Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - trofisk - Trofoneuroser - Trofonios - Trofæ - Troger, Paul - Trogir - Troglodyter - Troglodytes - Trogonidæ - Trogus - Troies - Troïka - Troikart - Troili, Gustaf Uno
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der findes flere vel konstaterede Eksempler
paa, at Nerveirritation har direkte Indflydelse
paa Stofskifteprocesserne i de Organer, som
vedkommende Nerve innerverer. De
tværstribede Musklers Bevægenerver (og afferente
Nerver) kommer fra Rygmarven, men desuden
faar tværstribede Muskler Nervetraade fra det
sympatiske Nervesystem (se Tonus). Det har
vist sig, at Irritation af disse sympatiske
Nervetraade formindsker Virkningen af
Træthed paa Musklernes Sammentrækning. Et
andet Eksempel: som bekendt kan en Del lavere
Dyr gendanne (regenerere) et Lem, som de
har mistet. Det har vist sig, at i alt Fald hos
nogle af disse Dyr er Regenerationen af
Lemmet afhængig af det sympatiske Nervesystem.
Om der findes særlige trofiske Nerver er dog
tvivlsomt.
(S. T.). L. F.
Trofoneuroser [-næ’u-]. Lidelser i
Nervesystemet kan give Anledning til en stor
Mængde forskellige Forstyrrelser af de enkelte
Organers og hele Organismens Ernæring og Vækst.
I Sammenhæng med Lidelser i
Centralnervesystemet eller perifere Nerver finder man
Lidelser af Hud og Bindevæv, Haar og Negle,
Knogler og Brusk, Led, Muskler og Kirtler,
saavel Vækstforandringer (Hypertrofier og
Atrofier) som disse i Forbindelse med
Betændelser. Om disse Ernæringsforstyrrelser og
Vækstanomalier beror paa Lidelser i særlige
trofiske Nerver — som det antages af mange
Patologer — eller om de lader sig forklare ved
Forandringerne i Organernes Funktion, ved den
forandrede Blodtilførsel og de forandrede
generelle Ernæringsforhold, lader sig næppe for
Tiden helt sikkert afgøre, og Spørgsmaalet hører
til de vanskeligste og mest dunkle inden for
Patologien (se trofisk).
(S. T.). L. F.
Trofonios, se Agamedes.
Trofæ (græsk trópaion) betyder oprindelig
et med erobrede Vaaben smykket Mindesmærke,
som Grækerne plejede at opstille paa
Valpladsen paa det Sted, hvor de havde slaaet
Fjenden paa Flugt. Et saadant gjaldt folkeretlig
som ukrænkeligt. Senere fik Ordet Betydning
af erobrede Vaaben eller lignende, som
anbragtes i Hjemmet, sædvanlig i Templer.
Saaledes var Forholdet hos Romerne.
H. H. R.
Troger [’tro.gər], Paul, østerr. Maler, f. 1698
i Zell (Tyrol), d. 1762 (1777) i Wien. Efter en
alsidig Uddannelse i Italien slog han sig ned
i Wien, hvor hans Virksomhed (i
italieniserende Retning) greb stærkt ind i Byens Kunstliv
og derfra videre ud. Han malede mange
Alterbilleder og Loftsstykker for Kirker i Wien,
Tyrol og andre østerrigske Egne. 1754—57 var
han Direktør for Akademiet i Wien. Foruden i
talrige Kirker i Østerrig kan hans Kunst
studeres i Landets offentlige Samlinger, i Wiens
Galleri »Kristus paa Oliebjerget«, i Wiens
Akademi »Den bodfærdige Magdalena«, i
Salzburg-Museet bl. a. »Salomon’s Dom« o. s. fr. Ogsaa
Raderinger.
A. Hk.
Trogir [’trågir] (Trau, det gl. Trigonium),
By i Jugoslavien, 15 km V. f. Split (Spalato) paa
en lille Halvø i en paa Vin, Mandler, Figen og
Oliven frugtbar, velbebygget Egn. (1900) 17200
Indbyggere. T. var engang Bispesæde og
befæstet og har endnu et ganske middelalderligt
Udseende. En Bro fører fra T. til Bua paa en
Ø af samme Navn, som Romerne brugte til
Forvisningssted for høje Dignitarer.
(Joh. F.). N. H. J.
Troglodyter (græsk), Hulebeboere, var i
Oldtiden særlig Navn paa de ganske
uciviliserede Folk, som boede paa Kysten af Ætiopien ved
det røde Hav.
H. H. R.
Troglodytes, Slægtsnavn for Gærdesmutte.
Trogonidæ kaldes en tropisk Familie af
Skrigefugle med et halvthundrede Arter, delte
i 7—8 Slægter, beboende de varme Egne af
Asien, Afrika og Sydamerika. Det er Fugle fra
Droslens til Kragens Størrelse med et kort,
bredt, langs Randen takket Næb med Børster
ved Roden; et enestaaende Træk er, at 2. Taa
er vendt bagtil i Stedet for 4. Dækfjerene er
meget store og sidder ganske løst.
Fjerprydelser af forskellig Art findes, men hvad der
særlig udmærker Gruppen, er en Farvepragt, der
overgaar næsten alle andre Fugles, idet de
mest straalende blaa, røde, grønne og gule
Farver afveksler med sorte Baand og Striber.
I Guatemalas Bjergskove lever en Art, Quesal
(Pharomacrus mocinno), der udmærker sig ved
sine gyldengrønne over 1/2 m lange
Haledækfjer, der før Landets Erobring af Spanierne
brugtes som en Prydelse, der var forbeholdt
Høvdingerne. (Litt.: Gould, Monogr. of the
Trogonidæ [London 1875]).
O. H.
 |
| Quesal (Pharomachus macinno), Han og Hun. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
