Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Triere - Trieste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Triere kaldtes af Grækerne et Krigsskib,
som blev drevet frem med Aarer, der var
anbragte i tre Rækker oven over hverandre. Det
var lange og smalle Skibe, som kunde
manøvreres med stor Sikkerhed. Under Kampen var
Opgaven den at bore Modstandernes Skibe i
Sænk ved Hjælp af en i Forstavnen anbragt
Væder. Besætningen talte c. 200 Mand, hvoraf
omtrent de 170 sad ved Aarerne. Fra
Perserkrigenes Tid og i de følgende Aarhundreder
førtes Grækernes Søkrige væsentlig med denne
Slags Skibe, og især Athen havde fortræffelige
T. Men efter at Dionysios I af Syrakus havde
begyndt at bygge Skibe med fire og fem
Rækker Aarer, blev disse de almindelige i
Søkrigene i hele den græsk-romerske Verden.
H. H. R.
Trieste (tysk Triest, slovenisk Trst d. e.
Tagrør, latinsk Tergeste), største
Søhandelsstad i det nordøstlige Italien i Provinsen
Venezia Giulia, har en henrivende Beliggenhed ved
den af Adriaterhavet dannede Bugt ved T. ved
Foden af Karstbjerget, op ad hvilket den hæver
sig amfiteatralsk. T., der nu har et stateligt,
storstadsagtigt Præg og tillige Karakter af en
ægte Søstad, bestaar af den mindre
saakaldte gamle By paa Bjergskraaningerne og
den ny By paa fladt Terrain langs Havnen.
Den første er daarlig og uregelmæssig bygget,
har snævre Gader, af hvilke kun tre er
tilgængelige for Vogne, og er karakteristisk ved talrige
blindt endende Gader (vicoli). Den med store
Butikker forsynede Via del Corso eller Corso
Vittorio Emanuele III, som den nu kaldes,
skiller denne Bydel fra den ny By, hvis Gader er
brede og regelret anlagte. Den ny By bestaar,
foruden af 2 Forstæder, af flere Kvarterer, af
hvilke Theresia-Stad er det ældste og skriver
sig fra 1719, og Josef-Staden langs den gamle
Havn fremviser det største Liv i T. Den 1752
anlagte Canal grande strækker sig med en
Længde af 380 m og en Dybde af 4 1/2 m midt ind
i den ny By og danner den sikreste Del af
Havnen; 2 Drejebroer fører over den. I den
nordlige Del af T., foran Banegaarden, findes den
ny 1883 fuldendte Havn beskyttet af mægtige
Bølgebrydere; her ligger Rækker af Lagerhuse
samt store Dampkraner. Havnen Porto
Victorio Emanuele III mellem Canal grande og
Barcola er Frihavn, ligesom Porto Emanuele
Filiberto Duca d’Aosta mellem Fyrtaarnet og
Arsenalet del Lloyd. Blandt de talrige
Pladser nævnes Piazza della Unità (tidligere Piazza
grande) med et Monument af Karl VI og en
ejendommelig Brønd, her findes Raadhuset og
Palazzo del Lloyd, ved en offentlig Have skilles
den fra Fisketorvet. Paa den smukke Piazza
degli Studi (Piazza Lipsia) ligger en Have og et
naturhistorisk Museum, paa Piazza Giuseppina
et 1875 opstillet Mindesmærke for Maximilian
af Mexiko og Palazzo Rivoltella med et
Kunstmuseum. Den ovennævnte Korso forbinder
Piazza della Borso (Børspladsen) med Piazza
Carlo Goldoni. Paa den første findes et
Mindesmærke for Leopold I og den gamle Børs. Ved
Siden af denne ligger den anselige Bygning
Tergesteo, der i sit Indre indeholder et Glasgalleri
og er Sæde for Børsen. Den største Plads er
Piazza d’Armi bag den store Kaserne i
Franzens-Forstad. Desuden nævnes Piazza della
Libertà (tidligere Piazza della Stazione) med en
1912 rejst Statue over Kejserinde Elisabeth.
T.’s betydeligste Kirke er Katedralen San
Giusto paa Schlossberg foran Kastellet. Dens ældste
Dele stammer fra Kejser Justinian’s Tid,
fuldendt blev den først i 14. Aarhundrede; den er
bygget i byzantinsk Stil og er rig paa romerske
Mindesmærker. Af andre Kirker nævnes
Jesuiterkirken (Santa Maria Maggiore), den smukt
udstyrede græske Kirke (S. Niccolò dei Greci),
den serbiske Kirke, den evangeliske Kirke i
gotisk Stil og den reformerte Kirke. Paa Toppen
af det tidligere Schlossberg findes det af dybe
Grave omgivne Kastel, der led meget under
Franskmændene 1813; fra dets Platform er der
en smuk Udsigt. Forskellige Levninger fra
Romertiden findes, saaledes Rester af et
Amfiteater, en Vandledning og en gammel Byport.
T.’s Befolkning beløber sig (1925) til 248524
Indbyggere og bestaar hovedsagelig af Italienere
(c. 100000), for en Del italieniserede Sydslaver.
Endvidere findes Tyskere (over 7000), Grækere,
Englændere, Armeniere, Tyrker, Svenskere,
Hollændere og Amerikanere. Industrien er ikke
ubetydelig, men staar tilbage for Skibsfart og
Handel. Vigtigst er Maskinfabrikation og
Skibsbyggeri; særlig maa nævnes Lloyd Triestino’s
(tidligere Østerrigsk Lloyd) Maskinfabrikker og
Skibsværfter. Endvidere findes
Linoleumsfabrikation, Jernudsmeltning samt Fabrikation af
Kemikalier, Kerter, Sæbe, Olie, Eddike,
Rosoglio, Sejldug, Spillekort, Cigaretpapir og
Ølbryggeri. T. var oprindelig en lokal Søhandelsstad
uden større Opland, og først da Jernbanerne
over Alperne og navnlig Semmeringbanen til
Wien (1854) havde aabnet den Adgang til det
indre af det østerrigske Monarki, trak den
efterhaanden den største Del af Kejserdømmets
Sehandel til sig og blev Adriaterhavets første
Havneplads og er nu Kongeriget Italiens 4.
største Havnestad. De vigtigste Ud- og
Indførselsgenstande er Manufakturvarer, Kaffe, raa Bomuld,
Tobak, Sukker, Sydfrugter, Vin, Træ, Huder og
Skind, Klæder og Modevarer, Alkohol, Likør og
Rom, Jern og Jernvarer, Olier, Mel og Korn.
T. er Sæde for Provinsens verdslige
Myndigheder, en Biskop, Kommandoen for 13.
Infanteridivision, en Appelret og et Handels- og
Erhvervskammer. Af Undervisnings- og
Dannelsesanstalter nævnes et Akademi (kommercielt og
nautisk) med Observatorium, et italiensk og et
tysk Gymnasium, et offentligt Bibliotek (120000
Bd) og et Museum for Arkæologi (Museo
Lapidario) og et stort Akvarium for Adriaterhavets
Fauna.
Ligesom Byens Udseende har en overvejende
italiensk Karakter, saaledes er ogsaa Folkelivet
italiensk. Hovedfolkefesten er Korsokørsel i
Karnevalstiden, meget yndet er ogsaa Baadfart
paa den smukke Golf. Om Sommeren bebor
mange af T.’s Borgere de rundt om Staden,
mest paa Skrænter, liggende Landsteder, hvis
Haver med yppig Buskvækst danner en stærk
Modsætning til den nøgne Karstjordbund. Der
findes ingen Mangel paa smukke
Spadseregange og offentlige Haver, af hvilke Giardino
pubblico regnes for den smukkeste. Meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
