Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trykkefrihed - Trykker - trykke sig - Trykluft - Trykluftbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Interesse til Medmenneskers gode Navn og Rygte,
i offentligretlig Interesse Baand paa
Ytringsfriheden lige over for visse almene Goder, som
den offentlige Sædelighed og Velanstændighed,
eller Institutioner, som Statens Forfatning, dens
Overhoved og Magtorganer. Dermed er dog
ingenlunde udelukket, og det netop i Kraft af
T.’s Princip, at »frimodige Ytringer om
Statsstyrelsen og hvilken som helst anden Genstand
er enhver tilladte«, som det udtrykkes i den
norske Grundlov af 17. Maj 1814. Juridisk og
statsretlig er T. altsaa et relativt Begreb, men
med de antydede, af positiv Lov givne
Begrænsninger kan den siges at være brudt principielt
igennem i de moderne Samfund. Historisk
betegnes dette Gennembrud ved, at de Skranker,
der var stillede for den i tidligere
Aarhundreder Censur (s. d.) og vilkaarlige
Undertrykkelse (se Beslaglæggelse, Presse),
efterhaanden falder. Om T. kunde der først blive
Tale efter Bogtrykkerkunstens Opstaaen. Med
den blev Tankerne Almeneje som ingen Sinde
før, og den ved Trykken mangfoldiggjorte
Meningsudtalelse fik en uanet Magt.
Tænkefriheden, Renaissancens store Kulturerobring, blev
snart et alment følt Behov og opfattedes
sluttelig som en medfødt Ret. Men hvad var Tankens
Frihed uden T.? Den moderne Individualisme
(s. d.), der udkrystalliseredes af
Genfødelsestidens aandelige Gæring, banede Vej for Kravet
om den, og med den moderne Liberalisme og
Naturretten (s. d.) opstilledes T. som politisk
Aksiom. Derfor blev den tidligst knæsat i
Lande, hvor den politiske Frihed fik Rodfæste,
saaledes i Holland endnu før 1600. I England
afskaffedes Censuren 1694. I de engelske Kolonier
i Nordamerika havde T. for længst ved
Sædvane været hævdet, da Princippet 1776
udtrykkelig blev anerkendt i bills of right for
Virginia og Pennsylvania og 1791 udvidedes til
at gælde alle Unionens Stater ved en
Tillægsartikel til Forfatningsloven, hvorved det blev
Kongressen ligefrem forbudt for Eftertiden at
vedtage nogen Lov til T.’s Indskrænkning. Fra
de amerikanske gik Princippet over i de
franske »Menneskerettighedernes Erklæring« (1789),
hvilket dog ikke sikrede T. nogen længere
Bestaaen i Frankrig; den senere Revolution
ophævede den atter (L. 6. Septbr 1797), og først
ved L. 29. Juli 1881 fik dette Land en virkelig
frisindet Trykkefrihedslov. Den tyske Rigslov
om T. er af 7. Maj 1874. I Danmark (og
dermed Norge) indførtes T. ved Forordning af 14.
Septbr 1770; men allerede 7. Oktbr 1771 blev
den givne Frihed atter begrænset og end mere
efter Struensee’s Fald. Under Bernstorff’s
liberale Styre blev T. udvidet, men paa ny
beskaaret ved Forordning af 27. Septbr 1799.
Medens T. i Norge ved § 100 i Eidsvoldgrundloven
(1814) blev udstrakt som i ingen europæisk
Stat i Samtiden, vedblev Reaktionen mod den i
Danmark, ikke mindst efter Oprettelsen af
»Selskabet for T.’s rette Brug« 1835, indtil
Frihedsprincippet atter sejrede ved Lov 3. Jan. 1851.
(Litt.: Vl. Pappafava, »Die moderne
Pressgesetzgebung. Eine
geschichtlichen-rechtsvergleichende Studie« [Zara og Leipzig 1906]).
(K. V. H.). C. W. W.
Trykker, se Laas; tillige en Metalarbejder,
som beskæftiger sig med Fremstilling af
Metalgenstande af Plade optrykket paa Trykkebænk
— en simpel Drejebænk; tillige en Typograf,
der arbejder ved Trykmaskiner — i Modsætning
til Sætter.
D. B. B.
trykke sig. I Jagtsproget forstaas herved,
at Vildtet søger at skjule sig i Lejet eller
Sædet for Jægeren eller Hunden, fremfor at
frelse sig ved Flugt.
(H. F. J.). S. F.
Trykluft, d. s. s. komprimeret Luft
(s. d.).
Trykluftbaner betegner almindeligvis
Jernbaner, ved hvilke Trykluft anvendes som
Drivkraft paa lignende Maade som Damp i en
almindelig Stempeldampmaskine. Trykluften
fremstilles i stationære Maskiner paa bestemte
Stationer, og her pumpes den over i de paa
Vognene eller de særlige Lokomotiver anbragte
Beholdere. Første Gang T. kom til Anvendelse,
var ved Bygningen af Sankt-Gotthardtunnelen
(1872), idet et almindeligt 2-akslet
Tenderlokomotiv blev ombygget til Trykluftlokomotiv og
tilkoblet en paa 2 Bogier hvilende Luftbeholder;
da der sker en stærk Afkøling, naar Trykluften
slipper ud af Beholderen, maatte Lokomotivet
forsynes med en passende Indretning til Luftens
Opvarmning. 1874 gjorde Scott Moncrieff
Forsøg med Lokomotiver, der blev drevet med
Trykluft paa 14—22 Atmosfærers Spænding;
disse kom i større Antal til Anvendelse ved
Sporvejene i Paris, hvor Fyldestationer let
kunde etableres, fordi der i Forvejen fandtes et
udstrakt Trykluftsledningsnet. 1875
konstruerede Mekarski Vogne og senere Lokomotiver
for Trykluft; Vognene blev anvendt ved
Sporvejene i Nantes (siden 1878) og forsøgsvis i
Berlin; de under Vognenes Længdedragere
anbragte Luftbeholdere havde en Diameter af c.
300 mm, og en Varmtvandsbeholder paa c. 200 l
var anbragt paa forreste Platform. Vognene
kørte stadig i samme Retning, idet der fandt
Sløjfekørsel Sted ved Banens Endestationer.
Luftbeholderne fyldtes paa en Mellemstation
med Trykluft fra en meget stor, stationær
Beholder; for at opnaa Maksimaltrykket sattes
de dog tilsidst direkte i Forbindelse med
Luftkompressoren; Varmtvandsbeholderen fyldtes
ligeledes fra en stationær Kedel. Luften fra tre
Fjerdedele af samtlige Beholdere blev benyttet
i Maskinens Cylindre, medens Resten af
Beholderne holdtes i Reserve til Brug ved
Igangsætninger og under andre vanskelige Forhold.
Vognenes Vægt var 8,7 t, og de medførte 2800 l
Trykluft af 30 Atmosfærers Spænding og 120 l
varmt Vand; Cylinderdiameteren og
Slaglængden var henholdsvis 135 og 260 mm;
Drivhjulsdiameteren var 700 mm. 1887 blev Strækningen
Vincennes Ville—Evrard (7,2 km) ved Paris
aabnet for Drift, og desuden blev en af Berns
Sporveje (Kirkegaarden—Bjørnegraven) (3 km)
i nogle Aar drevet med Trykluft efter nævnte
System. Trykluftvogne paa Byers Sporveje er
nu næsten overalt fortrængt af elektrisk drevne
Vogne. Lokomotiverne af Mekarski’s
Konstruktion, der særlig fandt Anvendelse ved
Bjergværker, var forsynede med 3 à 4 paa langs
anbragte Luftbeholdere og en lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
