Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tryggevælde-Stenen - Trygon, Trygonidæ - Try Herred - Tryk (se Accent) - Tryk (fys.) - Trykaccent - Trykarmering - Trykballer - Trykcentrum - Trykfarver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Wimmer’s Oversættelse saaledes: »Ragnhild,
Ulv’s Søster, satte denne Sten og gjorde denne
Høj og denne Skibssætning efter Gunnulv, sin
Ægtefælle, den veltalende Mand, Nærve’s Søn.
Faa vorde nu fødte (som er) bedre end han.
Han skal visselig komme til at sone sin Brøde,
som øver Vold mod denne Sten eller drager
(flytter) den herfra«. De Ord, som Wimmer
gengiver ved »han skal visselig komme til at
sone sin Brøde«, bør rimeligvis forstaas som en
kraftigere Forbandelse: »han skal blive til en
»rate« (ɔ: en Usling, et Udskud af det
menneskelige Samfund)«. T.’s store Lighed med
Glavendrup-Stenen (s. d.) baade med Hensyn til
Indskriftens Form og Indhold gør det
sandsynligt, at Stenene er rejste af samme Kvinde
og huggede af samme Runerister. (Litt.:
Wimmer, »De danske Runemindesmærker«,
II, 383 ff.; »Arkiv för nordisk filologi«, XXXVIII,
S. 1 ff.).
V. D.
Trygon, Trygonidæ, se Rokker.
Try Herred, se Strø Herred.
Tryk, se Accent.
Tryk (fys.) mellem to faste Legemer finder
Sted i deres Berøringsflade og maales ved den
Kraft, der udfordres til at fjerne Legemerne fra
hinanden. Et Vægtlods T. paa sit Underlag er
det simpleste Eksempel herpaa. Et T. vil som
enhver anden Kraft sætte de Legemer i
Bevægelse, som det virker paa, hvis ikke andre
Kræfter hindrer Bevægelsen. Ifølge Loven for
Aktion og Reaktion (se Bevægelse) virker
et T. med samme Kraft paa begge Legemer. Det
frembringer Sammentrykning og
Formforandring i Nærheden af Berøringsfladen og kan
derved blive Aarsagen til Sønderbrydning. Om
T. Luftarter og Vædsker, se Aerostatik og
Hydrostatik.
(K. S. K.). A. W. M.
Trykaccent. d. s. s. ekspiratorisk
Accent, se Accent.
Trykarmering i Jernbeton tjener til at øge
Betonens Styrke og Sejghed overfor
Trykspændinger i Modsætning til Trækarmeringen, der
skal optage Trækkræfterne, naar Betonen
revner.
E. Su.
Trykballer eller Baller (engelsk: leather
balls, fransk: bals), de af Bogtrykkerne før 19.
Aarhundrede brugte Puder af Faare-, Kalve-
eller Hundeskind, med hvilke Trykfarven ved
en bankende og vuggende Bevægelse jævnt
fordeltes paa Satsformene. De rundskaarne Skind
var formede som Bolde med en fast Udstopning
af Fæhaar, og fæstnede til et Trægreb.
Kobbertrykkernes Tamponer har samme Form
som Bogtrykkernes T., men er lavet af andet
Materiale.
E. S-r.
Trykcentrum, Angrebspunktet for
Resultanten af Tryk paa en Flades forskellige Dele.
Navnet benyttes især, hvor der er Tale om
Tryk af Vædsker eller Luftarter. Er en plan
Flade udsat for Tryk, som er ens paa lige store
Arealer, vil T. falde sammen med Fladens
Tyngdepunkt (s. d.). For en Flade, der
er nedsænket i en Vædske, er Trykket størst paa
de lavest liggende Dele, og T. ligger lavere end
Tyngdepunktet. Som Eksempel kan nævnes, at
T. for en retvinklet, firkantet Flade, hvis ene
Side ligger i Vandoverfladen, og som er
nedsænket i Vandet, vil ligge i en Dybde under
denne Overflade, der er 2/3 af den nederste
Sides Dybde, altsaa lavere end Tyngdepunktet,
som ligger midt imellem den øverste og den
nederste Side.
(K. S. K.). A. W. M.
Trykfarver (engelsk: inks, fransk: encres)
var tidligere Resultater af Hjemmearbejde
indenfor de forskellige Haandværksfag, der
aftrykker ophøjede, flade eller fordybede
Mønstre paa Papir eller Stoffer (Bog-, Sten- og
Kobbertryk, Tapet- og Tøjtrykning), men i vore
Dage fremstilles alle T. fabriksmæssigt i store
Specialvirksomheder. T. bestaar af mere eller
mindre fint pulveriserede Farvestoffer, som
udrives i klæbende Bindemidler af stærkere eller
svagere Konsistens, alt efter den Brug, der skal
gøres af dem. I de grafiske Virksomheder er
sorte T. de hyppigst brugte, og Farvestoffet er
for Bog- og Stentryk Sod, paa forskellig Maade
fremstillet af Mineralolier, for Dybtryk
(Fotogravurer, Kobbertryk, Raderinger) af
pulveriserede forkullede Vinranker og Bensort. Al Sod
til T. fremstilles ved ufuldstændig Forbrænding
af Grundstofferne. For de billigste T.
(Avisfarver o. l.) bruges Flammesod, der dannes
ved aaben Flammeild af Naftalin,
Stenkulstjæreolie og andre Biprodukter ved
Tjæredestillation. For bedre T. dannes Lampesod ved
Lampebrænding af Mineralolier, og for de
fineste T. ved Gassod, d. v. s. Stenkulstjæreolie,
der først omdannes til en Gasart.
Fremstillingen af de forskellige Sorter Sod er ret
kompliceret, og for Gassodens Vedkommende tilmed
meget kostbar, idet 1 kg fin Sod kræver
omkring 5000 m3 Gas. Største Delen af den
Gassod, europæiske Farvefabrikker anvender,
kommer fra de Forenede Stater, hvis mange og rige
Mineraloliekilder gør Fremstillingen lettere og
billigere, idet den fra Jorden udstrømmende
Gas gennem Rørledninger direkte føres til
Forbrændingsovnene. Alle Sodarter indeholder
større eller ringere Mængder Olie, af hvilken
Grund Soden ofte omhyggeligt maa affedtes
ved Udglødning med Udelukkelse af
Lufttilførsel.
Som Bindemiddel for T. til grafisk Brug
bruges hyppigst Linoliefernis, Hørfrøolie,
som ved aaben Ild eller overhedede
Vanddampe (Heden for det meste over 500° C) indkoges
til en mere eller mindre sejg og klæbrig
Vælling. Bindemidlets Konsistens retter sig efter
Farvens Bestemmelse; der gives stærke,
mellemstærke og svage Fernisser, og Konsistensen
og Sejgheden øges ved længere eller stærkere
Kogning af Olien. Til de ringeste Farver
bruges oftest amerikansk Harpiksolie, Mineralolier
og Tran, dog mindre af økonomiske end af
praktiske Grunde. T., der skal bruges til
Fladtryk (Stentryk, Offsettryk, Blik- og
Aluminiumstryk o. l.), maa have tilsat ringe Mængder rene
Fedtstoffer, hyppigst venetiansk Sæbe, andre T.
faar undertiden tilsat et ekstra Klæbestof
(Harpiks, Gummi arabicum m. m.), medens
Kobbertrykfarver er mere eller mindre tyndtflydende,
alt efter som der trykkes paa let opvarmede
ell. helt kolde Plader. Alle Farver indrives
omhyggeligt paa Farvemøller med Staal- og
Granitvalser, til Farvestoffet helt er indgaaet i
Bindemidlet og har gjort Produktet til en ensfarvet,
glat og smidig Masse. Da Sodfarver altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
