Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 753 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trieste - Triestertræ - Trieteris - Trifan - Trifenin - Trifenylmetan - Trifenylmetyl - Triferrin - Triffi - Trifolium

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

besøgt er Højene Gretta, Barcola, Proseceo, St
Andrea samt endelig Servola med Biskoppens
Sommerresidens og Miramare (s. d.). T. blev
under Vespasian en romersk Koloni. I
Middelalderen vekslede den flere Gange Behersker og
kom endelig 1382 under Østerrig, under hvis
Herredømme den forblev med Undtagelse af
Aarene 1797—1805, da den var besat af
Franskmændene, og Perioden 1809—14, hvor den
dannede en Del af den illyriske Provins. 1719 blev
T. erklæret for en Frihavn. Ved kejserlig Frd.
af 1849 blev Byen med sit Omraade erklæret
for en umiddelbar Stad, og efter Grundloven af
1867 dannede T. med sit Territorium et eget
Kronland. Efter Østerrigs Sammenbrud i
Verdenskrigen hejsede Indbyggerne 30. Oktbr 1918
det italienske Flag, og ved Fredsslutningen i
Versailles 1919 blev den tilkendt Italien. (Litt:
P. Ireno della Croce, Storia de Trieste
[Triest 1879]; de aarlige Offentliggørelser af
T.’s Børsdeputation: Navigazione di Trieste og
Commercio di Trieste; Hartleben, »Führer
durch T. und Umgebung« [Wien 1893]).
(Joh. F.). N. H. J.

Triestertræ, se Celtis.

Trieteris [trie-] (græsk), hvad der finder
Sted hvert tredie eller (da de gamle ved
Tællinger plejede at regne Udgangspunktet med)
rettere hvert andet Aar. Sædvanlig bruges
Udtrykket om Fester, der fejredes hvert andet
Aar, eller om Tidsrummet mellem to paa
hinanden følgende Fester.
H. H. R.

Trifan, d. s. s. Spodumen, se
Pyroxengruppen.

Trifenin er Propionyl-p-Fenetidin; det
fremstilles af Propionsyre og p-Fenetidin. Det svarer
til Fenacetin og anvendes paa samme Maade.
S. P.

Trifenylmetan, (C₆H₅)₃CH, en Kulbrinte, der
fremstilles ved Opvarmning af Kloroform med
Benzol i Nærværelse af Aluminiumklorid. T.
udskiller sig af Benzolopløsning i Krystaller,
som indeholder 1 Molekyle Krystalbenzol,
smelter ved 75° og forvitrer let. Ved Iltning med
Kromsyre giver T. Trifenylkarbinol,
(C₆H₅)₃ . C(OH), der smelter ved 159°, kan
destilleres uden Sønderdeling og er
Grundsubstansen for de egentlige Trifenylmetanfarvestoffer
(se Tjærefarvestoffer), medens T. er
Grundsubstansen for disse Farvestoffers
Leukoforbindelser:

(NH2 . C6H4)3 . COH Pararosanilinhydrat Farvestofbase

(NH2 . C6H4)3 . CH Paraleukanilin

(O. C.). S. P.

Trifenylmetyl, (C₆H₅)₃C, er et frit Radikal
med tregyldigt Kulstof. Det blev første Gang
fremstillet af Gomberg (1900); af Benzol og
Kulstoftetraklorid dannes Trifenylmetylklorid, som
med Zink giver T. Det smelter ved 128°. Det
er meget reaktionsdygtigt og forener sig let
med Metalloider; med Luftens Ilt dannes
saaledes let et Overilte. I Opløsning indstiller der
sig en Ligevægt mellem T. og (C₆H₅)₆C₂
(Hexabenzylætan).
S. P.

Triferrin, et Jern-Æggehvidepræparat, der
angives at være paranukleinsurt Jern med et
Indhold af 16 % Jern. Det er et lugtløst
Pulver, uopløseligt i Vand, der kun har
Anvendelse som Lægemiddel; det gives i Doser paa 0,3 g.
Det fremstilles ved, at almindelig
Komælk-Kaseïn opløses ved Hjælp af Pepsin og fældes
med et Ferrisalt.
E. K.

Triffi (engelsk trifles), en Dessert, som
bestaar af vinstænkede Stykker Sukkerbrød eller
smaa Makroner med et Mellemlag af Frugt,
Chokolade e. l., som dækkes med en stivet
Kræm og pyntes med Flødeskum. (Som Navnet
antyder »en Bagatel«).
M. S-l.

Trifolium er det største Andelsmælkeri paa
Sjælland og Laaland-Falster. Det blev stiftet i
Aarene 1898—99, da det store Flertal af Gaarde
og Huse og ogsaa mange mindre
Proprietærgaarde forlængst havde sluttet sig sammen i
forholdsvis store Andelsmælkerier. Lidt efter
lidt havde ogsaa en Del Herregaarde sluttet sig
sammen i særlige Herregaardsmælkerier, men
trindt om i Landet var der endnu nogle
Hundrede af de bedste Herregaardsmælkerier
tilbage som selvstændige Mælkerier, medens
samtidig en Del af de største Gaarde fik en god Pris
ved Salg af Mælk til Byernes Mælkeforsyninger.

Det var særlig Greve A. L.
Brockenhuus-Schack til Giesegaard, Greve Moltke,
Bregentved, og mange af de store Forpagtere i Sorø
og Præstø Amter, der sluttede sig sammen for
ved Forbedring af Mælkens Fedme saavel som
af dens Renhed og Friskhed ved Aflevering til
Mælkerierne at sætte disse i Stand til at levere
fejlfri Mælk og fint Smør, men ogsaa forskellige
Slags fede og fine Oste, dels til Salg og dels til
Eksport.

Arbejdet begyndte 1899 med en stor
Virksomhed i Haslev og Filialer i Fakse og Dalmose
med Mælken fra ialt 30—40 Herregaarde. Efter
2 Aars Drift modtog Selskabet Mælken fra 45
Gaarde paa Sjælland, og stadig sluttede flere og
flere endog af de største Gaarde sig til
Virksomheden. I Aaret 1901 startedes en stor
Mælkeforsyning i Kbhvn, og i 1907 begyndte
Driften af en stor Filial i Maribo, hvorefter
Tilslutningen blev 90 Gaarde, hvilket Antal
fremdeles er vokset til nu at være 109 Gaarde.

I Selskabets første Aar blev en stor Del af
Smørret pakket og eksporteret til England i
Kartons, men da de store Arbejdsudgifter viste
sig urentable, blev denne Pakningsmaade snart
opgivet, og man gik over til at indarbejde
Smørret paa Hjemmemarkedet. Dette lykkedes over
al Forventning, og Selskabets hele Produktion
af Smør er nu i en lang Aarrække solgt
herhjemme, hovedsagelig i Kbhvn, dels i Form af
Bøttesmør, der sælges gennem Selskabets
herværende en gros Lager til Byens Detailhandlere,
og dels pakket i Krukker eller Kartons, i hvilke
Pakninger Smørret afsættes fra
Mælkeforsyningens Detailvogne direkte til det forbrugende
Publikum.

Osteproduktionen er i Aarenes Løb gaaet
frem med raske Skridt, idet man lige fra
Selskabets Start har søgt at forbedre Mælkens
Renhed og Friskhed for derved at gøre dette
Raaprodukt stedse bedre skikket til Fremstilling
af de fineste Oste i fejlfri Kvalitet. Og
efterhaanden som Resultaterne af Arbejdet med Mælken
er blevet mere og mere kendeligt, er man gaaet
bort fra Fremstilling af de magre Ostesorter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>