Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troili, Gustaf Uno - Troilit - Troilos - Troina - Trois Étoiles - Trois Rivières - Troitsk - Troitzkosavsk - Troitzköj - Troizen - Troizko Sergievskaja Kloster - Troja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1875 i Sthlm. T., der med sin Alsidighed var en
lovende Begavelse i mange Retninger: meget
musikalsk, udmærket Bellman-Sanger etc.,
valgte efter at have naaet Officersgraden
Malerkunsten til sit Fag. 1845 tog han til Rom og
studerede dernede sammen med Per
Södermark under den gamle Södermark’s
Vejledning; han malede Landskaber, Frugtstykker,
Modelfigurer m. m., lidt ængstelige i Form og
Farvebehandling; hans »Italiensk Bondekone«
fra denne Tid (1847) kom til Sthlm’s
Nationalmuseum. Efter Hjemkomsten 1849 blev han
fortrinsvis Portrætmaler. Ved et Studieophold
1857—58 i Paris under Couture uddannede han
sin Farvegivning; han blev efterhaanden en
betydelig Kolorist med megen teknisk Færdighed.
Men det væsentlige i hans Portrætkunst var
hans kunstneriske Vuggegave: Evnen for det
karakterfulde, Blikket for det centrale i
Personligheden. T.’s Arbejder blev da ogsaa
skattede i høj Grad af hans Landsmænd, men T.
med sine store Krav til Kunsten kunde aldrig
tilfredsstille sig selv, og hans sygelige
Selvkritik og Mismod magtstjal til sidst hans
Arbejdsevne. 1866 blev han Akademiprofessor, men
trak sig Aaret efter tilbage. T.’s Selvportræt
ses i Sthlm’s Nationalmuseum, Portrætter af
Fåhræus og Statsraad Wærn findes i
Göteborg-Museet og Landmarskallerne Gyllenhaal og
Lagerbjelke i Riddarhuset i Sthlm. (Litt.: C.
Eichhorn, »Nya svenska studier« [1881]; H.
Kjellin, »U. T.« [Sv. Alm. Konstförenings
Publ. 26; Sthlm 1918]).
A. Hk.
Troilit, se Blende og Meteorit, S.
1018.
Troilos latinsk Troilus, Søn af Priamos (s.
d), nævnes vel i de homeriske Kvad, men hans
Skæbne var ellers behandlet af den yngre
episke Digtning. Sofokles havde skrevet en
Tragedie, der bar hans Navn, og Scener af hans
Liv ses ofte paa Vasebilleder. Ogsaa romerske
Digtere, især Vergil og Horats, har behandlet
hans Skæbne. I den almindelige Fremstilling
hedder det, at den ganske unge Knøs i den
trojanske Krig havde vovet sig uden for Byen
for at øve sine Heste. Ved en Brønd, hvor
troiske Kvinder plejede at hente Vand, blev
han overfaldet af Achilleus og, da han flygtede,
dræbt ved et til Apollon viet Alter, der
yderligere vanhelligedes ved den grusomme
Lemlæstelse, som Achilleus lod blive det døde
Legeme til Del. Men herved vaktes Apollon’s
Forbitrelse mod hans Drabsmand, og dennes egen
Død blev besluttet.
H. A. K.
Troina, By paa Sicilien, Provins Catania
ligger 15 km ØNØ. f. Nicosia, 1100 m over
Havet paa højre Bred af Floden T., der er
Biflod til Simeto. (1911) 12450 Indbyggere. T.
har Tilvirkning af Huer og Strømper, 1063
bemægtigede Normannerne sig Byen, der kort
efter belejredes forgæves af Saracenerne.
(H. P. S.). C. A.
Trois Étoiles [trwaz-e’twal], se Murray
E. C. A. G.
Trois Rivières [trwa-ri’viæ.r], se Three
Rivers.
Troitsk [tråitsk]. By i Guvernement
Tscheljabinsk i det østlige Storrusland, ligger 121 km
S. f. Tscheljabinsk ved Uvelkas og Uis
Sammenløb. (1920) 36420 Indbyggere. T. har flere
ortodokse Kirker og Moskeer samt Gymnasium.
Byen, der er Udgangspunkt for Vejene over
Kirgisersteppen, driver en livlig Byttehandel
med Kirgiserne.
N. H. J.
Troitzkosavsk [’tråjtska’safsk], se
Kiachta.
Troitzköj [’tråjtski], se Koslov.
Troizen [tråj-] (Trözen), Oldtidsby i
Landskabet Argolis i Grækenland. Den laa i den
yderste, østlige Del af Landskabet, omtrent 3
km fra Havet og Havnestaden Pogon, ved det
nuværende Damala. Den stod oprindelig under
Argos, men blev senere uafhængig.
Befolkningen var dorisk. Under Perserkrigene, i hvilke
Troizenierne deltog paa græsk Side, fandt
Athenernes Kvinder og Børn et Tilflugtssted i T. Af
Kolonister fra T. anlagdes Byen Halikarnassos
i Lilleasien.
H. H. R.
Troizko Sergievskaja Kloster
[-’tråjtskå-’sjergjifskaja-], se Sergievskij Posad.
Troja [’tråja] er gennem de homeriske Kvad
og siden efter gennem græske og romerske
Digtere saavel som gennem Poesien i
Middelalder og Nytid blevet den mest besungne af
alle græske Byer, og dens Navn er blevet kendt
fremfor mange andre Stæders, hvis reelle
Betydning var langt større. I Virkeligheden har
det nærmest været en Borg, og den »bredgadede
By« er Stedet, som det tegnede sig gennem
Tidernes episke Overlevering og Kvad, hvoraf
Iliaden opstod. Indtil for godt en
Menneskealder siden var, hvad der ud over Kvadenes
Skildringer vidstes om T. selv, overmaade lidet.
I de homeriske Digte kaldes den oftest Ilios
(eller Ilion), og under dette Navn kendtes fra
Alexander den Store’s Tid og Romertiden en
mindre By i Landskabet Troas i Lilleasien, S. f.
Hellesponten, liggende paa og ved en mindre
Højde, der nutildags af Tyrkerne betegnes med
Navnet Hissarlik, den yderste, halvt
isolerede Udløber fra Idabjerglandet, fri mod N.,
V. og S., medens den mod Ø. og SØ. kun ved
en mindre Indsænkning er skilt fra Højderne
bagved. Fra Hissarlik til Havet udstrækker sig
en jævn, flad Slette, 5—6 km bred,
gennemstrømmet af et Par mindre Floder, der i de
homeriske Kvad betegnes Simoïs og
Skamandros. Beliggenheden minder saaledes
stærkt om andre gamle Byers, f. Eks. Tiryns’
og Athens: Byen lægges i et frugtbart
Sletteland, ikke for langt fra Havet, dog altid i nogen
Afstand, dels vel for at undgaa Sørøveres
Strandhug, dels og vistnok navnlig for at kunne
slutte sig om en Højde, der kan befæstes og
tjene til Borg.
Saaledes støttede mange Forhold stærkt
Antagelsen af, at den fra Oldtiden bevarede
Tradition var rigtig, og at Homer’s T. havde ligget
paa Hissarlik. Men allerede i Oldtiden fremkom
ogsaa en anden Mening, at Byen maatte søges
højere oppe i Landet, ved den nuværende
Landsby Bunar-Baschi. Saaledes mente ogsaa
Le Chevalier, medens hans Mening bestredes
af P. O. Brøndsted, og hans Antagelse var
1870 blevet den almindelige. Den støttede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
