Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trykforsøg - Trykgas - Trykkefrihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde ske som Følge af Tværudvidelsen, og at
Legemet vilde spalte sig i lodrette Prismer, og
denne sidste Brudform er det virkelig ogsaa
lykkedes at frembringe i mere eller mindre
mangelfuld Skikkelse ved at smøre
Trykfladerne, og samtidig fandtes Brudstyrken væsentlig
ringere end ellers, men sandsynligvis er dette
Resultat ikke blot en Følge af Friktionens
Ophævelse, men tillige en Følge af at Smøremidlet
flyder ud og driver Prøvelegemets Endeflader
med sig. (4) Flydning er den Form,
hvorunder sejge Stoffer ødelægges. Naar
Spændingen har naaet Flydegrænsen, vil den som
Regel ikke kunne stige højere; forøges Lasten
yderligere, vil Legemet flyde ud i tilsvarende
Grad. For slige Stoffer er Flydegrænsen at
opfatte som Brudgrænse.
For at faa sammenlignelige Resultater, maa
man bruge ligedannede Prøvelegemer. Ved
Elasticitetsforsøg gøres Højden saa stor, at
Maaleapparaterne kan anbringes, og at Maalelængden
kommer saa langt fra Endefladerne, at
Forkortelserne ikke paavirkes af Friktionen. Ved
Styrkeforsøg har man hidtil i overvejende Grad
brugt Terninger, men i Fremtiden vil antagelig
Brugen af slankere Prøvelegemer, hvis Styrke
er uafhængig af Friktionen, brede sig. Ved
Prøvning af skøre Stoffer som Beton og
Støbejern er det meget vigtigt, at Trykket virker
centralt, da Brudstyrken ellers formindskes
stærkt, og Trykfladerne maa derfor gøres plane
enten ved Høvling eller Slibning eller ved
Afretning med Cementmørtel. Fladerne maa
desuden saa vidt muligt staa vinkelret paa
Trykretningen, men Mangler i saa Henseende vil
dog til en vis Grad uskadeliggøres, naar een
af Maskinens Trykplader er lejret i en
Kugleskaal, saaledes at den lægger sig an mod hele
Prøvestykkets Flade, selv om denne ikke er
vinkelret paa Trykretningen.
Om T. med Teglsten og Natursten se
Mursten og Stenprøvning.
Tryk i flere Retninger.
Brudaarsagen ved Trykforsøg er ikke direkte Trykket,
men derimod sekundære Træk- eller
Forskydningsspændinger, og det vilde jo ogsaa være
urimeligt at antage, at man ved et Tryk,
altsaa ved at nærme Atomerne til hverandre,
skulde kunne bryde et Legeme, thi et Brud bestaar
jo netop i, at Atomerne fjerner sig fra
hinanden. Faar et Legeme lige store Tryk fra alle
Sider, saa at Smaadelene intet Steds kan vige
ud, saa kan det ikke knuses. Föppl har vist
dette ved at putte smaa Kugler og Terninger
i en Staalcylinder, i hvilken de udsattes for et
Vædsketryk af 3500 Atm. uden at brydes
(forudsat at de var homogene), medens de samme
Legemer (f. Eks. Glas, Kalksten, Cement) ved
et almindeligt Trykforsøg kun taaler en langt
ringere Spænding. Et Terning, der trykkes i
to Retninger mellem Trykplader, bærer
væsentlig mere end ved et normalt Forsøg, naar
i begge Tilfælde Pladerne er usmurte; ved
Forsøg med smurte Plader findes derimod ingen
Forskel paa de to Styrker. Et tæt Legemes
Elasticitet er betinget af, at det kun paavirkes i
en enkelt Retning og frit kan forandre Form i
Tværretningerne. Er Legemet derimod porøst,
vil det kunne presses sammen uden at vide sig
ud paa tværs (Kork). Naar skøre Legemer
udsættes for et tilstrækkelig stort alsidigt Tryk,
bliver de plastiske og kan undergaa store
Formforandringer uden at brydes, idet Sidetrykket
forhindrer en Adskillelse. Kármán har
eksperimenteret med Marmorcylindre, der, samtidig
med at de var i Pressen, blev udsat for et
Vædsketryk paa deres cylindriske Overflade.
Naar Vædsketrykket var tilstrækkelig stort, lod
Legemet sig ikke knuse, selv om Pressens Tryk
steg til det firedobbelte af, hvad der ellers
krævedes, men det lod sig sammentrykke indtil
9 % og antog Tøndeform ganske som et
plastisk Materiale. En mikroskopisk Undersøgelse
viste, at naar Sidetrykket var ringe, skete
Bruddet som Følge af Forskydninger langs
Kornenes Grænseflader; de større Sidetryk pressede
derimod Kornene saa fast mod hverandre, at
en Forskydning var udelukket, og de store
blivende Deformationer var en Følge af talrige
Glidninger langs Flader i de enkelte Korn,
Glidninger som ikke i væsentlig Grad svækkede
Sammenhænget; Prøvelegemer, der havde
forkortet sig 6—9 %, blev bagefter knuste paa
almindelig Maade og viste en Styrke, der kun
var 15—20 % under den normale. Se ogsaa
Trykstyrke.
E. Su.
 |
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
