa Casa i Domkirken i Loreto. Andre
Billedhuggerarbejder af ham er Apostelen
Jakob i Domkirken i Firenze og Sidedørene i
Façaden i S. Petronio (Bologna), hvor baade de
smaa Figurer (Profeter, Sibyller og Engle) og
Reliefferne med Josef’s og Moses’ Historier —
trods Paavirkningen fra Michelangelo (der
efterhaanden tiltog) — er af en ren og
holdningsfuld Stil. I Bologna, hvor han tog Lære af den
dér højt udviklede Terrakottaskulptur, øvede
han stor Indflydelse som Forplanter af
Sansovino’ernes og Michelangelo’s Stil. Han
udførte to Lerfigurer tænkt for Cap. Medici, hvor
han 1533 hjalp Michelangelo, hvem det i
øvrigt ikke lykkedes at drage ham til sig.
Som hans plastiske Hovedværk gælder Pave
Hadrian’s Gravmæle i S. Maria dell’
Anima i Rom; han har dog her kun udført
de allegoriske Figurer, idet Gravmælets Plan
skyldes Peruzzi, og den liggende Pavefigur er
af Michelangelo Sanese. T.’s senere
Virksomhed helliges særlig Bygningskunsten og
Dekorationen. Han udførte flere Værker for Cosimo I,
bl. a. Villa Castello ved Firenze, anlagde
Boboli-Haverne smst., gav Tegninger til
Murstensgulvet i Bibliotheca Laurenziana (smst.) og var
endvidere beskæftiget med Ingeniørarbejder ved
Firenzes Belejring.
(A. R.). A. Hk.
Tribometer, Gnidningsmaaler, Redskab
til at finde Størrelsen af Gnidningsmodstanden
mellem to faste Stoffer. Et T. dannes simplest
af et vandret Bord, paa hvilket det ene Stof
anbringes i Form af en Plade eller et Par
parallelle Skinner. Paa dette Underlag sættes en
Slæde, hvis Underflade er beklædt med det
andet Stof. Slæden trækkes hen over
Underlaget af en vandret Traad, der gaar over en
Trisse og spændes af en Vægt, som er ophængt
i Traadens fri Ende. Man bestemmer den
Størrelse, Vægten skal have for at holde Slæden i
jævn Fart, naar den ved et lille Stød er sat i
Gang. Forholdet mellem denne Vægt og
Slædens Vægt er den søgte Gnidningskoefficient
(se Gnidning).
(K. S. K.). A. W. M.
Tribon (græsk), en Kappe af tarvelig Art,
som særlig blev baaret af Spartanerne, men
ogsaa af fattige Folk i andre Egne af
Grækenland; brugt navnlig af de Filosoffer, der lagde
an paa Tarvelighed.
H. H. R.
Tribonianus, romersk Jurist, f. i Pamfylien
i sidste Halvdel af 5. Aarhundrede e. Kr., d.
omtrent 545, spillede en Hovedrolle ved den
Kodificering af den romerske Ret, som fandt
Sted under Kejser Justinianus; se Corpus
juris.
H. H. R.
Tribrachys [-kys], en Versfod bestaaende af
3 korte Stavelser. Ved Opløsning kan den
indtræde i Stedet for baade Jamber og Trochæer.
H. H. R.
Tribromaldehyd, se Bromal.
Tribulus Tourn., Slægt af Zygophyllaceæ,
Urter med nedliggende Skud, ligefinnede
Blade og langstilkede Blomster i Kvast. Frugten
er en 5-kantet Spaltefrugt, hvis Delfrugter er
beklædte med Børster, Vorter eller tornede
Udvækster. Ca. 12 Arter, mest paa Stepper eller
anden tør og sandet Bund i varme Egne.
Bladene af T. terrestris L., et i Sydeuropa
almindelig udbredt og til Amerika indslæbt Ukrudt,
var forhen officinelle.
A. M.
Tribun, Embedstitel for forskellige rom.
Embedsmænd i Oldtiden. Af størst Betydning var
de saakaldte Folketribuner eller
Almuetribuner (tribuni plebis), som spillede
en meget stor Rolle i den romerske
Forfatningshistorie. Oprindelsen til dette Embede er
noget usikker; efter den almindeligste
Fortælling oprettedes det 494 f. Kr. efter den første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
