Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troja - Troja - Trojaborge - Trojan - Trojan, Johannes - Trojel - Trójumannasaga - Trokart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedtrækkene er fremstillede af J. L. Ussing,
»Troja« [Kbhvn 1895]).
H. A. K.
Troja, By i Syditalien, Provins Foggia,
ligger 13 km N. f. Bovino paa en Højde mellem
Floderne Celone og Cervaro og ved Banen fra
Foggia til Napoli. (1911) 6885 Indbyggere. T.
er Bispesæde og har en 1125 fuldendt
Domkirke. Byen driver Tilvirkning af Olie og
Melvarer. T. er det gamle Æcæ.
(H. P. S.). C. A.
Trojaborge kaldes fra meget gammel Tid i
Nordeuropa ejendommelige Snegle- eller
Labyrintgange, betegnede med større eller mindre,
ofte dog ret anselige Sten. Navnet har
forskellige Former, nordisk Trøjenborg,
Trojeborg, Trøborg, engelsk Troytown, walls
of Troy. Ved Visby paa Gotland findes en
velbevaret Labyrint af denne Art, dannet af store
Sten, der kun med Toppen rager frem over
Overfladen. Paa Gotland forekommer i det
mindste endnu 3 andre, adskillige paa Sveriges
Fastland. Andre findes i England og Rusland,
samt paa Island. Det er muligt, at de delvis
gaar tilbage til Slutningen af den forhistoriske
Tid, men i øvrigt er hverken Monumenterne
eller Betegnelsen T. saa vidt skønnes hidtil
fyldestgørende tydet. De har givet Anledning til
en frodig Sagndannelse og gennem Tiderne
ogsaa været Genstand for forskellig Anvendelse.
Labyrintfiguren genfindes i Helleristninger
saavel som i Kirkemosaikker (Symbol for
Bodsvandring?) og gaar igen i Grundfiguren for den
af Børn i Foraarstiden yndede »Paradisleg«.
(Litt.: E. Krause, »Die Trojaburgen
Nordeuropas, ihr Zusammenhang mit der indogerm.
Trojasage von der entfÜhrten und gefangenen
SEnnenfrau, den Trojaspielen, Schwert- und
LabyrinthtÄnzen zur Feier ihrer Lenzbefreiung«
[Glogau 1893]; jfr. ogsaa Willy Pastor,
»Der Zug vom Norden« [Jena und Leipzig
1906]).
H. A. K.
Trojan [’tråja.n], By i det vestlige
Bulgarien, Provins Loveč, ligger 31 km S. f. Loveč i
Balkan-Bjergene ved Floden Osma. 7000
Indbyggere. T. driver Landbrug, Frugtdyrkning
og Kvægavl. De fra Teteven, Loveč og Selvi
kommende Veje forener sig her og fører S. f. T.
over Balkan i det 1134 m høje T.-Pas,
hvorfra Vejen gaar ned til Karlovo.
(H. P. S.). N. H. J.
Trojan [’tro.ja.n], Johannes, tysk Digter,
f. 14. August 1837 i Danzig, d. 23. Novbr 1915.
Han studerede 1846—57 Medicin i Göttingen,
senere fra 1858 Germanistik i Berlin og Bonn.
Fra 1860 virkede han som Journalist i Berlin,
først ved Glassbrenner’s »Montagszeitung«,
derpaa ved »Kladderadatsch«, hvis Chefredaktør
han blev 1886. Han vandt gennem sine satiriske
Bidrag til Tidshistorien, hvortil endvidere kom
en række Feuilletoner i »Nationalzeitung«, et
kendt Navn, som han befæstede ved sine
Skæmtedigte og Fortællinger: »Beschauliches«
(1870), »Gedichte«, »Scherzgedichte«, Skitserne
»Von Strand und Heide«, »Auf der anderen
Seite«, »FÜr gewÖhnliche Leute«, »Das
Wustrower KÖnigsschieszen und andere
ErzÄhlungen«, Digtsamlingen »Aus dem Leben« og
»Berliner Bilder«. Sammen med Lohmeyer udg. han
»Kriegsgedenkbuch aus dem Kladderadatsch«.
Han har endvidere skildret sine
Fæstningsoplevelser, da han blev straffet for en
Presseforseelse, i det autobiografiske Skrift »2 Monate
Festung« og udgav kort før sin Død
»Erinnerungen« (1913). I »100 Kinderlieder« viser
Satirikeren sig som en elskværdig Børneven. Han
levede sine sidste Aar i rostock, blev Æresdoktor og
titulær Professor. (Litt.: SallwÜrk,
»Deutsche Lyrik der Neuzeit« [1908]).
C. B-s.
Trojel, Slægt, der nedstammer fra Købmand
i Nyborg Frants T., hvis Søn, Sognepræst til
Himmelev Thomas T. (1636—1702), var
Fader til Sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i
Kbhvn, Mag. Hans T. (1674—1738). Denne er
kendt p. Gr. a. sit Forsøg paa at indbilde
Frederik IV, at Souveræniteten af »et vist Parti«
tænktes ophævet ved Kongens Død. Da han ved
sin opdigtede Angivelse bl. a. sigtede til
Dronning Anna Sophie, blev han dømt til at miste
Ære, Liv og Gods, en Straf der dog formildedes
til livsvarigt Fængsel paa Munkholm. Hans
Søn, Sognepræst til Vissenbjerg Thomas T.
(1703—69), var Fader til Sognepræst til
Nebbelunde Jacob Kofod T. (1736—1812), der
optraadte som landøkonomisk Forfatter, til
Raadmand i Odense, cand. juris Hans Jørgen T.
(1741—1809), til Digteren Peder Magnus T.
(1743—93), til Forvalter ved de kgl. Godser i Ods
Herred, cand. theol. Frants Vilhelm T.
(1746—1819), hvis Udskiftning af Godset i dette
Herred ansaas for den bedste i Landet, og
endelig til Digteren Peder Kofod T. (1754—84).
Den førstnævnte af disse Brødre var Farfader
til Overlærer ved Sorø lærde Skole, cand. philol.
Frederik Christian Ludvig T.
(1815—67), Forfatter af en tysk Grammatik og
Oversætter af forskellige Klassikere. Hans Søn, Dr.
phil. Johan Frederik Emil T. (f. 1847),
var sidst Overlærer ved Metropolitanskolen.
Den ovennævnte Raadmands ældre Søn,
Professor Thomas T. (1774—1839), blev Rektor i
Nykjøbing paa Falster. En yngre Søn,
Sognepræst til Kornum Frants Vilhelm T.
(1782—1855), var Fader til Sognepræst til Rynkeby
Frants Vilhelm T. (1814—88), Medstifter
af det græsk-danske Missionsselskab. —
Borgmester i Bergen Peter T. (d. 1696) hørte
sikkert til denne Slægt. Hans Søn, Admiral
Frants Petersen T. (1666—1731), omtalt
af Niels Juel som en dygtig Officer, var under
Slaget i Kjøge Bugt Flagkaptajn hos U. C.
Gyldenløve.
P. B. G.
Trójumannasaga [’tro.-], en islandsk Overs.
af det middelalderlige Skrift De excidio Trojæ,
der tillægges »Dares Phrygios« (s. d.).
Oversættelsen er bevaret i to Haandskrifter
sammen med Bretasögur; i det ene er Teksten
stærkt interpoleret efter Pindarus Thebanus.
Oversættelsen er temmelig god og tro, uden at
være ordret, og hidrører fra den første Del af
13. Aarhundrede; T. er senest udgiven i
Hauksbók 1892—96. (Litt.: Greif, »Die
mittelalterlichen Bearbeitungen der Trojanersage« [1886];
»Hauksbók Indledn.«; F. Jónsson,
»Litteraturhist.«, II).
F. J.
Trokart, ogsaa Trocart [trå’ka.r] eller
Troicart, Troikart, Trokar egentlig
Trois-quart = 3/4, et kirurgisk Instrument
til at udføre Punktur, Paracentese
(s. d.). Instrumentet bestaar af et Rør (Kanyle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
