Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trykfarver - Trykforsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremtræder med et brunligt Anstrøg, maa de
»forskønnes«, d. v. s. gøres dybsorte ved
Tilsætning af farvekraftigt Blaat, Indigo, Miloriblaa
eller Anilin, opløst i Fedt- eller Linoliesyre.
Farvestofferne for de brogede T. er for det
meste tilvejebragte af Plante-, Jord-, Metal- og
de glimrende, men uholdbare Anilinfarver;
nogle af Farveemnerne maa først ved Smeltning
eller Udglødning gøres brugbare for Formaalet.
(Litt: Otto Würzberger, »Die Farben
für graphischen Zwecke« [Frankfurt a. M.,
1920]).
E. S-r.
Trykforsøg tjener til at bestemme Legemers
Trykstyrke og Trykelasticitet (Samhørigheden
mellem Trykspænding og Sammentrykning). T.
udføres ofte i hydrauliske Presser (se
Materialprøvemaskiner og Fig. 2 under
Mørtelstyrke). Trykker man et cylindrisk
Legeme paa dets
Endeflader, vil det
forkorte sig, og
Forkortelserne
vokser i Reglen
hurtigere end
Trykket, medens
der dog hos nogle
Stoffer og
deriblandt smedeligt
Jern, er
Proportionalitet mellem
Tryk og
Forkortelse op til en vis Spænding,
Proportionalitetsgrænsen; over denne vokser Forkortelserne
hurtigere. Det yderligere Forløb af et Trykforsøg er
forskelligt for de skøre og for de sejge Legemer.
Ved de første vil Forkortelserne vokse i stærkere
og stærkere Forhold, indtil Sammenhængskraften
pludselig ophæves, og Legemet knuses. Ved de
sidste vil der komme et Punkt, Flydegrænsen,
ved hvilket Legemet forkorter sig særlig stærkt,
uden at Sammenhænget dog ophæves, til Trods
for at Formforandringen er langt større end
den, der fremkalder Brud ved de skøre
Legemer. Samtidig med at Legemet
sammentrykkes, breder det sig i Tværretningen, stærkest
paa Midten og aftagende hen mod Enderne,
hvor Friktionen mellem Legemet og
Trykpladerne forhindrer en Tværudvidelse. Fig. 1 viser
et Snit i et oprindelig cylindrisk Legeme
dannet af 5 lige tykke Blyskiver. Man ser,
hvorledes Friktionen har holdt sammen paa
Endeskiverne, medens Materialet i den midterste
Skive, der har været mindst hindret i sine
Bevægelser, er trængt ud til Siderne. Som
Følge af at det indre Materiale saaledes presses
udad, opstaar der tangentielle
Trækspændinger i Legemets Overflade, baade i Trykkets
Retning og vinkelret derpaa, og et fladt
Prøvelegeme af et meget strækkeligt Materiale (et
Stykke Vidskelæder) kan bringes til at revne
i det vandrette Midterplan. Ophæves Friktionen,
bliver Tværudvidelsen ens overalt. De
blivende Formforandringer foregaar ved porefri
Legemer saaledes, at Legemets Volumen forbliver
konstant, og Tværudvidelsen bliver derfor først
rigtig stærk, naar Flydegrænsen overskrides.
Mangler Friktionen, vil Forholdet, m, mellem
Længde- og Tværdeformation være det samme
som ved Trækforsøg. For de blivende
Deformationer haves m = c. 2, for de elastiske
varierer m stærkt med Materialets Art og er for
blødt Staal 3,5, for Beton indtil 8.
Brudmaaden afhænger dels af
Prøvelegemets Form, dels af Materialets Sejghed.
(1) Udbøjningsbrud forekommer, naar
Legemet er saa slankt, at det ikke kan forblive
retliniet under Forsøget, men bøjer sig ud til
Siden. Slige Legemer kaldes Søjler. Ved
Prøvning af korte Stykker Rør med ringe
Vægtykkelse kan en ejendommelig Søjlevirkning
indtræde, idet Røraksen forbliver retliniet, mens
Rørvæggen folder sig, som naar man skyder
en Harmonika sammen. (2)
Forskydningsbrud er den almindeligste Form for Brud i
skøre Legemer, naar Slankheden er saa ringe,
at en Udbøjning ikke finder Sted. Slige
Legemer kaldes Prismer. Forskydningen sker enten
langs en enkelt Flade (Fig. 2) eller langs flere
Flader under Dannelse af de saakaldte
Trykpyramider (Fig. 3). Er Prismets Tværsnitsareal
F, bliver Arealet af den skraa Flade: F/sin v,
og den forskydende Spænding pr. Arealenhed
af denne Flade:
τ = P/F · cos v · sin v = 1/2 · P/F · sin 2v,
der bliver Maksimum for v = 45°. Bruddet
sker imidlertid under en mindre Vinkel,
hvilket man forklarer ved at antage, at
Forskydningsstyrken vokser med det Normaltryk, som
presser de to Flader sammen.
Normalspændingen i Snittet er σ = P/F · sin2v, altsaa aftagende
med v, og Bruddet sker derfor under en
Vinkel, ved hvilken τ ikke har sin Maksimalværdi,
men hvor til Gengæld Fladerne er mindre
belastede, end de er for v = 45°. Som Regel er
Dobbeltpyramidens Højde 2—3 Gange Prismets
Sidelinie, tg v altsaa 1/2 — 1/3; i de saaledes
bestemte Planer maa derfor
Forskydningsmodstanden være mindst, og naar Prøvelegemets.
Højde, som ved Terningeforsøg, er saa ringe,
at de naturlige Brudflader ikke kan danne sig,
finder man følgelig en for stor Styrke. Ved
Terningeforsøg griber de to Trykpyramider ind
i hinanden, og Bruddet sker ved, at de fire
Sideflager løsner sig, mens der bliver et mer
eller mindre sammenhængende Legeme,
dannet af to Pyramidestubbe, tilbage (Fig. 4); er
Prøvelegemet cylindrisk, faar man Keglestubbe.
Disse benævnes undertiden
Skridningskeglerne. (3) Trækbrud eller Brud som
Følge af Tværudvidelsen kan forekomme i
Stoffer med ringe Trækstyrke. Saaledes flækker
høje Granitcylindre ofte i 2 eller 3 Stykker, og
en Svejsejerns Cylinder med lodrette Fibre kan
revne eensidigt, fordi Trækstyrken er ringe
tværs paa Fibrene. Hvis man ved Forsøg med
lave Legemer kunde ophæve Friktionen langs
Trykpladerne, maatte man vente, at Bruddet
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
